Efter Zimbabwes premierminister, Morgan Tsvangirais, besøg i København besluttede udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) at give yderligere 20 millioner kroner til Zimbabwe, hvilket blev bevilliget af finansudvalget torsdag.
Samme dag besøgte Amnesty Internationals generalsekretær, Irene Khan, Zimbabwe.
»Vedholdende og alvorlige menneskerettighedskrænkelser kombineret med den manglende evne til at gennemføre reformer af politi, hær og sikkerhedsstyrker samt undladelsen af at gribe ind over for straffrihed og manglen på en klar forpligtelse hos dele af regeringen udgør reelle forhindringer, som man er nødt til at gøre noget ved,« sagde Irene Khan på et pressemøde i Harare.
Tidligere har tilbageholdelse af bistandsmidler været brugt for at presse den zimbabwiske regering. Men nu er der igen åbnet for hanerne. Danmark giver 108 millioner kroner til Zimbabwe i 2009.
De penge skal gå til at hjælpe den fattige befolkning og ikke til præsident Robert Mugabes luksusliv. I et land, hvor en diktator er ved magten, kan man ikke være sikker på, at pengene ikke havner i de forkerte lommer, mener Preben Kaarsholm, lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitets Center:
»Man har ikke 100 procents garanti for, at pengene ikke bliver snuppet og misbrugt til andre formål. Men det, mener jeg, er en risiko, man må løbe,« siger han.
Tsvangirai nævner selv under et interview med Ritzau, at Zimbabwes centralbankdirektør er berygtet for at bruge af donorernes penge:
»Så vi kan selvfølgelig ikke modtage penge gennem centralbanken, for så risikerer vi, at hjælpen ikke kommer frem til de grupper, som donorerne ønsker at hjælpe.«
Den britiske bistandsorganisation Oxfam er enig med Kaarsholm i, at man skal støtte Zimbabwe:
»Oxfams position er, at vi støtter kreative måder, hvorpå man kan finansiere og sikre, at pengene når ud til det zimbabwiske folk,« siger Nicole Johnston, som er presseansvarlig for det sydlige Afrika.
Hun fortæller, at de hos Oxfam godt forstår, at nogle donorlande er tilbageholdende med at give penge direkte til den zimbabwiske regering.
»Men det er vigtigt at give penge via ngo’er, for ligegyldigt hvad man måtte synes om Robert Mugabe, er realiteten den, at hvis ikke landets infrastruktur bliver opbygget, vil koleraepidemier og stigende priser på mad blive et stort problem,« fortæller Nicole Johnston.
Danmark har givet humanitær bistand og støttet med lønninger til lærere. Nu er der blevet givet grønt lys for udviklingsbistand på endnu flere områder.
Mette Knudsen, chef for Danidas Afrika-kontor fortæller, at de midler, der er blevet godkendt af finansudvalget torsdag, bliver kanaliseret uden om regeringen. De penge, som går til fødevaresikkerhed, bliver kanaliseret ud til nationale og internationale ngo’er. Sådan er det også med støtten til undervisningssektoren:
»Det er især undervisningsmateriale, vi finansierer. Midlerne går via UNICEF og ikke direkte til regeringen. UNICEF sørger for indkøb og formidling af materialerne og for fripladser til elever,« siger Mette Knudsen.
Også når det gælder løn til sundhedspersonale, er det en separat struktur. Der er ingen af de danske midler, der går via regeringssystemet.
Ulla Tørnæs udtaler til Ritzau om den øgede bistand:
»Det handler om at støtte de demokratiske kræfter, og jeg har tillid til, at Tsvangirai, finansminister Tendai Biti og de øvrige i samlingsregeringen gør, hvad de kan. Vi skal selvfølgelig støtte dem.«
Zimbabwe, som har været hærget af politisk vold og ustabilitet de seneste 10 år, vil forsøge at genoprette normale forhold til omverdenen. Det er ifølge Tsvangirai formålet med hans rejse rundt i Europa og USA. Han lægger vægt på, at Zimbabwe skal leve op til de standarder, de har sat.
»Det, vi siger, og det, vi gør, skal stemme overens,« siger Tsvangirai til Ritzau og tilføjer, at det »er måden at skabe den tillid, som vore internationale venner efterspørger«.