Han stod nærmest på spring forleden for at skynde sig ud i pressen og kritisere direktøren i det selskab, han er bestyrelsesformand for. Og så alligevel over telefonen lige bagefter at rose den samme direktør for at være en person, der er meget dygtig og kan reglerne til fingerspidserne.
Forløbet kræver en smule forklaring.
Henning Kruse Petersen er bestyrelsesformand for det statslige selskab Finansiel Stabilitet. Det indeholder for tiden den værste sump af den danske banksektor. De banker, der til sidst ikke kunne selv, men måtte krybe i ly af statens beskyttende vinger, og som nu skal have hjælp til at rydde op. Roskilde Bank er den, offentligheden kender mest til.
Banken, der eksplosivt voksede til at blive den ottende største danske bank, men som sidste sommer for alvor viste sig atvære pumpet op med svært risikable lån. Aktionærerne mistede de milliarder, de havde købt aktier for, og tusindvis af kunder er kommet i den ubehagelige klemme, at ingen andre banker vil have dem ind i folden.
I jagten på at finde ud af, hvem der har ansvar for, at det gik så galt, kom Rigsrevisionen i sidste uge med en beretning om, hvordan bankernes vagthund Finanstilsynet havde klaret sin opgave med at tøjle den vilde bank.
Ligesom Rigsrevisionen var Henning Kruse Petersen ude med riven. Finanstilsynet havde dels glemt at stå fast over for banken, men det er endnu værre, at der er indført regler, der svækker kundernes sikkerhed.
»Myndighederne og særligt Finanstilsynet har reelt tvunget bankerne til at have færre penge på kistebunden. Det har kostet dyrt i krisetider,« lød det fra Henning Kruse Petersen.
Han tilføjede, at der var indført regler, så tilsynet med banker var blevet til, at »matematikken har sejret over fornuften«.
»Læg dertil, at Finanstilsynet har administreret nidkært efter disse økonomiske formler, så har du en farlig cocktail, der i visse tilfælde har fået tingene til at falde fra hinanden.«
Direktør i det kritiserede Finanstilsyn var frem til efteråret 2008 cand. polit Henrik Bjerre-Nielsen, der måtte forlade posten kort tid efter, at han havde fået et voldsomt ildebefindende. For allerede i november at blive adm. direktør i netop Finansiel Stabilitet.
Hvordan hænger det sammen, at du ansætter en direktør, der tidligere har haft et job i det tilsyn, du nu kritiserer voldsomt
»Det hænger fint sammen. Henrik Bjerre-Nielsen er meget dygtig til sit job. Han kender samtlige regler til fingerspidserne og agerer meget fint i de svære situationer, vi ofte er i,« siger Henning Kruse Petersen.
Når man går ham lidt mere på klingen, skyder han på niveauet over tilsynet. På den harmonisering af regler fra EU-kommissionen, der har fundet sted.
»Man skal ikke bare acceptere, at alt fra EU-kommissionens side med det samme skal indføres i dansk lovgivning. Man er simpelthen nødt til at vurdere effekterne af det, man gør. Ikke mindst den mulige negative side af det. Politikerne er nødt til at tænke sig bedre om,« siger han.
De internationale regelsæt og formler, som Henning Kruse Petersen refererer til, er de såkaldte IFRS- og Base III-regler, der blandt andet var med til, at bankerne kunne tilbageføre hensættelser for milliarder af kroner. Det fik regnskaberne til at se pænere ud nu og her, men betød også, at stødpuderne i bankerne blev mindre.
Et er de nye regler, der bliver indført, men Kruse Petersen mener også, at det er nødvendigt at se på de produkter, som kommer på markedet. Store dele af banksektoren, især Danske Bank, har kæmpet en kamp for at få lov til at sælge de såkaldte SDO-lån, som er banksektorens svar på at finansiere boliger. Et marked, der tidligere var forbeholdt realkreditinstitutterne.
»Vi har i mange år haft et system til at finansiere ejendomme, der er blevet kaldt verdens bedste. Et system med at udstede obligationer og optage lån, hvor kunderne præcist kender prisen. Der er en rigtig god balance i det system, og jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis har været godt at indføre de nye produkter,« siger Kruse Petersen, der forlod det store realkreditinstitut Nykredit i 2007.
Tilbage til Rigsrevisionens vurdering af Finanstilsynets ageren i Roskilde Bank, så bliver der i revisionens beretning fokuseret på, at tilsynet kunne have taget langt skrappere sanktioner i brug, end tilfældet var. Nok blev der udstedt stribevis af påbud til banken om at rette op, men ingen uden for direktionsgangen og i bestyrelseslokalet kendte til dem. Og havde Finanstilsynet taget de skrappe våben i brug, da påbuddene ikke blev efterlevet, og eksempelvis inddraget bankens tilladelse til at drive bank, eller sat direktør Niels Valentin Hansen på porten, inden han selv sagde stop i forsommeren 2007, ville det have afstedkommet noget helt andet, siger Henning Kruse Petersen:
»Det er der mange, der ville have ønsket i dag, men var det sket, havde Finanstilsynet givet fået ørerne i klemme. Der ville have lydt et ramaskrig. Så løsningen på, hvad man gør, når og hvis noget tilsvarende sker om nogle år, ligger ikke lige for.«
På det tidspunkt lignede Roskilde Bank i det ydre en funklende stjerne med tusindvis af glade aktionærer. Kun få om nogen kunne for alvor se, at der i virkeligheden var inviteret stribevis af risikable forretningsfolk indenfor, og at de havde fået fyldt så mange mange penge i lommerne, at de aldrig selv havde set noget lignende før.