Privat ledelsesstil har sendt de offentligt ansattes ytringsfrihed på retur. Selvom de ansatte har loven på deres side, kritiseres de gang på gang for deres udtalelser.
“De offentlige institutioner fokuserer mere på konkurrenceevne og et ordentligt image og fristes dermed til at reagere negativt over for medarbejdere, der kommer frem med kritik. De har en frygt for, at det giver et dårligt billede af institutionen,” siger professor i mediejura Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole.
Ifølge den seneste undersøgelse fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) tør mange offentligt ansatte ikke udtale sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads i f.eks. styrelser eller på universiteter, fordi de er bange for repressalier fra deres arbejdsgivere.
Begrænsningen af de offentligt ansattes ytringsfrihed er ifølge Oluf Jørgensen yderst problematisk, fordi det samtidigt hæmmer vidensgrundlaget i debatten om udviklingen af det offentlige.
“Fordi ingen udtaler sig kritisk om deres eget område i det offentlige, kommer der til at mangle kvalificerede indlæg i den offentlige debat. Det er ikke mindst problematisk, fordi de politiske beslutningstagere ville have gavn af, at ansatte med indsigt kommer frem med konstruktive kritiske bidrag til, hvordan tingene kunne gøres anderledes,” siger han.
Eksemplerne på begrænsninger af offentligt ansattes ytringsfrihed er mange. Information har tidligere beskrevet, hvordan en forsker fra DTU står til at blive forflyttet, fordi han offentligt kritiserede stedets arbejdsforhold. Ligeledes er en forsker fra Aarhus Universitet blevet truet med fyring efter at have kritiseret universitetets samarbejde med kemikaliefabrikanten Cheminova.
Men de eksempler, som Information har gravet frem, er langt fra de eneste. Da en chef i Beredskabsstyrelsen kritiserede det danske antiterrorberedskab, sagde forsvarsminister Søren Gade, at han ikke ville afvise, at det kunne få “personlige konsekvenser” for chefen. Ligeledes fik en efterforskningsleder ved Rigspolitiet pålæg om ikke at udtale sig om interne forhold, da han havde påpeget, at der manglede mandskab i forbindelse med en efterforskning. Og sådan fortsætter eksemplerne, selvom de offentligt ansatte ifølge loven har ret til at udtale sig - også når det handler om kritisable forhold.
Både Folketingets ombudsmand, en betænkning fra et udvalg under justitsministeriet samt en vejledning direkte fra justitsministeren bekræfter de offentlige ansattes ret til at ytre sig. Alligevel vrimler det altså med eksempler på krænkelser af ytringsfriheden.
“Der er ikke altid sammenhæng mellem retsprincipper og praksis,” forklarer Oluf Jørgensen, der skyder skylden på den stigende private tankegang i det offentlige.
“Markedsgørelsen af den offentlige sektor trækker i retning af, at det offentlige i fremtiden bliver endnu mere lukket, og i retning af en endnu mere privat tankegang,” siger han og påpeger, at der er en risiko for, at man helt glemmer, at der er forskel på det offentlige og det private.
“Der behøver ikke være noget galt i, at man tænker på branding og konkurrence, men risikoen er, at de offentlige institutioner glemmer, hvem de er, og at de er omfattet af demokratiske principper, som ikke gælder for private virksomheder.”