Er vi virkelig kommet så langt ud, at vi finder det rimeligt at diskutere, hvem der må få hvor mange børn, for at vi i Vesten kan opretholde vores levestandard uden tanke for vores omgivelser? Det er det indtryk man får, når man læser Anna von Sperlings artikel om befolkningsvækst i Information fredag den 19. juni.
Artiklens overskrift er: »Overbefolkning er klimadebattens sidste tabu.«
Men hvorfor skal klimaproblemerne fremstilles som et befolkningsproblem? Kan det være for, at vi i de rige lande fortsat skal kunne leve i overflod uden dårlig samvittighed? Ingen mener vel, at det er de fattige befolkninger i udviklingslandene, der får mange børn, som er skyld i, at vi i dag ser med bekymring på klimaet udvikling.
Tanken, der ligger bag en kobling af befolkning og klima, må være noget i retning af: Hvis nu alle de fattige ikke var her, så kunne vi i ro og mag nyde vores velstand. Men den kobling har ikke ben at gå på. Efter sigende er der flere myrer på jorden end mennesker - efter vægt. Den idé blev gentaget på en bæredygtighedskonference i Sønderborg den 12. juni af professor Michael Braungart, en af ophavsmændene til cradle to cradle -konceptet. Et koncept, der går ud på at skabe vækst og velstand uden affald. Han påpegede samtidig, at ingen påstår, at der er for mange myrer på jorden. Hvorfor er det så at nogen kan komme med den fuldstændig absurde idé, at der er for mange mennesker
Vi er nemlig ikke for mange. Befolkningstæt heden i verden er 43 pr. kvadratkilometer. I Tyskland er den 230. Har Tyskland derfor større problemer end andre? Problemet er slet ikke befolknings tallet, men vores forestilling om den rolle mennesket har i verden. Vi forstår ikke, at vores mission som mennesker ikke er at forbruge og nedbryde, men tværtimod at forny og bygge op. Det er et tankesæt vi skal omstille os til.
Omstillingen behøver ikke at blive svær, når vi først har accepteret ideen. Vores virkelyst og påhitsomhed har jo skabt alle de produkter, der opgiver os i dag. Produkter, der gør livet lettere for os her i vesten. Det har vi udrettet baseret på en ‘skab og smid væk’-kultur. Vi kan også skabe det, der skal til i en ‘forny og byg op’-kultur. Det kræver blot, at vi accepterer, at det er det, opgaven går ud på.
En diskussion om overbefolkning er ikke en del af løsningen men kan i bedste fald forsinke processen … I værste fald føre til endnu et uhyggeligt kapital i menneskehedens historie.
Hans Martens er adm. direktør for center for erhvervs udvikling i Sønderborg