Den ene dag leverer de brændstof til Afrikas konflikter i form af våben, kokain og diamanter. Den næste bringer de nødhjælp og fredsbevarende soldater ud for det internationale samfund for at dæmme op for konflikterne med blandt andet danske støttekroner.
Mere end 90 procent af de flytransportselskaber, der beviseligt er involveret i våbensmugling, bliver også benyttet af FN-organer, EU og NATO-medlemslande og førende nødhjælpsorganisationer. Det afslører en ny rapport fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI.
“Man kan lige så godt lade være med at sende nødhjælp til en konflikt, hvis man samtidig støtter de dødens købmænd, som var skyld i konflikten i første omgang,” siger forsker og medforfatter til rapporten Hugh Griffiths.
Flytransport spiller en afgørende økonomisk rolle for de militser og regeringshære, der har hærget store dele af Afrika de sidste årtier. Selskaberne kan flyve værdifulde råstoffer ud af ellers isolerede områder og samtidig levere ammunition og våben den anden vej.
Ifølge Amnesty International og Human Rights Watch har flere Antonov-transportfly, der fløj for den sudanesiske olieindustri, endda været med til at bombe landsbyer i det sydlige Sudan. FN’s Sikkerhedsråd holder nøje øje med, hvilke flyselskaber der beskæftiger sig med våbensmugling, og derfor undrer det Hugh Griffiths, at de øvrige FN-organer ikke følger Sikkerhedsrådets anbefalinger.
“Vi ved, når flyselskaberne gør noget forkert, for FN kontrollerer flyrapporterne. Men selv om Sikkerhedsrådet anbefaler et totalt forbud mod et selskab, kan UNICEF og andre finde på at bruge det en måned senere til humanitær hjælp,” siger Hugh Griffiths.
Som et af utallige eksempler nævner rapporten, at UNICEF og International Medical Corps i 2008 benyttede sig af selskabet Juba Air Cargo, efter FN havde dokumenteret, at selskabet havde brudt en våbenembargo i Sudan.
I Udenrigsministeriet erkender man, at det sommetider kan være nødvendigt at arbejde med kriminelle transportselskaber, hvis man vil have hjælpen ud. Kontorchef for Humanitær Bistand i Danida, Anne-Birgitte Albrectsen, understreger dog, at Danida ikke direkte har kontakt til de flyselskaber, der leverer hjælpen, da man typisk støtter gennem danske NGO’er eller FN.
“Måske er det kriminelle flyselskab det eneste, der er. Det er et klassisk nødhjælpsdilemma, om man skal redde nogle mennesker her og nu, selv om man kan være med til at støtte konflikten på langt sigt. Man må lave en konkret afvejning i situationen,” siger Anne-Birgitte Albrectsen. Det er dog Danmarks målsætning, at man fremover vil se hjælpen i en større sammenhæng, så man ikke er med til at forlænge konflikterne.
Internationalt Røde Kors indrømmer også, at man i enkelte tilfælde har benyttet sig af flyselskaber, der har smuglet våben. Men det er kun i nødstilfælde, siger pressetalsmand for kontoret for det centrale og det sydlige Afrika, Anna Schaaf.
“Vi har en præcis procedure for at undgå det. Som regel har vi vores egne fly, og så har vi tæt kontakt til SIPRI om, hvilke flyselskaber man skal holde sig fra. Men ofte skifter selskaberne navn, så det er svært. Man kan nok ikke blive helt fri for at benytte de selskaber, for der er områder af verden, hvor der kun er én mulighed,” siger Anna Schaaf.
Men den undskyldning godtager Hugh Griffiths ikke.
“Det er ekstremt farligt at arbejde i Sudan, og nogle gange er det rigtigt, at der ikke er noget alternativ til at få hjælpen ud. Men det er ikke årsagen til, at man bruger de problematiske selskaber. Problemet er, at nødhjælpsorganisationerne ikke stiller betingelser til dem,” siger Hugh Griffiths.
Han mener, at EU som verdens største bistands- og nødhjælpsdonor har en unik mulighed for at ændre flyselskabernes forretningsmønstre. Derfor vil han have EU og de underliggende institutioner og medlemslande til at gå forrest og kræve af flyselskaberne, at de ikke er involveret i smugling af nogen art, hvis de vil arbejde for det internationale samfund.
“Så vil nogle af selskaberne holde op med at levere våben. Det vil tage noget tid, måske halvandet år, før paradigmeskiftet har indfundet sig. Men EU, FN og NATO har gode incitamenter til at insistere på det, for lige nu bruger de skatteydernes penge på de her våbenhandlere,” siger Hugh Griffiths.