Det er på tide at sige det: Kreditkrisen er forbi. Det amerikanske banksystem er igen ved at være ved godt helbred. Udsigterne for den globale økonomi, der før så ganske sorte ud, er nu lysere. Det er der selvfølgelig endnu ikke konsensus om, men det er den bedste konklusion, man kan udlede af dette tal: 36 milliarder dollar. Det er det beløb, som investorer i de seneste måneder har tilført de svageste amerikanske banker. Endvidere har stærkere banker som Goldman Sachs også rejst flere milliarder og har dermed flere ressourcer til udlån i USA og i udlandet.
Det betyder selvfølgelig ikke, at recessionen er ovre, hverken på den ene eller anden side af Atlanten, at beskæftigelsessituationen er i bedring, at virksomhedernes forsigtighed er afløst af kursstigninger, eller at bankerne pludselig vil åbne udlånshanerne over for svagere låntagere. Men krisens første fase er blevet afløst af en mere normal tilstand.
Træg afbetaling på bolig- og forbrugslån vil fortsat være en byrde for økonomien, men færre privatpersoner og virksomheder vil blive afvist af bankerne, når de søger om lån. Betingelserne for låntagning for bankerne og andre aktører på de finansielle markeder, som udgør problemets rod, er også blevet forbedret. Bankerne begyndte at opkræve hinanden skyhøje renter i 2007, da de frygtede, at den kommende krise kunne tvinge deres samarbejdspartnere i knæ - et fænomen som nåede sit højdepunkt i september sidste år, da Lehman Brothers kollapsede og det derpå følgende kaos truede med at bringe hele det finansielle system til fald.
Ifølge Matt Warren, aktieanalytiker ved Morning-star, var en af årsagerne til denne forandring, at den amerikanske nationalbank i sidste måned gennemførste en ‘stress test’. 10 af af de største banker dumpede og fik besked på at rejse i alt 75 milliarder dollar i aktiekapital for at afværge recessionen:
“Det reducerede bekymringerne og gav bankerne fast grund under fødderne. Det blev gjort i fællesskab. Bankerne ville ikke have kunnet gøre det én ad gangen.”
Efter at USA’s største banker, Citigroup og Bank of America, havde lidt milliardtab på deres kreditinvesteringer i alle kvartaler sidste år, var aktionærernes kapitalbeholdning blevet reduceret til en lillebitte del af bankernes aktiver. Bankdirektørerne blev som følge af deres forpligtelser over for aktionærerne tvunget til at forsvare de sidste smuler ved at sætte en stopper for udlån og indskrænke bankernes aktiviteter drastisk, hvilket fik katastrofale konsekvenser for økonomien. Takket være omlægningen af regeringslån til aktier, i Citigroups tilfælde, og en kombination af frasalg, omlægninger og aktiekonverteringer og frasalg af aktier for 13,5 milliarder dollar i Bank of Americas tilfælde, er det sandsynligt, at de negative effekter vil aftage i de kommende måneder.
I Kina i denne uge udtrykte Tim Geithner fra den amerikanske nationalbank tvivl om, hvorvidt hans højt besungne “offentlige-private partnerskaber” vil blive anvendt i stort omfang til at opkøbe dårlige lån fra nødstedte banker, fordi mange banker nu har nok kapital til at undgå at blive nødt til at sælge dem til udsalgspriser. Og i denne uge vil de sundeste banker, som har bevist, at de kan rejse kapital og låne penge ud uden regeringsgarantier, få at vide, at de skal tilbagebetale de penge fra redningspakker, som de fik i oktober sidste år. Det vil markere en ny begyndelse.
I mellemtiden er verden ved at indstille sig på et meget mindre system af “skyggebankforretninger”, som er betegnelsen for det netværk af hedge-fonde og finansaktører, som ikke er banker selv, men som har finansieret en meget stor del af låntagningen i økonomien ved at opkøbe lånepakker fra bankerne. Selv på dette område hersker der optimisme, idet efterspørgslen på pakker af billån er stigende, hvilket har medført mere tilgængelige billån og en stor stigning i salget af biler i USA i sidste måned.
Ben Bernanke, som er bestyrelsesformand i den amerikanske centralbank og ansvarlig for regeringens krisestyring, var i sidste uge på Capitol Hill for at afgive en ny forklaring. Denne gang fokuserede han på det langsigtede perspektiv og fortalte Kongressens medlemmer, at de var nødt til at nedbringe statens budgetunderskud, som, på grund af regeringens økonomiske stimuluspakker, nu er på samme niveau som umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Det var ligeledes bemærkelsesværdigt, at han forudså yderligere fald i inflationen og dermed afviste risikoen for deflation. Og han forudså en langsom økonomisk genrejsning i år, en tidsramme som han tidligere havde været uklar omkring. Han advarede dog om; “at forudsætningen for vores forudsigelser er en fortsat udbedring af det finansielle system med tilhørende forbedringer af kreditforholdene, hvorimod et tilbagefald for finanssektoren kan bremse den begyndende bedring.”
Men Ben Bernanke var hidtil uset optimistisk. “Det er opmuntrende, at den private sektors afhængighed af centralbankens redningspakker er formindsket ,” sagde han. “Deres evne til at rejse privat kapital tyder på, at investorerne nu har større tillid til banksystemet.”
Regeringer i hele verden har ydet det finansielle system omfattende støtte. Der er blevet brugt mindst 400 milliarder skatteyderdollar til at revitalisere bankerne, hvilket ikke har været nytteløst. Det finansielle system er blevet stabiliseret, hvis ikke ligefrem reddet. Bankerne er også stabile, fordi mange af dem nu er statsejede. De fleste betragter det derfor som usandsynligt, at nye globalt betydningsfulde institutioner vil bryde sammen, som det skete for Lehman Brothers. På globalt plan virker det, som om investorerne har genvundet i hvert fald noget af deres appetit på risici efter panikken i 2008 - og det er bemærkelsesværdigt, at det sker samtidig i hele verden. Dollarens nylige fald og bevægelserne på aktiemarkederne i USA og Storbritannien tyder på, at investorerne nu er parat til at vove sig ind på traditionelt mere risikobetonede områder.
Oversat af Niels Ivar Larsen
© The Independent og Information