“Det svageste mål noget land endnu har afgivet løfte om.”
Sådan siger seniorekspert Kristian Tangen fra den internationalt ledende analysevirksomhed Point Carbon om det mål for fremtidig CO2-reduktion, som den japanske premierminister, Taro Aso, offentliggjorde i går. Med en forpligtelse til i 2020 at reducere landets udledninger med blot to pct. i forhold til, hvad man allerede med Kyoto-aftalen har lovet at klare inden 2012, risikerer Japan at lægge gift for de ømtålelige klimaforhandlinger, der i disse dage foregår i Bonn, og som skal afsluttes med en ny global aftale i København til december.
“Jeg mener ikke, det tal er i nærheden af, hvad Japan bør og skal gøre,” sagde Kinas klima-ambassadør Yu Qingtai i går på FN-klimamødet i Bonn.
Kina har forlangt, at industrilandene reducerer deres CO2-udledninger med 40 pct. i 2020, og Kina vil næppe tilslutte sig en ny global klima-aftale, hvis man føler, de rige lande svigter.
I den officielle japanske udlægning hedder det ny klimamål 15 pct. CO2-reduktion i 2020, målt i forhold til 2005-udledningerne. I FN-forhandlingerne bruger man imidlertid 1990 som reference-år, og de japanske 15 pct. skrumper til otte pct., hvis man tager udgangspunkt i 1990-niveauet. I den gældende Kyoto-aftale, der sætter mål for tiden frem til 2012, er Japan allerede juridisk forpligtet til seks pct. reduktion, så det nye 2020-mål lægger kun to pct. ekstra reduktion til. Den japanske regerings problem er, at man i de forløbne år har ladet udledningerne vokse med omkring syv pct. i stedet for at beskære dem med Kyoto-aftalens seks pct.
“Japan har komplet forspildt lejligheden til at ændre landets økonomiske og industrielle struktur i klimavenlig retning,” siger Yurika Ayukawa fra Greenpeace International, der mener, den japanske regering “lægger gift for” både den eksisterende Kyoto-aftale og en kommende Københavns-aftale.
“Asos nye mål betyder reelt, at svinende industrier får lov at forurene uden grænser i otte år,” siger Kim Carstensen, leder af WWF’s globale klimainitiativ.
I en samtale med Information afviser Japans ambassadør i Danmark, Seiichi Kondo, kritikken.
“Japan vil fortsat være global leder for omstillingen til en klimavenlig kurs, og vi har sat et af de skrappeste mål,” siger ambassadøren med henvisning til, at det japanske udspil også rummer et ambitiøst langsigtet mål på 60-80 pct. CO2-reduktion i 2050.
“Og målet på 15 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2005-niveauet er faktisk mere ambitiøst end EU’s mål, der med 2005 som reference-år kun er 13 pct.,” påpeger Kondo.
EU selv følger FN-terminologien, efter hvilken det europæiske 2020-mål bliver 20 pct. reduktion i forhold til 1990. USA definerer sine mål med 2005 som basisår, mens Canada bruger 2006.
Ambassadør Kondo gør opmærksom på, at Japans CO2-mål for 2020 hverken tillader skovplantning eller køb af CO2-kreditter i u-lande som nem genvej til målet.
“Vi vil ikke købe os retten til at forurene. Der skal gennemføres reelle CO2-reduktioner på japansk grund. EU derimod tillader, at en tredjedel af den europæiske indsats klares via CO2-kreditter,” siger Seiichi Kondo.
Han oplyser, at det ny japanske mål bl.a. vil kræve 33 pct. forbedring af energieffektiviteten og et trecifret milliardbeløb i kroner til investeringer i bl.a. solenergi.
Trods forklaringerne blev det japanske klimamål modtaget med en blanding af skuffelse og måben i Bonn.
“Normalt bliver der klappet, når et land går på talerstolen og annoncerer et nyt nationalt klimamål. Da Japan præsenterede sit mål, var der bare bomstille i salen,” siger Troels Dam Christensen, koordinator for de danske ngo’ers netværk 92-Gruppen.