“Er der nogen, der bliver mobbet i skolen?” Over 10 af de 16 børn, der sidder i rundkredsen, rækker hånden op. Børnene er på weekendkursus hos mentaltræner Susan Ekberg. De arbejder med sig selv gennem afslapningsøvelser, leg og snak og opbygger hver deres mentale tryllebutik - et forestillet rum med hjælpere og rådgivere, de selv definerer.
“Man kan for eksempel have sin tryllebutik i en sæbeboble, og hvis der er nogen, der er døde, kan man tale med dem i butikken. Man kan gå ind i sin tryllebutik og blive gladere,” forklarer Emil på ni, der er på kurset for fjerde gang.
Som mange af sine jævnaldrende er Emil bevidst om, at man kan arbejde med sine tanker og træne sit sind. Mentaltræning i børnehøjde er langt fra fremmed for hans selvbevidste og reflekterede generation. Mere fritid og viden om følelser og tanker giver børn overskud til at tænke over tilværelsen - mens krav og konstante indtryk fra medier på den anden side gør det afgørende for dem at lære at holde fast i sig selv.
Børn anno 2009 er med andre ord mere selvbevidste, og deres omverden tilskynder dem til at reflektere, mener Hans Henrik Knoop, lektor på DPU og forskningsdirektør i Universe Research Lab, der oplever et øget udbud af coaching og andre former for mentaltræningskurser målrettet børn i stil med det, Susan Ekberg tilbyder. Andre kilder blandt børnepsykologer, Information har talt med, har ligeledes en fornemmelse af et område i vækst, men har ikke tal på, hvor udbredte mentaltræningskurser til børn er.
“Børn er langt mere stimulerede, end de var tidligere. Samtidig har de færre pligter og mere tid til at tænke over livet,” siger han.
Med refleksionen over alverdens indtryk følger sårbarheden, og derfor er det afgørende, at børn opbygger en stærk selvfølelse, siger Hans Henrik Knoop.
“Påvirkningen fra medier og andre informationer betyder, at det kan være sværere at mærke sig selv, så man tvinges til at være en slags kamæleon. Her kan børn i 9-10 års alderen godt være i farezonen. De risikerer at blive koldere og mere kyniske, og for at modarbejde det, er det vigtigt for eksempel at kunne fordybe sig,” siger han. Fordybelsen kan bl.a. opnås ved, at man fokuserer fuldt ud på en opgave, så man glemmer sig selv og kommer i flow, forklarer Knoop. Samtidig nævner han mindfulness meditation som en mulighed for at fordybe sig i sig selv.
“I flow er man typisk opmærksom på noget andet end sig selv, mens man i meditation netop fokuserer på sine egne tanker, følelser og handlinger. Så flow og meditation er forskellige typer oplevelser, men de kan begge styrke børns selvfølelse,” siger han.
Både derhjemme og i skolen konfronteres børn med store spørgsmål i livet. Om børnekurset i mentaltræning, siger Susan Ekberg:
“Formålet er, at de bliver bedre problemløsere og mere kreative.” Susan Ekberg er oprindelig uddannet pædagog, men har arbejdet som mentaltræner med både børn, familier og voksne i en lang årrække. I løbet af de senere år har hun konstateret, at børn i dag har det sværere end tidligere.
“Der er flere, der oplever en skilsmisse, bliver konfronteret med døden i familien eller bliver mobbet. Jeg oplever, at de selv oftere fortæller, at de har det svært. De siger for eksempel, at deres forældre ikke har tid til dem,” siger Ekberg. Samtidig stiller skolen store krav om udvikling og selvevaluering, mener børnepsykolog Aase Hill-Madsen, der bl.a. har skrevet bogen Børns Angst.
“Jeg mener, at børn møder for store krav om, at de skal udvikle sig og evalueres. Vi ser det for eksempel med læringsplaner i skolerne. Tendensen er, at systemet presser børn mere - de skal have et mål for deres læring,” siger hun.
Når presset øges på børnene, stiger også behovet for at arbejde med sig selv. Men selvudvikling i børnehøjde er ikke magen til de voksnes og skal ikke være det, mener Aase Hill-Madsen.
“For mig er selvudvikling noget, hvor voksne arbejder bevidst med sig selv. Børn er naturligt nysgerrige, og man kan sige, at de hele tiden automatisk arbejder med sig selv. For eksempel for de, der har været ude for en skilsmisse, kan det være en stor hjælp at være sammen med andre børn, der har prøvet noget lignende. Det vigtigste er, at det er legen, der er i centrum,” siger hun.
Både på mentaltræningskurset hos Susan Ekberg og i Hamsa Yoga-studiet på Nørrebro er netop legen forskellen på voksen selvudvikling og træningen i børnehøjde. På kurset bliver der tegnet og leget ‘slikbutik’, hvor man skal være hurtigst til at få en stol i en cirkel, hvor der er én for lidt.
En dreng og fem piger på mellem 7 og 10 år går på holdet hos yogalærer Sisse Siegumfeldt, der har undervist børn i yoga i tre år. Og hvor en klassisk yogatime for voksne er stille og langsom, er børnenes yoga larmende, væltende og fuld af udtrykt undren.
