KATHMANDU - Himalaya, hvor Asiens store floder udspringer, vil løbe tør for vand, hvis den globale opvarmning fortsætter.
Gletsjerne smelter. De danner livsfarlige smeltevandssøer højt oppe i bjergene, som truer befolkning, infrastruktur og afgrøder. Og monsunen kommer på de helt forkerte tidspunkter eller erstattes af tørke. For mennesker i Himalaya er klimaændringer for længst blevet kendsgerninger.
“Gletsjerne trækker sig tilbage, nogle med 10-50 meter om året, og i området ved Mount Everest med 50-70 meter årligt. I hele Himalaya ser man ekstremt vejr, der fører til pludselige, voldsomme oversvømmelser. Når man skal bruge vand, er der mangel, og når man ikke har brug for vand, får man alt for meget,” siger Pradeep Mool.
Han er sne- og isspecialist i Icimod, et internationalt, privat forsknings- og udviklingscenter for bjergregionerne Hindu Kush og Himalaya.
Icimod har otte medlemslande: Afghanistan, Bangladesh, Bhutan, Indien, Kina, Myanmar, Nepal og Pakistan, og Ritzau møder Pradeep Mool i hovedkvarteret i Nepals hovedstad, Kathmandu.
“Himalaya er ‘Sydasiens Vandtårn’ og forsyner 10 store flodsystemer i verdensdelen med vand. 1,3 milliarder mennesker får ferskvand fra de 10 floder, heriblandt Brahmaputra, Ganges, Indus, Irrawaddy, Mekong og Yangtze. Ganges har i dag den største befolkningstæthed af alle flodsystemer, 400 mennesker per km2, men noget nær den mindste mængde tilgængeligt vand per indbygger,” siger Pradeep Mool.
FN’s Klimapanel, IPCC, forudsiger ud fra regionale klimamodeller, at temperaturen på det indiske subkontinent stiger mellem 3,5 og 5,5 grader inden 2100. På det tibetanske plateau ventes en opvarmning på 2,5 grader i 2050 og 5 grader i 2100. På grund af områdets ekstreme topografi er tallene behæftet med usikkerhed, men i hele Himalaya-regionen accelererer opvarmningen mest i de højtliggende områder, viser studier.
De fleste af dalgletsjerne i det østlige Himalaya vil være væk om 100 år, hvis smelteraten fortsætter som nu, vurderer Pradeep Mool.
Gletsjerne, der smelter, er dog langt fra det eneste alvorlige problem for regionens indbyggere. Der er kommet store forstyrrelser i monsunen, som normalt bringer livsvigtig regn til området.
“Siden september 2008 har vi ikke fået regn, og alle afgrøder er blevet skadet, i Østhimalaya blandt andet majs og hirse, og mange rismarker er ødelagt af tørke sidste år. 2006 var den tørreste vinter hidtil, og 2009 bliver endnu mere tør, for vi har ikke fået det normale snefald i Himalaya i januar og februar. Der er mindre regn om sommeren på grund af ændringer i monsunmønstret. Totalt får vi for lidt regn, men den kommer meget voldsomt i løbet af en dag eller to. Der er en stor stigning i antallet af ekstreme vejrfænomener, og der bliver fødevarekrise i Nepal, hvis de fortsætter i år,” siger Pradeep Mool.
Miseren skyldes blandt andet, at en større del af nedbøren falder som regn i stedet for sne. Derfor begynder smeltesæsonen tidligere, og vinteren bliver kortere, hvilket påvirker hele økosystemet.
“Tidligere så vi kun malaria i Terai, Nepals lavland. Nu forekommer den også i højlandet, måske på grund af varmere somre og mindre kolde vintre,” tilføjer Mool.
Icimod efterlyser langt mere forskning i, hvad der sker med is og nedbør i regionen.
“Der er meget få studier af isens massebalance i Himalaya, og i Kina begyndte man først målinger for 10 år siden. Billedet er ikke helt klart, for der er også gletsjere, der udvider sig, men langt de fleste trækker sig tilbage,” siger Pradeep Mool.
Situationen forværres af, at der på nordsiden af Himalaya-bjergkæden er voksende behov for vand i Tibets landbrugsdistrikter på grund af stor tilvandring af mennesker. Det samme gælder i Nepals højereliggende områder, hvor flere og flere folk slår sig ned i dalene.
Mange eksperter har forudsagt, at fremtidens krige vil gælde adgangen til vand.
I Asien er konflikter om vand fra floderne allerede en realitet - mellem Nepal og Indien, Indien og Bangladesh samt mellem Indien og Pakistan, påpeger Pradeep Mool.
Ritzau var inviteret til Nepal af Dansk Røde Kors for midler fra Udenrigsministeriet.