Kan det passe, at man i DR hellere vil kysse en død pungrotte end skrue op for Birthe Kjær? Og kan det virkelig passe, at DR’s musikansvarlige ikke vil rette sig efter et stort antal lyttere, der igen og igen kræver mere dansktop på DR’s kanaler?
Svaret er et klart ‘nej’, omend den seneste uges artikler i Information og Ekstra Bladet kunne give det modsatte indtryk. Hvis nogle dansktop-kunstnerne eller lyttere, der sætter pris på genren, har oplevet DR som et snobbet eller arrogant kulturparnas, så må vi gribe i egen barm og erkende, at vi nok ikke har været dygtige nok til at forklare os.
I DR ser vi det som vores fornemste opgave at levere et solidt udbud af alle typer musik til danskerne - fra klassisk, rock og pop til verdensmusik, dansktop, heavy metal og elektronika. Fra det brede og populære til det absolut smalleste.
Det er ikke nogen let opgave. For godt nok siger man, at musik samler folk, men det deler også mere end meget andet. Og dette gælder ikke mindst for dansktoppen. Der er derfor grænser for, hvor meget man kan blande musikgenrer, og de forskellige stemninger som genrerne giver.
Dette var før i tiden en stor udfordring. Indtil for få år siden havde DR nemlig kun tre radiokanaler at gøre godt med, og med disse skulle man tilfredsstille alle danskernes mangfoldige musikinteresser. I dag har teknologien heldigvis hjulpet os, og mange flere kanaler er kommet til på både DAB og internet. Det gør det muligt at give kanalerne nogle mere tydelige musikprofiler - en musikalsk identitet eller en særlig musikalsk linje, som frem for alt har med stemningen på kanalen at gøre. Musikprofilerne betyder blandt andet, at lytterne til hver en tid kan regne med, at kanalerne ‘leverer varen’ på musiksiden - næsten på samme måde som en gæst på en fransk restaurant bør kunne forvente, at der er franske retter på menukortet - uden for mange uventede afstikkere i retning af Yorkshire Pudding eller stegt flæsk med persillesovs.
Det er i denne sammenhæng en vigtig pointe, at musikudbuddet på DR’s kanaler er et udtryk for et redaktionelt valg, som vores musikfagfolk foretager ud fra den musikprofil, vi har sammensat for en given kanal. Musikvalget på DR’s kanaler er således i lige så høj grad omfattet af den redaktionelle frihed, som når DR’s nyhedsprogrammer prioriterer imellem forskellige historier efter journalistiske kriterier. Det er en redaktionel linje, der hverken kan eller skal lægges af pladeselskaberne, koncertarrangørerne, bookingbureauerne eller af professionelle musikere. I DR er det redaktionen, der har det sidste ord i forhold til indholdet på den enkelte kanal. Det mener vi faktisk er den bedste måde at sikre opfyldelsen af public service-forpligtelserne, at give et varieret musikudbud, garantere mangfoldighed og sikre en armlængde til særinteresser i musikbranchen. Og endelig tror vi på, at dette er, hvad der danner grundlaget for god radio, også på P4.
De mange digitale kanaler giver mulighed for at favne også de mere specielle og smalle musikgenrer, som ofte høres af en mindre, men meget entusiastisk skare af lyttere. Derfor findes der i dag en spillemandskanal, en evergreen, en hip hop, en R&B og såmænd også en dansktop kanal. De digitale kanaler giver med andre ord plads til at lytterne har en udstrakt valgfrihed, 24 timer i døgnet og at den danske radioæter er præget af kulturel mangfoldighed og rummelighed. Sådan som det hør og bør sig i et land som har en stærk public service-station, der brænder for at give de nysgerrige eller meget dedikerede lyttere adgang til musikkens mange universer.
Når dansktop-musikken har fået en selvstændig DAB-kanal skyldes det, at den netop er en musikgenre, der høres af en relativt begrænset gruppe lyttere - som til gengæld holder meget af den, og som vi i DR gerne vil tilgodese. Dansktop er en genre, der deler lytterne. Nogle elsker dansktop, andre kan ikke døje den. På samme måde som tilfældet er med f.eks. hip hop, heavy metal eller for den sags skyld opera.
Det skal understreges, at den begrænsede lytterefterspørgsel på Dansktop-musik på DR’s FM-kanaler ikke er en løs påstand, tværtimod. I DR lægger vi selvfølgelig vægt på aktivt og systematisk at undersøge lytternes mening om vores indholdsudbud, og netop Dansktoppens karakter af en ‘smal’ genre, der efterspørges af en relativt lille gruppe, er veldokumenteret viden fra DR’s omfattende dialog med lytterne gennem vores brugerundersøgelser.
Dansktoppen er ikke nær så populær, som det ofte påstås. Selv blandt de ældste er både evergreens, viser og musicalgenren mere populær og spørger man de 40-59-årige kommer dansktoppen langt nede på listen over musikpræferencer. Men DR føler ikke desto mindre et stort ansvar over for de lyttere, der holder af genren. DR var med til at opfinde dansktoppen som genre og vil gerne holde den vital og sikre, at man kan fordybe sig i genren. Derfor har vi i dag en hel kanal, der kun spiller den klassiske dansktop. Dertil kommer at genren foldes ud på den digitale kanal P4 Danmark, hvor programmet Dansktoppen kan høres hver lørdag og endelig optræder den - selv om man ikke skulle tro dette, når man læser Information - jævnligt på FM P4, hvor nye plader omtales og kunstnere kommer i studiet. Eksempelvis har der været fokus på Kjeld Heick i P4’s eftermiddagsprogram da hans seneste plade udkom.
Det er således ikke sandt, at DR ugleser Dansktoppen, ligesom at vi ikke har’ skruet ned’ for den stik imod lytternes ønsker - tværtimod har vi takket være nye platforme som DAB og nettet været så heldige at kunne sikre adgang til et større udbud af musikken for de lyttere der gerne vil høre den. At en kanal sendes på DAB-radio (digital radio), eller på nettet gør den på ingen måde svært tilgængelig. Den udendørs dækning på det digitale radiosendenet dækker i dag hele Danmark og DAB-radioer er både billige og lette at betjene. Således har 1,3 million danskere i dag allerede erhvervet sig en DAB radio i hjemmet. Også DR’s netkanaler er i høj grad tilgængelige - i dag har 91 pct. af alle danskere således netadgang, og dermed adgang til alle DR’s radiokanaler.
Efter min overbevisning undervurderer man lytterne, hvis man betragter etableringen af en DAB-kanal dedikeret til en bestemt musikgenre som en stedmoderlig behandling af musikken.
Public service-institutionen DR skal - naturligvis - levere både den brede og den smallere musik til danskerne. Med kombinationen af FM-kanalernes varierede udbud af kvalitets-mainstream musik og mangfoldigheden af specialiserede genrekanaler på DAB og nettet er DR godt rustet til at gøre netop dette.
Ole Mølgaard er chefredaktør for musik på DR