HVILKEN MAGT ORD kan have. Tag akronymet Brik.
I 2001 var -Brik- bare et catchy udtryk som banken Goldman Sachs investeringsstjerne, Jim O-Neill, hæftede på Brasilien, Rusland, Indien og Kina i forbindelse med en analyse, hvor han forudså, at de fire lande ville fordoble produktion af varer og services og forme den økonomiske del af globaliseringen ved årtiets udgang.
I dag er -Brik- en betegnelse for et fællesskab mellem verdens fire store udviklingsøkonomier, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Et fællesskabet der i denne uge får endnu et nøk i retningen af et egentlig formaliseret økonomisk og politisk samarbejde, når Rusland lægger hus til det først Brik-topmøde. Et topmøde hvor dagsordnen er den globale økonomiske krise og tiltag, der også i fremtiden kan sikre de fire lande en plads i den økonomiske overhalingsbane.
Op til topmødet har Brik-landene givet udtryk for, at de på mødet især vil tage hul på den kontroversielle diskussion om, hvorvidt den amerikanske dollar også i fremtiden skal være verdens dominerende valuta - i den forstand at landes valutareserver hovedsageligt udgøres af dollar, og at lån mellem lande hovedsageligt bliver optaget i dollar. Kinas nationalbankdirektør sagde allerede i marts, at han foretrækker, at dollar-en fremover bliver erstattet af en såkaldt Special Drawing Right i Den Internationale Valutafond (IMF). Hvilket svarer til en fælles konto, hvor verdens lande både kan låne og placere deres valutareserve.
UDMELDINGERNE SKABTE URO på det amerikanske finansmarked. De handlede aktier på Wall Street svinger derfor hypervolatilt op og ned, dollar-en har siden marts tabt 10 procent af sin værdi og den amerikanske købekraft er historisk dårlig. I praksis vil en afvikling af dollaren som verdens reservevaluta nemlig betyde, at Brik-landene - og med dem alle andre lande - begynder at sælge ud af deres dollarreserve og køber op i anden. Effekten af det vil være katastrofale dollarkursfald, og en yderligere svækkelse af økonomien, som det i forvejen plagede USA vil have svært ved at klare. Det bekymrer i USA og præsident Obama sendte i sidste uge finansminister Timothy Geithner på en charmeoffensiv til Kina for at tale for - om ikke sin syge moster - så for den syge dollar.
I USA hedder det sig lige nu, at Geithners tur til Beijing har båret frugt, fordi Kinas viceudenrigsminister, Ha Yafei, på et pressemøde op til Brik-topmødet udtalte, at det ikke kommer på tale -at dumpe dollar-en-.
AT DUMPING AF DOLLAREN fra den ene dag til den anden ikke kommer på tale, har Ha Yafei uden tvivl ret i. Det vil nemlig også ramme Kina og Rusland hårdt, fordi de to ligger inde med verdens største dollarreserver. Taber dollaren eksempelvis 40 procent af sin værdi i morgen, koster det Kina 300 milliarder dollar, viser et nyt stude fra tænketanken the Peterson Institute, og sådan et økonomiske slag, påfører intet land sig frivilligt.
Spørgsmålet er alligevel om amerikanerne glæder sig for tidligt over deres dollarens status. For en ting er, at Brik-landene her og nu har fordel af holde på det meste af deres dollarreserver. Noget andet er om Brik-landene grundlæggende har mistet tilliden til dollaren, og den amerikanske stats evne til at forvalte den dominerende rolle - efter at USA igennem i de seneste år har forgældet sig dybt for at finansiere den boligboble, der siden blev til den økonomiske krise, som Brik-landene nu diskuterer løsninger på i Rusland.
Med Brik-landenes briller er analysen sandsynligvis den, at prisen for at afhænde deres dollarreserve lige nu er for høj.
Men prisen for at holde deres dollarreserve uændret er omvendt på den lange bane endnu højere, fordi det er for usikkert at have så store værdier placeret i dollar-en, når USA, i stedet for at garantere dollarkursen, gældsætter sig til højre og venstre og starter dermed et økonomisk ragnarok.
Meget tyder derfor også på, at Brik-landene over de næste 10-15 år langsomt vil reducere deres dollarreserve. De første skridt til det bliver taget lige.
Mandag kom der tal, der viser, at Kina og Rusland i april solgte ud af deres amerikanske statsobligationer, og samtidig sagde begge lande, at de begge planlægger at købe obligationer fra IMF. Samtidig har Kina indgået aftale med seks lande om, at de fremover handler og optager lån i yuan.
Det bedste, amerikanerne kan håbe på, er, at deres grønne dollarsedler med de afdøde præsidenter på om 10 år fungerer som en underordnet valuta til et valutasystem, der er forankret i IMF.
På den måde er Brik fra at være en abstraktion i hovedet på børsmægleren Jim O-Neill, nu blevet en levende betegnelse på verdens fire største udviklingsøkonomier, der kan slå den største valuta af alle ud.
Ikke på knockout, men på point over ti opslidende omgange.