»Statsministeren ønskede ikke i går over for Politiken at kommentere Rigsrevisionens kritik, men på sin Facebook-side siger den tidligere sundhedsminister, at det støder ham, at de to partier har udtalt sig bramfrit til Ritzau på baggrund af Rigsrevisionens foreløbige udkast, som han skriver bygger på en række misforståelser.«
Sådan kunne man læse på Politikens hjemmeside onsdag morgen.
Den store socialfilosof Jürgen Habermas fyldte 80 år i går. Hvis der skulle sidde en enkelt læser og være i tvivl om Habermas- bidrag til det moderne demokrati, kan vi oplyse, at det er ham med ideen om en oplyst, borgerlig offentlighed og herredømmefri kommunikation fri for strategisk magt- udøvelse.
Ugens mediestorm om Lars Løkke Rasmussen og privathospitalerne er en god anledning til at se, hvor langt vi er nået i forhold til Habermas- idealer. Nu har manden nok travlt med andre ting end at læse danske aviser, men det er også ligegodt det samme. Hvis Habermas havde fulgt sagen om daværende sundhedsminister Løkkes overbetaling til privathospitalerne, ville han nok have snøftet lidt i fødselsdags- lagkagen. Om ikke andet er sagen et studie i den strategiske kommunikations herredømme.
I begyndelsen af maj foreslog Lene Espersen, at priserne på de private hospitaler skulle sænkes med 25 procent. I den forbindelse kom det frem, at der var en rapport på vej fra Rigsrevisionen. En rapport, der muligvis ville kritisere daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen for at have betalt overpris til privathospitalerne. Senere på måneden blev udkastet til Rigsrevisionens rapport lækket, og nu var tallet 20 procents overbetaling. Nu er Rigsrevisionens rapport så kommet på bordet. Den indeholdt en kritik af over- betaling, men kunne også fremføre, at der ikke var sket lovbrud.
Tirsdag aften forsøger Politiken at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, dog uden held. Pressens minister ønsker på dette tidspunkt ikke at kommentere kritikken fra Rigsrevisionen til netop pressen. På Løkkes Facebookprofil kan man dog øjensynligt få indblik i, at Løkke føler sig stødt over de kommentarer, der har været om Rigsrevisionens foreløbige udkast. Det kan man sagtens forstå, og det er heller ikke det interessante ved kommentaren. Det interessante er, at den ligger på Facebook.
Her kløjs Habermas i lagkagen for første gang, for Facebook er mange ting, men ikke nogen borgerlig offentlighed. Det er måske en del-offentlighed i den forstand, at alle er velkomne til at blive venner med Løkke på Facebook, men det er ikke et forum, hvor alle kan eller har lyst til at være med. Og en sag om skattekroner skal selvfølgelig debatteres i offentligheden med de medier, vi har til rådighed - trykte og elektroniske massemedier. Der kan heller ikke være tale om herredømmefri kommunikation, når det er en politiker, der redigerer siden. Tværtimod er det strategisk kommunikation, der har til formål at påvirke i en bestemt retning.
Onsdag aften bliver Lars Løkke interviewet til TV-Avisen på DR. Her holder Løkke fast i, at der ikke er sket noget lovbrud:
»Rigsrevisionens konklusion er meget klar, at det indgreb, jeg lavede i 2006, var i overensstemmelse med loven. Så er det jo fair nok, hvis rigsrevisoren eller nogen af stats-revisorerne synes, at loven er forkert. Jamen, det er der bare ikke rigtig noget at gøre ved, for det er Folketinget, der vedtager landets love.«
Altså ikke et eneste ord om overbetaling. Det ville have været oplysende, hvis interviewet havde gået Løkke lidt på klingen omkring overbetalingen, for det er jo immervæk det, som er sagens substans. Men måske har journalisten prøvet uden held.
Sagen ruller videre torsdag. B.T. kan berette at »tidligere sundhedsdirektør afslører, at sundhedsministeren gav ordre til at skrue ned for krav til privathospitaler«. Politiken afslører, at Løkkes daværende embedsmænd havde rådgivet ham til at lade de private hospitaler konkurrere med de offentlige for at få den bedste pris. Da Politiken endelig fik sit interview med Løkke, spurgte de:
»Er det korrekt, når Rigsrevisionen konkluderer, at du -ikke har sikret, at de private sygehusydelser er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien- «
Hertil svarer statsministeren:
»Nej, det er ikke korrekt. Det er jeg totalt uenig i (…) Hvis jeg må citere min forgænger: Der er ikke noget at komme efter.«
Løkke siger jo heller ikke noget, der er forkert. Det er jo sandt, når Løkke siger, at Rigsrevisionen ikke kritiserer ham for lovbrud. Korrekt, men også et forhold, der må få Habermas til at række ud efter kaffen for at få lagkagen slugt. For selv om det er sandt, er det ikke sagens kerne. Når Løkke taler om lovlighed, når han bliver spurgt om overbetaling, er det rette begreb måske, at han svarer med en politisk -sandfuldhed-. Noget der for så vidt kan være sandt nok, men så alligevel er en lidt skæv udmelding i forhold til det, som sagen egentlig handler om.
Begrebet ( truthiness, red.) stammer fra satirikeren Stephen Colbert, der bruger det til at indfange den politiske kommunikation, hvor der »ikke er noget at komme efter«, men hvor der kan være langt til logisk argumentation eller faktuel dokumentation. Ja, daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen handlede i overensstemmelse med gældende lov. Men sagens kerne er stadig en overlagt overbetaling for en vare indkøbt for vores alle sammens skattepenge. Sagen om overbetaling til privathopstialer viser, at der er langt fra idealet om en borgerlig offentlighed med herredømmefri kommunikation til dagens realitet med del-offentligheder og politiske -sandfuldheder-. Stakkels, stakkels Habermas.