Skal Danmark fortsat have et bredt udvalg af litteratur og et vidtforgrenet boghandlernet, kræver det et opgør med de frie bogpriser. Markedet kan ikke klare det alene. Nogenlunde sådan lød argumentationen fra en af Boghandlerforeningens markante medlemmer, direktør for Arnold Busck-kæden Jørn Bach, da han i gårsdagens Information kastede sig ud i et bemærkelsesværdigt tilbagetog: Det var en fejltagelse, at Boghandlerforeningen - med ham selv i spidsen - for fire år siden tilsluttede sig en total liberalisering af det danske bogmarked, mener han. Priskrigen på bestsellere er nemlig godt på vej til at rive tæppet væk under boghandlernes fortjeneste. Og det er ikke bare synd for boghandlerne. På sigt vil det også gå ud over udvalget af boglader og bøger, og så vil det blive synd for forbrugerne. Der er god grund til at se nærmere på ræsonnementet.
Det danske bogmarked har traditionelt været vant til langt højere avancer end supermarkederne. Til gengæld har man ‘tilbagebetalt’ mer-avancen til kunderne i form af kvalificeret råd og vejledning, mulighed for bestillinger, relevante byttemuligheder og indirekte støtte til den smalle litteratur. Den slags service er ikke en del af supermarkedernes ideologi. Her får man varen til en billig pris og intet andet.
Som forbruger er det dog svært at bevare pessimismen over de frie priser. Liberaliseringen af bogmarkedet har ikke bare resulteret i billige bestsellere, den har også udvidet antallet af salgskanaler, så man i dag selv kan vælge, om man vil købe bøger i den lokale boghandel, i en bogkædebutik, på nettet eller i supermarkedet. Vil man have gode råd om nye bøger kan det klares med en hurtig søgning på nettet, som ofte er mere oplysende, end det den lokale Bog & Idé kan klare. Et bredt forhandlernet er ikke i sig selv en garanti for god litteraturformidling.
Set i bagklogskabens lys har det nok alligevel været for drastisk, at boghandlermonopolet blev ophævet, samtidig med at bogpriserne blev givet fri. Men det er ikke synd for boghandlere og forlæggere, at de nu må navigere i den nye liberale virkelighed, som de selv har været med til at arbejde for. Diskussionen om de frie bogpriser bør slet ikke handle om, hvem det er synd for. Den bør handle om, hvilke goder i samfundet vi gerne vil støtte og bevare. I dag accepterer vi allerede, at staten holder hånden under en lang række kulturbærende institutioner lige fra Det Kongelige Teater over kirkerne til landbruget ud fra det ræsonnement, at disse ikke ville kunne overleve alene på markedets præmisser.
I sidste ende er det en politisk beslutning, om vi også vil have staten til at holde hånden under bogmarkedet. Der er gode argumenter for og imod. Men en fuldstændig tilbagevenden til et gennemreguleret bogmarked med monopol og faste priser, forekommer under alle omstændigheder ikke længere som en farbar vej.