Produktionen lyder som ren soveværelse. Ja, faktisk lyder det som om Micachu synger med en hovedpude for munden. Og rundt omkring hende mumler instrumenterne i en mellemtone, der antyder, at tonehovederne på båndoptageren trænger til at blive skuret med sæbe.
Men der er ingen båndoptager, tværtimod lytter jeg til en cd. Vi befinder os jo trods alt i den digitale æra, og alle og enhver kan nyde ren lyd - om det så er i mp3- eller cd-kvalitet.
Og alle og enhver - i den vestlige verden - kan lave en rent klingende musikproduktion. Også i soveværelset. Så når den let hypede London-sangerinde/musiker/komponist Micachus debutalbum Jewellery indledes med en uldent klingende no-fi-produktion, så er det udtryk for et valg.
Her er en dame, der har besluttet at undersøge, hvad dårlig lyd kan gøre ved hendes musik. Her er en dame, der undersøger nye trick i musikkens store og stadigt reviderede kogebog. Og her er en dame, der på helt egne ben stolprer gennem en ny musikæras muligheder.
Mica Levi alias Micachu er født i 1987 som datter af to musikere, og hvor er det lyksaligt, at hun har valgt en uregerlig vej gennem musikhistorien. Måske har det hjulpet, at hun har gået på Guildford School of Music and Drama, der bliver regnet for en af de førende musik- og teaterinstitutioner i verden?
Måske har kendskabet til den slagne vej givet hende modet til at forlade den? Måske får modstanden fra hendes uddannelse det stadig til at slå gnister, når hun gør tingene så guddommeligt forkert? Måske har uddannelsen opfordret hende til at pille musikhistorien fra hinanden og samle den på måder, der umiddelbart virker umage, men ved flere gennemlytninger viser sig stærkt berusende - viser, at grim er det nye smuk?
Jewellery er i hvert fald en pivåben butik af indfald. Det er altmulig-musikeren og fritænkeren Matthew Herbert, der har produceret Micachus debut, og det har han gjort med æstetiske inspirationer fra marskandiseren.
Det knager og synger og bobler i sangene, som ikke kun fremstår i no-fi- eller lo-fi-produktioner, men også i forvandlingsuniverser, hvor vi kan zappe fra øvelokale-lignende akustik og mere traditionelt smukke klange.
Og hvordan beskrive musikken? Hvad med indiepop-folk-junktronica? Eller hvad med electro-anarkist-collage-pop. Gryder, pander, flasker og sømpistoler leverer rytmik til albummet i bumlende polka med mere forudsigelige elementer som 8 bit-elektronik, laptop-programmeringer og rockmusikalsk instrumentering.
Og man finder ofte en utrolig elastik-klingende akustisk guitar, som understreger spillemandskvaliteterne i Micachus sange.
Selv om de er gennemarrangerede og eksploderer og kortslutter i klanglige ideer og indfald, så er der stadig en kompositorisk rød tråd gennem dem. Den er bare tit godt krøllet. Damens musik stortrives på nettet, hvor man længe har kunnet høre de fabelagtigt flossede hits “Golden Phone” og “Curly Teeth”. I disse dage kan man på hendes MySpace-side finde et remix og et nyt mix af “Lips”, og en newer version af “Get Well”. Det er alle numre, der forefindes på Jewellery, og det er tydeligt, at albummet kun er et stadie på sangenes vej gennem Micachus liv og levned. De er ikke færdige, bare fordi de forefindes på et overgangsmedie som cd’en.
Før udgivelsen dukker de også op som skitser, siden som udgaver erklæret færdige til albummet, men så også i nye færdigombyggede udgaver, i remixede udgaver og så i endnu engang ombyggede udgaver.
Micachu har sammen med sit strittende backingband The Shapes - Marc Pell og Raisa Khan - begået en fejende flot, nøje skrammet, smukt grim udgivelse pakket med forunderligt egensindige kompositioner og sublimt opfindsomme arrangementer. Hun synger med en ætsende London-accent, og hun får denne anmelder til at tænke på PJ Harveys indtræden på musikscenen. Der er ikke samme fuldbyrdede knytnæveslag i mellemgulvet over Jewellery, som over Harveys debutalbum Dry. Men der er den samme rå energi og også tit en tilsvarende rytmisk judo over Jewellery.
Flere steder bliver man smidt rundt i lytteburet i forsøget på at følge med, og det gør det kun endnu mere underholdende. Det bliver en fest at høre, hvordan Micachus sange vil leve videre og formere sig, både på scenen og på nettet.
Micachu: Jewellery (Rough Trade/A:larm)myspace.com/micayomusic