På ti år er verdens militærudgifter steget med 45 pct. og udgør nu 1464 mia. dollar, anslår det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI i sin årlige opgørelse over oprustning, nedrustning og international sikkerhed.
I forhold til 2007 er våbenbudgetterne steget 4 pct., og det er paradoksalt, eftersom militære ledere og terrorforskere de sidste år er blevet enige om, at krigen mod terror ikke kan vindes ved våben alene.
“Ideen om ‘krigen mod terror’ har fået mange lande til at se deres problemer i et meget militært perspektiv, og de bruger den til at retfærdiggøre deres store militære udskrivninger,” siger seniorforsker Sam Perlo-Freeman, der er chef for SIPRI’s afdeling for militære udgifter.
Krigene i Irak og Afghanistan har alene kostet USA 903 mia. dollar. I alt står USA for 58 pct. af verdens samlede vækst i militæromkostninger over de sidste ti år. De væbnede styrkers budget er steget med 219 mia. dollar i 2005-priser og udgør nu 607 mia. dollar om året. Dermed er USA’s militærudgifter under tidligere præsident George Bush steget til det højeste niveau siden Anden Verdenskrig.
Også Kina og Rusland har nær ved tredoblet deres militærbudget siden 1999 med henholdsvis 42 mia. dollar og 24 mia. dollar. Tallene er dog kun anslået af SIPRI, da begge lande betragter de væbnede styrkes udgifter som statshemmeligheder.
En række regionale magter som Brasilien, Indien, Sydkorea, Israel, Iran og Algeriet har også bidraget væsentligt til den samlede vækst.
Den store undtagelse er Vest- og Centraleuropa, hvor kun Storbritannien har haft stærkt stigende militærudgifter. Men der er stor forskel landene imellem. Mens Sverige sidste år skar forsvarsbudgettet med 6,6 pct. sidste år, forhandler partierne bag forsvarsforliget i Danmark i disse dage om at tilføre forsvaret op til flere milliarder kroner ekstra i både engangsbeløb og faste bevillinger.