Amazons Kindle er ikke den eneste e-bog på markedet. Men den er på mange måder den, der mest af alle ligner et produkt, der kan gøre for bogbranchen, hvad Apple gjorde for musikbranchen med iPod og iTunes.
Det er ikke nok at have en maskine, der gør det realistisk at læse bøger på en skærm. Der skal også være bøger at læse og en boghandler at hente dem i. Og det er den kombination, Amazon kan præsentere med Amazon.com og Kindle.
Som fysisk objekt er Kindlen ikke fantastisk, men den er det, den skal være: Velfungerende og så diskret, at den ikke står i vejen for de bøger, man skal læse. Det, der adskiller en Kindle fra eksempelvis en håndholdt computer, er skærmen, og det er netop skærmen, det hele handler om.
Teknologien kaldes e-ink - e-blæk - og det er sådan, det virker: Skærmen lyser ikke op som en computerskærm, men bogstaverne skrives på skærmen som blæk på papir. Man kan læse i direkte sollys - ganske som med en almindelig bog - og man skal have lyset tændt, når man læser i sengen - ganske som med en almindelig bog.
Når man bladrer viskes skærmen ren ved kort at gå i sort. Det er som at læse på papir, og den skepsis, man måtte have, forsvinder efter et par times læsning. Det er ikke nyt og spændende, det virker bemærkelsesværdigt traditionelt. Når Kindlen er slukket, viser den bogomslag eller forfatterportrætter: en tegning af Charlotte Brontë eller en tænksom James Joyce. Det ligner en bog, og det er en bog, og det er egentligt, ikke overraskende, at en typisk Kindle-læser er mere end midaldrende.
Kindlen er ikke nyskabende, men forsøger på alle måder at genskabe oplevelsen af den trykte bog. Metaforerne er velkendte: Man ‘bladrer’ ved at trykke på en stor, solid knap, og man lægger ‘bogmærker’ undervejs. Man tager noter i marginen, og selv om det ikke går helt så hurtigt som med kuglepen, har man til gengæld alle sine understregninger og noter samlet på en side efter endt læsning.
Det eneste betydningsfulde tab i forhold til den fysiske bog er hastigheden, hvormed man orienter sig. Man er ikke længere kommet til en given side i en bog, men til en lokation. Og det er sværere at affinde sig med at være kommet til lokation 2.391-95 ud af 3.802 og dermed have læst 62 procent af Haabløse Slægter. Og hvis man er faret vild i plottet, er det omstændeligt at bladre 10-12 sider tilbage én side ad gangen for at se, hvad det nu var, Grevinde Hatzfeldt sagde. Ganske vist kan man søge, men ofte har man brug for at bladre.
For at sige det kort: Kindlen og andre apparater som Sony Reader og iRex iLiad begynder at ligne noget, der kan konkurrere med den trykte bog. De vil næppe erstatte smukke, kunstfærdige bøger, men hele det store segment af kedeligt trykte paperbacks, vil ofte være en langt bedre læseoplevelse på e-blæk end på tryk.
Når det er Amazons Kindle og ikke eksempelvis Sony Reader, der giver anledning til vores tema om e-bogen, skyldes det, at Amazon som verdens største boghandel tilbyder en løsning, der både inkluderer bøger at læse og en skærm at læse dem på. I skrivende stund tilbyder Amazon knap 300.000 titler til Kindlen - et tal, der vokser hver eneste dag. Bøgerne købes via Kindlen og leveres diskret via et mobil netværk.
Hermed når vi således til Kindlens største fordel, men også den største svaghed. For digitaliseringen af bøgerne introducerer en problematik, som vi kender fra film og musik, men som har været bøgerne fremmed ind til nu. Amazons service er endnu ikke tilgængelig uden for USA. Og problemet er enkelt: når du har købt en trykt bog, kan du gøre med den, som du vil. Når du har læst den, kan du låne den ud til venner, du kan forære den væk eller sælge den i et antikvariat.
Du kan købe en bog i en amerikansk lufthavn og læse den færdig derhjemme. Med digitale bøger er det - som med andre digitale kulturprodukter - anderledes. De er udstyret med DRM (digital rights management), der afgør, om du kan dele bogen og med hvem, om du kan læse den, hvor du vil, og på hvilken maskine du vil. Bøger bliver regionaliseret på samme måde, som vi kender det fra eksempelvis dvd’er og kopibeskyttet på samme måde, som vi kender det fra digital musik.
Apple har opgivet at have DRM på den musik, man køber i iTunes Music Store. Men det tog Apple og musikbranchen mange år at indse, at ingen har lyst til at købe en plade, som de ikke selv kan bestemme, hvor og hvordan de vil lytte til. Ud fra Amazons nuværende model for de digitale bøger kan man frygte, at bogbranchen skal igennem en lignende proces. Amazon har således valgt et lukket format til Kindle frem for det åbne format, som blandt andre Google Books understøtter.
Mange i bogbranchen frygter, at Amazon vil sætte sig afgørende på en meget stor del af bogbranchen, hvis de får held med deres Kindle. Amazon sælger amerikanske bestsellere til langt lavere priser, end forlagene ønsker, og Kindlen er på den måde en ulv i fåreklæder: Hvis strategien lykkes, kan den give Amazon mulighed for at diktere langt mere i bogbranchen end priserne på bøger. Det kan man jo ret beset være ligeglad med, men alligevel ikke helt: Tænk blot på 1980’ernes store formatkrig mellem VHS og Betamax - og forestil dig, at hele din bogsamling nu lå i kælderen på Betamax-bånd. Mens man måske lever fint med, at Frækkere end politiet tillader rådner op i kælderen på et uddødt format, ville det være ualmindeligt trist, hvis det samme gjorde sig gældende for Ulysses og Haabløse Slægter.