I det seneste år har den mest populære politiske disciplin blandt danske politikere været at overgå andre politikere med udmeldinger om, hvor hårdt bankerne fremover skal reguleres.
Men nu siger flere eksperter i bankdrift og bankerne selv, at intet overhovedet har ændret sig for bankerne. De danske banker har pr. dags dato præcist de samme muligheder som i tiden før finanskrisen.
“Vores muligheder for at drive forretning er de samme, som de var for et år siden,” lyder det fra Kim Busk Nielsen, der er afdelingschef i bankernes brancheorganisation, Finansrådet.
Herhjemme har regeringen ellers ikke holdt sig tilbage. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har flere gange sagt, at hun sagtens kan forestille sig, at Danmark går længere end resten af EU, når det kommer til at stille strenge krav bankerne, og senest sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag, at bankerne skal under et massivt tilsyn.
“Der er brug for en bedre tilsynsarkitektur,” lød det fra statsministeren.
Måske kommer den bedre danske tilsynsarkitektur en dag, men spørger man eksperterne og bankerne selv, siger de samstemmende, at danske banker stadig har præcist samme vilkår som før finanskrisen. Ingen ny regulering forhindrer bankerne i at begå de samme fejl, som de begik før finanskrisen for et år siden.
“Det er ikke anderledes eller vanskeligere at drive en dansk bank end før finanskrisen. I hvert fald ikke på grund af regulering fra den danske regering,” lyder det fra professor i finansiering på CBS, Jesper Rangvid.
Han peger på, at regeringen endnu har undladt at tage fat på at regulere de områder, der grundlæggende ville ændre bankdriften herhjemme.
Hvis regeringen for alvor ville regulere de danske banker, skulle den ifølge Jesper Rangvid ændre reglerne for bankernes risikovurderinger på - hvilket blandt andet kan være vurderinger af forhold mellem bankernes indlån og udlån.
Regeringen kunne også, siger professoren, indføre strengere krav til de penge, bankerne altid skal ligge inde med, uanset om det - som i årene frem til 2008 - er meget attraktivt for dem at låne dem ud.
Professor i finansiering på Københavns Universitet Peter Norman Sørensen er enig i, at det ville være forkert at sige, at reguleringen af de danske banker er blevet strengere. Indtil videre ser det ud til, at regeringen satser på at bruge de nuværende reguleringsredskaber bedre, understreger professoren.
“Man har hvæsset knivene og tilført finanstilsynet flere midler (25 millioner om året, red.) og bedt dem om at være mere aktive. Finanstilsynet har ikke fået mere vidtrækkende muligheder for at føre tilsyn med finanssektoren, som grundlæggende bliver reguleret af de samme regler.”
Fra Økonomi- og Erhvervsministeriets side afviser man, at den danske finanssektor stadig spiller inden for præcist den samme ramme som for et år siden.
I den forbindelse fremhæver ministeriet over for Information aftalen om finansiel stabilitet på pensionsområdet, hvor det såkaldte trafiklyssignal - som fortæller om pensionsselskaber har økonomiske problemer eller ej - blev gjort mere simpelt, og pensionsselskaberne fik større råderet over deres realkreditobligationer.
Jesper Rangvid er uenig i, at ændringerne på pensionsområdet kvalificerer til at blive kaldt for strammere regulering. Tværtimod siger professoren, at de alt andet lige har gjort hverdagen lettere for de danske pensionsselskaber.
“Aftalen om finansiel stabilitet på pensionsområdet var helt rigtig på det tidspunkt, men de tiltag kan ikke kaldes for strammere regulering, for de gør kun livet nemmere for selskaberne,” siger han.
Økonomi- og Erhvervsministeriet peger også på, at Bankpakke II betyder, at alle danske banker fremover skal oplyse deres solvensbehov, samt at Finanstilsynet får en udvidet mulighed for at offentliggøre kritiske oplysninger om banker, der eksempelvis har en mistænkelig høj udlånsrate til en snæver kreds af lånere.
For begge krav gælder det dog, at regeringen endnu mangler at finde en model for, hvordan det i praksis skal foregå. Derfor har ingen af delene lige nu reel betydning for de danske bankers forretning.
Derudover er der i Bankpakke II nogle krav til de banker, der vælger at låne fra pakken - blandt andet et loft på direktørlønninger og på bankens brug af aktieoptioner.
“Men,” siger Jesper Rangvid, “det er ikke det samme som strammere regulering af hele finanssektoren. For det første fordi de banker, der undlader at benytte sig af pakken, helt slipper for den regulering. For det andet fordi de andre banker er fri af reguleringen i det øjeblik, bankerne har betalt deres lån tilbage til staten.”
I Finansrådet forventer man ikke, at den danske finansbranche i al fremtid bliver ved med at have det så nemt. Afdelingschef Kim Busk Nielsen vurderer, at bankerne snart vil blive mødt af yderligere krav.
“Der er masser af regulering i pipelinen, men det tager tid at finde de rigtige modeller. Og så skal man huske på, at mange af de eksisterende regler er gode nok. Det ændrer finanskrisen ikke på, for mange af de ting, der er gået galt i økonomien, skyldes problemer i den internationale finanssektor,” lyder det fra Kim Busk Nielsen.
Helt så uskyldige mener finansordfører i SF, Ole Sohn, ikke, de danske banker er. Den nødvendige regulering bliver bare holdt tilbage af et nølende borgerligt flertal med tætte kontakter til de danske banker.
Han ser gerne, at staten fremover forfølger en to-strenget strategi, hvor den både regulerer bankerne mere og giver eksportkreditfonden, vækstfondene og en ny skibsrederfond flere penge til udlån.
“Regulering alene er måske utilstrækkeligt. Et alternativ kunne være at lade staten overtage flere af bankernes funktioner - eksempelvis ved at staten låner flere penge ud til danske virksomheder. Som det er lige nu, mangler bankerne i hvert fald at vise det samfundssind, der er blevet vist dem,” siger Ole Sohn.