Er Ny Carlsberg Glyptoteket i København på vej til at levere de stjålne genstande fra fyrstegraven på Colle del Forno nord for Rom, der befinder sig i museets samling, tilbage til den italienske stat?
Ifølge Mario Torsello, som leder forhandlingerne med Glyptoteket på vegne af det italienske kulturministerium, er parterne tæt på at indgå en aftale:
“Forhandlingerne befinder sig lige nu i en meget følsom fase, men vi er tillidsfulde og optimistiske,” siger Mario Torsello til Information.
Han betegner den italienske stats udspil som meget fordelagtigt for det københavnske museum:
“Som modydelse vil Glyptoteket få mulighed for at låne kunstgenstande af den italienske stat og i det hele taget få en central placering som kulturministeriets samarbejdspartner,” siger Torsello.
Ligesom Torsello udtrykker Glyptotekets direktør, Flemming Friborg, stor tilfredshed med mødet med den italienske delegation i København i sidste uge, men holder i øvrigt kortene tæt ind til kroppen:
“Vi har ikke så frygtelig meget at tilføje. Det er en sindssygt indviklet og delikat sag. Men det positive er, at der for første gang er tale om en reel forhandling, hvor vi sidder over for hinanden som ligeværdige parter. Det vælger vi at tage som et godt tegn,” siger Flemming Friborg.
Staffan Lundén, som er professor i arkæologi ved universitetet i Göteborg, mener derimod ikke, at sagen er så indviklet:
“Selvom Glyptoteket i flere årtier har vidst, at de pågældende genstande var ulovlige, er det først nu, at de viser en smule vilje til at forhandle. Man kan diskutere, om italienerne overhovedet burde forhandle for at få deres genstande igen. I stedet for at invitere til forhandling burde Glyptoteket indse, at det er deres ansvar at levere tingene tilbage. Museet burde undskylde for deres opførsel og beklage, at de har ligget inde med ulovlige genstande i så lang tid,” siger Staffan Lundén.
Ingen af parterne ønsker at udtale sig om, hvorvidt italienerne har fremtvunget et gennembrud i forhandlingerne ved at true Danmark med en kulturel embargo, dvs. et stop for udlån af kunstgenstande. Det var bl.a. på baggrund af en trussel om kulturel embargo, at J.P. Getty-museet i Los Angeles i 2007 indgik en aftale om tilbagelevering af stjålne kunstgenstande med italienerne.
Da Glyptotekets daværende direktør i 1970 indkøbte en række bronzerelieffer, skjolde og andre jerngenstande hos den amerikanske kunsthandler Robert Hecht, kendte man endnu ikke til fyrstegraven, som stammer fra 700 år før vor tidsregning. Det var nemlig først året efter, at arkæologen Paola Santoro ved et tilfælde opdagede spor efter en gravplyndring i området omkring byen Sabina. Da udgravningerne begyndte i 1973, kunne arkæologerne konstatere, at næsten hele gravens indhold var væk.
Først i 1980 lykkedes det Paola Santoro at opspore de forvundne genstande på Glyptoteket i København:
“Disse opdagelser har været af fundamental vigtighed for den kulturelle udforskning af sabinerne,” udtalte Paola Santoro til Information i 2006.
Italienerne vil rekonstruere fyrstegraven på det arkæologiske museum i Fara og har givet tilsagn om, at Glyptoteket på et senere tidspunkt vil kunne låne samlingen.
I 2003 tiltrådte Danmark UNESCO-traktaten, som forpligter offentlige museer til at tilbagelevere stjålne kunstgenstande til deres oprindelseslande, men traktaten omfatter ikke privatejede museer som Glyptoteket.
Men ifølge advokat Tyge Trier, som førte sagen mod den private kunstsamler, der i marts indvilligede i at tilbagelevere en række stjålne kunstgenstande fra Syd- og Mellemamerika, bør den danske stat alligevel støtte italienernes krav:
“UNESCO-traktaten indeholder krav, som retter sig mod den danske stat som sådan. Det er Glyptotekets, men også regeringens ansvar at bistå Italien med at få den kulturarv tilbage, som de har krav på. Det er ikke ordentlig museumsskik at være i besiddelse af værdifulde genstande, som tilhører andre lande,” siger Tyge Trier.