“Er det her yoga?” spørger et barn, da børnene på et tidspunkt skal lægge sig på en stor måtte og rulle den rundt om sig. “Mine tæer lugter,” fortæller en anden ud i rummet. Yogaen minder om gymnastik, men byder ud over muligheden for at lære sin krop bedre at kende også på en chance for at huske at trække vejret lidt dybere.
“Flere forældre har sagt, at de godt kan lide yoga som et alternativ til for eksempel en danseskole, hvor der er høj musik, og børnene bagefter er endnu mere stressede, end de var, da de blev hentet fra skole,” siger Sisse Siegumfeldt og fortsætter: “Det vigtigste er, at de har det sjovt, men jeg vil gerne have de lærer, at når man kommer hjem fra skole, så kan man godt lige tage sig en pause ved at sætte sig og trække vejret ned i maven.” Og roen fylder faktisk rummet, da yogatimen er ved at slutte. Børnene ligger på ryggen på madrasser og trækker vejret gennem næsen.
På mentaltræningskurset hos Susan Ekberg finder børnene sig til rette rundt omkring på røde og grønne madrasser. Nogle sidder, andre ligger, de fleste har lukkede øjne. En cd starter, og en mandestemme beder børnene om at forestille sig en smuk rød farve, der breder sig over deres fødder. Stemmen guider dem gennem hele kroppen, mens farverne skifter og der bliver talt ned fra 21 til syv. Der er lidt uro i salen, børneben rykker på sig, finder en ny stilling at ligge i. Én pige sidder i skrædderstilling med fingerspidserne samlet. Da farverne har været igennem hele kroppen og er endt i en ren, hvid farve over hovedet, beder Susan Ekberg børnene om at blive siddende eller liggende. Mens de stadig har lukkede øjne, siger hun: “Stå foran spejlet i din tryllebutik og forestil dig, hvordan du gerne vil være. Hvordan du gerne vil se ud, for eksempel kan alle jer, der bider negle, forestille jer, hvordan jeres negle skal se ud, og i kan alle forestille jer, hvilken energi, I gerne vil have.” En dreng spørger, hvordan han kan komme til at tale med sin mus i tryllebutikken. Og Susan Ekberg og børnene snakker sig frem til, at han kan bygge sig en museoversættelsesmaskine, som kan stå i hans tryllebutik.
For børn kan det somme tider være en hjælp at have nogle fiktive figurer at tale med, mener Hans Henrik Knoop.
“Hemmelige hjælpere som for eksempel Alfons Åbergs usynlige ven er en konkretisering af noget abstrakt. Men det er vigtigt, at børnene ved, at det er fiktion. Hvis man presses til at skulle tænke på en bestemt måde, kan det virke som en slags sprogligt fængsel. Og hvis man vil lære børn forskellige øvelser, som for eksempel meditation, er det generelt godt at gøre det på måder, der giver børnene nye muligheder frem for at låse dem fast,” siger han og uddyber:
“At lære yoga og meditation er en dans mellem disciplin og frisættelse. Det er en disciplinering af kroppen, som netop derigennem kan virke frisættende, fordi man får nye perspektiver, og dermed i højere grad selv kan styre, hvordan man vil handle.”
I rollen som kamæleon reagerer børn på indtryk. Men skal selvfølelsen styrkes, er det vigtigt, at de også kan agere, mener Knoop.
Og man har mulighed for at handle, at ændre på sin situation, lærer børnene på mentaltræningskursuset. “Jeg kan, hvad jeg vil, og jeg gør det,” siger de i kor med fingrene samlet. En pige skal af med sin bananskræl, kaster den mod skraldespanden og rammer ikke. “Det er typisk mig, jeg rammer aldrig,” siger hun. Det slår Susan Ekberg ned på, og alle snakker om, at man skal tro på sig selv, hvis man vil kunne noget. Igen og igen citerer Susan Ekberg Sokrates og understreger over for børnene, at i fantasiens verden kan alting ske.
Der følger et stort ansvar med at arbejde med børns indre, understreger både Hans Henrik Knoop og Aase Hill-Madsen. Og Susan Ekberg har gjort sig en del erfaringer med at træde varsomt i arbejdet med børn.
“Nogle børn er enormt glade for muligheden for at tale med mennesker eller dyr, de har mistet. Men andre bliver bange ved tanken om at tale med de døde,” siger hun.
“Det er vigtigt, at man ikke bliver dogmatisk i sin omgang med børn,” siger Hans Henrik Knoop. “Jo yngre man er, jo hurtigere lærer hjernen. Man risikerer derfor at påføre børn en slags åndelig indespærring, hvis man lærer dem noget forkert, og man har et stort pædagogisk ansvar for ikke at sluse for eksempel sekterisk vrøvl ind ad bagdøren,” siger han.
“Selv hvis man bliver mobbet meget voldsomt, kan der være en tilskyndelse til at acceptere mobningen for simpelthen at forblive en del af fællesskabet,” påpeger Knoop og fortsætter: “En accept af noget sådant er nærmest ensbetydende med etablering af et indre tankefængsel, der forhindrer en i at tænke fornuftigt. En teknik til at bryde ud kan være at stille spørgsmål som: ‘Hvad skulle der ske, hvis alle dine problemer skulle være løst om en time?’ På den måde gør man det muligt for børn at tænke frit om fremtiden, uanset hvor indelukkede de i øvrigt måtte være.”