Der skal sættes hårdere ind mod børn under 15 år, som begår kriminalitet. Sådan lyder budskabet fra Venstre og Dansk Folkeparti. De to partier har i løbet af ugen været på banen med forslag om at fjerne eller sænke den kriminelle lavalder, og senest er det blevet foreslået, at der skal indføres et nyt straffesystem for unge under 18 år. Alt imens er flere eksperter på området uforstående over for den debat, som politikerne har sat i gang.
“Politikerne bruger et skræmmeargument, som handler om, at de kriminelle unge skubber de yngre børn under 15 år ud i kriminalitet, fordi de ikke kan blive straffet. Men det er en medieskabt myte, som bliver næret af visse politikere, som åbenbart tror på, det er sandt,” siger formand for Kriminalforsorgsforeningen, John Hatting.
Han mener, problemet med de kriminelle unge langtfra er så stort, som politikerne gør det til.
“Vi kan bare se på tallene, at der ikke har været stigende kriminalitet blandt unge under 15 år. Problemet eksisterer simpelthen ikke. Og derfor er det påfaldende, at politikerne bliver ved med at gentage det, som om det bliver til virkelighed, hvis bare de bliver ved med at gentage det nok gange,” siger John Hatting.
I Justitsministeriets Forskningscenter har forskningschef Britta Kyvsgaard den samme opfattelse.
“Politisk er det fremhævet, at der er sket en stigning i børns kriminalitet, men det er der intet belæg for, og intet tyder på, at volden florerer blandt de unge,” lyder det fra forskningschefen.
Hun er godt klar over, at der er sket en stigning i tilfældene med grov vold blandt de unge.
“Spørgsmålet er bare, hvad man kalder hård vold. Det er primært simpel vold, som de unge begår. Simpel vold er det, som giver 20-30 dages fængsel, og det er de tilfælde, hvor der ikke er anvendt våben, og hvor der ikke er sket alvorlige skader på offeret. Ser man derimod på den alvorligere vold, er der omkring 20-30 tilfælde om året. Derfor skal man passe på med, hvordan man bruger tallene. Det kan let blive overdramatiseret,” siger hun.
Den nuværende debat er ifølge forskningschefen med til at give et forvrænget billede af problemets omfang.
“I det øjeblik man taler om, at kriminaliteten blandt børn og unge er vokset, giver man et forkert billede, som ikke stemmer overens med de statistikker og øvrige undersøgelser, som er lavet. Generelt set er der ikke sket en stigning, snarere tværtimod. Der er sket en stigning i den alvorligere vold, men vi er stadig nede i de små tal. Der er tale om 15 tilfælde i 2000, som børn er registreret for. Det er steget til 27 tilfælde i 2007. Det er vigtigt at have de dimensioner med, så man ikke tror, det drejer sig om tusindvis af tilfælde,” siger forskningschefen.
John Hatting forstår godt, hvorfor problemet med de voldelige unge bliver slået stort op af politikerne.
“Kriminalsager har en nem vej i pressen, ikke mindst i de her bandetider, hvor man nemt kommer til at se spøgelser. Så for politikerne handler det om at være ‘tough on crime’ og sende signaler om, at problemet bliver løst med det samme. Virkeligheden er bare, at vi ikke får løst problemerne med hårdere straffe eller særlige domstole for unge,” lyder det fra formanden.
Ifølge sekretariatschef hos Det Kriminalpræventive Råd, Karina Nickelsen, er der et aspekt, som politikerne helt har udeladt i debatten.
“Midt i den her debat har vi hævet grænsen for, hvornår vi synes, det er forsvarligt, at børn kan købe alkohol i forretninger. Grænsen er blevet hævet til 16 år, fordi vi mener, at unge i den alder har den rette modenhed. Det er alt i mens politikerne nu siger, at de unge godt kan stå til ansvar over for samfundet i en strafferetslig sammenhæng, når de er under end 15 år. Der er en selvmodsigelse i, hvordan vi betragter børns handlinger, for i alle mulige andre sammenhæng betragter man først unge som voksne, når de er 18”.