Information rydder ukritisk en forside for et citat fra Hugo Brady fra tænketanken Centre for European Reform (den 24. juni). I citatet står der: »Vi er netop gået ud af et årti med politisk og økonomisk stabilitet, hvor alle europæere har været enige. Derfor har traktater gennem de sidste 10 år lovet mere europæisk integration. Men nu er det finanskrise, og derfor er de konservative vågnet op til dåd. Vælgerne svigtede Unionen ved Europa-Parlamentsvalget, så nu benytter de konservative lejligheden til at sige: Ikke flere traktater og ikke mere integration.«
At Information kan rydde forsiden for et sådant citat er såvel overraskende som skuffende.
For det første fordi det som siges ikke passer. Europæerne har jo ikke været enige i det sidste årti. Inden for EU har Danmark og Sverige stemt nej til euroen, Irland har stemt nej til Nice-traktaten og Lissabon-traktaten og Frankrig og Nederlandene har stemt nej til EU-forfatningen. I det øvrige Europa har f.eks. Norge og Schweiz ønsket et andet samarbejde end EU. Derudover har de fleste folk i EU ikke haft nogen større mulighed for at give deres mening til kende ved traktatændringer. Ratificeringer af nye EU-traktater sker i de fleste lande uden nogen folkelig indflydelse. Netop som vi oplevede med ratificeringen af Lissabon-traktaten i Danmark.
For det andet fordi citatet nærmest bygger på en forudsætning om, at EU-integration altid er godt. Men er det godt, at EU har fået et forsvarsagentur, der styrker EU s våbenindustrier, at EU bruger ressourcer på A-kraft, når pengene kunne gå til vedvarende energi, og at EU har en handels- og landbrugspolitik, der skader fattige mennesker verden over. Det kan godt være, at EU s ledere i et årti har været enige om det, men det er vi mange som ikke har været.
For det tredje fordi Information falder for en retorik, hvor man går efter manden og ikke bolden. Med citatet tegnes nærmest et skræmmebillede af de konservative. Men hvad med at gå under overfladen og se på, hvad der sker i unionen At der er konservative, liberale, socialdemokrater eller socialister som kan se problemer med EU s centralisering er da helt naturligt, for det burde enhver demokrat kunne se. Men hvis man skulle følge Bradys eksempel om at gå efter manden og ikke bolden, så kunne man fristes til at se nærmere på, hvem der står bag hans tænketank Centre for European Reform. På tænkentankens hjemmeside fremgår det, at der i dens ledelse findes folk fra Confederation of British Industry, Deutsche Bank Group, BP og Shell. Desuden fremgår det, at de fleste møder, som tænketanken holder, kun er for inviterede gæster. Det er ikke ligefrem en objektiv og neutral tænketank, og det burde måske give stof til eftertanke for en avis, som er »uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser«.
Lave K. Broch er cand.scient.pol. og kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU