Man tror ikke sine egne øjne: Foreløbig flere end 100 amerikanske økonomer forbundet i et netværk kaldet Real Climate Economics www.realclimateeconomics.org/ for at udvikle en ny økonomisk teori og især praksis i overensstemmelse med den videnskabelige klimaforsknings seneste konstateringer af verdens sande tilstand og de udfordringer, den stiller menneskeheden over for.
Lederen af foretagendet, Kristen Sheeran, er da heller ikke selv i tvivl om, at der regulært er tale om et nybrud. Hvad hun udvikler i et interview med tidsskriftet Seed Magazines Maywa Montenegro under overskriften »Økonomisk Råd for Planeten På vej til København«. http://seedmagazine.com/ content/article/road_to_ copenhagen/. (Med det sidste henvisende til det globale topmøde i Danmarks hovedstad til december om den truende klimakatastofe).
Interviewet indledes med beretningen om et møde i Santa Monica i Californien for fire år siden, da en gruppe økonomer, filantroper og græsrødder (ngoer) diskuterede miljøbevægelsens aktuelle situation. De konstaterede, at mens miljøforkæmpere var i stand til at argumentere videnskabeligt og juridisk, savnede de stolens tredje ben: økonomien! Da flere og flere beslutninger med følger for miljøet bliver taget af økonomiske grunde, var dette hul i ekspertise ved at udvikle sig til en alvorlig hindring.
Den idé fødtes, fortæller Kristen Sheeran, der selv er økonom, at danne et nationalt netværk af økonomer med også viden om miljømæssige forhold, som kunne indgå i samspil med medier, politikere, forretningsfolk og den brede offentlighed. Makroøkonomien for Retfærdigheds og Miljøets Netværk The Economics for Equity and the Environment Network, the E3 Network blev lanceret, og ikke længe efter forlod Sheeran sin akademiske stilling for at blive E3s administrerende direktør.
Hun vil ikke uden videre anerkende E3 og Real Climate Economics som en tænketank. Der har tilbøjelighed til at blive forbundet med en bestemt ideologisk indstilling »ja, sådan mener American Enterprise Institute naturligvis« hvorfor Kristen Sheeran fortrækker et netværk i mere oprindelig forstand. Dets medlemmer med vidt forskellige ekspertiser ved siden af økonomien har næsten alle deres daglige arbejde alle mulige andre steder fra tænketanke til regeringsbygninger og er langtfra enige om alting. Undtagen den grundlæggende enighed om, at økonomiske hensyn og argumenter ikke må og ikke behøver at forhindre menneskeheden i at komme i overensstemmelse med naturvidenskaben om naturens nuværende tilstand og udsigter.
Men når hun og E3 nu går skridtet videre og lancerer det noget mere offensive, måske nærmest aggressive Real Climate Economics, er det i erkendelsen af, at der efterhånden ikke er meget tilbage af den klima- og miljøskepsis, som i et kvart århundrede har domineret mainstream. (Da vi heldigvis forskånes for navnet på en statistiker fra Århus som eksempel på omtalte miljøskepticisme, skal Informations læsere sandelig også slippe for det her). Miljøskeptikeren er blevet økonomiskeptiker: Det kan godt være, der er noget om alt det der med CO2 og drivhus og opvarmning, men krav om afgørende ændringer i vores levevis og indarbejdede økonomiske tænkning og handling må i realiteten afvises, for ellers styrter vores samfund sammen. Real Climate Economics skal vise, at det ikke behøver at være tilfældet, og at megen økonomiskepsis bygger på falske antagelser og påstande.
Kristen Sheeran ikke indrømmer, men erkender med stolthed og glæde at bygge videre på skuldrene af det pionerarbejde, økologiske økonomer som Herman Daly and Robert Costanza har øvet i årtier. Men hun understreger behovet for, at der nu anvises praktiske muligheder for at omsætte uafviselige indsigter til økonomiske handlinger. Og hun understreger, at alle deres offentliggjorte artikler på forhånd har været underkastet såkaldte peer reviews , vurderinger af andre sagkyndige.
Og for at det ikke skal være løgn, meddeler hun, at Real Climate Economics har indset, at det oprindelige mål for en CO2-mængde i atmosfæren på 450 ppm ( parts per million , CO2-molekyler per million luftmolekyler) efter de seneste naturvidenskabelige konstateringer er for højt sat, og at vi skal ned på 350. Hvorefter hun bebuder, at man senere på året, men før mødet i København vil lancere en plan for, hvordan USA uden at måtte vende tilbage til stenalderhulerne godt kan stræbe efter en CO2-mængde på kun 350 ppm. Hvad der hidtil har været betragtet som totalt udelukket.
Kan en anden én forlange mere
Sikkert.
Men det må vente til en anden god gang. Nu er det sankthansaften, og jeg vil sgu have lov at blive lidt opmuntret.