Biografreklamer, busreklamer og outdoorreklamer. Det er nogle af de markeds-føringsformer, Aarhus Universitet bruger for at tiltrække studerende. I alt kostede markedsføring mere end tre millioner kroner for universitetet sidste år.
Men det er ikke kun Aarhus Universitet, der kaster millioner efter kampagner, der skal sælge uddannelser til de studerende.
DTU brugte mere end seks millioner, professsionshøjskolerne brugte samlet 131 millioner, og handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og AMU-centre brugte 211 millioner på markedsføring.
I alt løb uddannelsesinstitutionernes reklameudgifter op i en halv milliard kroner sidste år.
Det får SF til at sige stop. Reklamekapløbet er løbet af sporet, mener SF’s ungdomsuddannelsesordfører, Nanna Westerby:
“Det virker, som om uddannelsesinstitutionerne har lavet et race to the bottom, hvor det er blevet svært at sige fra og sætte en grænse. Når én institution bruger mange penge på markeds-føring, ser de andre sig nødsaget til at følge trop. Derfor må vi politikere hjælpe dem og sige stop,” siger hun.
I et nyt beslutningsforslag appellerer SF til, at der vedtages et loft, så udgifterne udgør maksimalt 0,5 procent af skolernes budget.
For den halve milliard kroner, der nu er gået til markedsføring, kunne man ifølge SFF få en halv million undervisningstimer i gymnasiet. For 100 millioner kroner kunne man købe 400.000 undervisningsbøger.
Pengene kan og skal bruges på kvalitet i stedet for på reklamer, mener Westerby:
“Glitterkampagner og billboards er ikke ordentlig information til de studerende, og det er rigtig mange penge, som kunne være brugt på andre ting,” siger hun.
Sammen med loftet skal der udvikles et sæt retningslinjer for, hvordan institutionerne bør agere.
“For selvfølgelig er det i orden at oplyse og vejlede de studerende,” siger Nanna Westerby.
Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet og formand for Danske Universiteter, medgiver, at universiteterne føler sig pressede til at markedsføre mere og mere:
“Der er et pres på alle universiteter og uddannelses-institutioner, og det kommer i høj grad fra vores egne medarbejdere. De har måske set en busreklame for DTU i Odense, og så spørger de, hvorfor SDU ikke også har busreklamer. Så jo, vi er hele tiden pressede til at gå ind i det her kapløb,” siger han.
I Odense kører der også en taxi rundt, som er tapet ind i en skrig-gul reklamelabel fra Syddansk Universitet.
Og det kan være et problem, at de studerende lokkes til på andet end saglig oplysning, mener han:
“Jeg vil hellere have studerende, der kommer efter modne overvejelser, end dem, der er lokket til af vores markedsføring. Så jeg synes ikke, tendensen gavner os som sektor,” siger Oddershede.
Men universiteterne takker alligevel nej til den hjælpende hånd, som SF kalder reguleringen.
“Hvis de regulerer vores markedsomkostninger her, skal de så også regulere, hvor pænt vores møblement må være? Det er et skråplan at regulere enkelte budgetposter i vores virksomheder, og vi bryder os generelt ikke om detailstyring,” siger Jens Oddershede.
Han har i stedet selv foreslået kredsen af rektorer, at der aves en intern aftale om at sætte en grænse. Det var der dog ikke opbakning til.
Men det er ellers netop den løsning, som også undervisningsminister Bertel Haarder (V) hælder til:
“Jeg vil ikke lave regler for størrelsen af reklamebudgetter, men jeg vil opfordre lederforeningerne til at aftale tommelfingerregler, så de ikke overbyder hinanden med reklamer,” siger han og understreger, at de selvejende institutioner selv har ansvaret.