TEHERAN - De uddelte fotokopier i tusindvis under platantræerne på boulevardens midterrabat - enkelt vise papirark, som blev grebet af de oppositionstilhængere, som nu klæder sig i sort for de 15 iranere, som er blevet dræbt i Teheran - hvem ved, hvor mange yderligere i resten af landet - siden valgresultaterne gav Mahmoud Ahmedinejad over 24 millioner af stemmerne og genvalg som præsident. Men for de titusindvis af demonstranter, som onsdag markerede femtedagen for deres protester og fortsat støtte til deres helt fra valgkampen, Mir-Hossein Musavi, som ifølge officielle tal måtte nøjes med 13 millioner stemmer - var disse fotokopier stærkt oplysende, ja sprængfarligt materiale …
For fotokopierne viste sig at være af et angiveligt ægte, men strengt fortroligt brev fra den iranske indenrigsminister, Sadeq Mahsuli, til Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, som er dateret lørdag den 13. juni, altså dagen efter valget, og giver såvel Musavi som hans forbundsfælle, Mehdi Karrubi, markante flertal i det endelige valgresultat.
I et så sofistikeret samfund, som Iran nu engang er, er svindelnumre lige så effektive som noget sted i Vesten, og der er gode grunde til både at tro og mistro dette dokument. Men det opgør den endelige stemmeoptælling for Musavi og Karrubi på en sådan måde, at dette ville have fremtvunget en ny valgrunde imellem dem - noget, Musavis lejr næppe ville være blevet begejstret for.
Stilet til Den Øverste Leder noterer brevskriveren sig dennes »bekymring for det 10. præsidentvalg« >og »Deres ordre om, at Ahmadinejad skal vælges som præsident« og oplyser derefter »alene til Deres underretning« om de reelle resultater: Musavi fik i følge brevet 19.075.623 af stemmerne, Karrubi, 13.387.104 og Ahmadinejad blot 5.698.417.
Kan dette brev være et falskneri Selv om Musavi fik så mange stemmer, kunne den farveløse Karrubi så have fået blot seks millioner færre Og uanset hvor utroligt Ahmadinejads officielle 63 procent af stemmerne (det svarer til 27 mio. af de afgivne stemmer) lyder, kan den mand, som vitterlige har betydelig støtte blandt Irans fattige, virkelig kun have opnået så lidt som 5,6 million Og ville et brev af så stor betydning kun være underskrevet af indenrigsministeren
Uanset hvordan det nu forholder sig, vil dette brev herefter kunne føjes til de tusindvis af andre dokumenter, virkelige og forfalskede, som har formet Irans nyere historie, hvoraf de mest mindeværdige var de irske pas, hvormed d-herrer Robert McFarlane og Oliver North i 1986 rejste til Iran på vegne af den amerikanske regering for at tilbyde missiler til gengæld for gidsler. Disse pas var ægte - og stjålne - men de identiteter, som var anført, var falske.
Ahmadinejads tilhængere vil utvivlsomt beskylde udlændinge for at stå bag brevet til ayatollah Khamenei. Men dets opkvikkende virkning på Musavi-lejren vil kun bidrage til at forvandle mistro til absolut overbevisning om, at deres leder med bevidst forsæt er blevet frataget præsidentembedet.
De officielle valgresultater bekymrer ikke blot Musavis tilhængere. 52 parlamentsmedlemmer har spurgt indenrigsministeren, hvorfor denne ikke har været i stand til at hindre den vold, der brød løs efter valget.
Parlamentet har endvidere forlangt iværksat en undersøgelse af vandaliseringen af Teherans Universitet, hvor mindst syv blev myrdet. Ali-Akbar Mohtashemi, et medlem af Det Klerikale Krigerråd, har nedsat en komité, som skal undersøge valgresultaterne.
© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen