Fra sommerens havegrill til massefyringer på danske slagterier går en lige linje. Ser man grundigt efter på grillpølsernes indpakning, vil man opdage en lille sort ring med nogle bogstaver og tal.
De øverste bogstaver vil ofte være ‘PL’ for Polen eller ‘DE’ for Tyskland - og sjældent ‘DK’ for Danmark. Sagen er nemlig den, at en stor del af grillpølserne i dag ikke bliver bearbejdet og pakket i Danmark.
Pølserne vidner om en gennemgribende ændring af den danske kødbranche, hvor slagtning af svin og forædling af kød til for eksempel pølser eller pålæg hastigt forsvinder ud af det engang så stolte landbrugsland.
Hvis man ser i køledisken hos det lokale supermarked, vil man opdage, at det i baconlandet kan være svært at finde dansk-produceret bacon. Med udflagningen forsvinder tusindvis af arbejdspladser, som det tidligere er sket for tekstilvirksomhederne og skibsværfterne.
De seneste to år er der forsvundet hen ved 1.600 arbejdspladser på svineslagterierne herhjemme, så antallet af beskæftigede i år lander på omkring 8.500, viser Ugebrevet A4’s analyse. I løbet af de seneste ti år er cirka hver fjerde arbejdsplads på svineslagterierne forsvundet.
For nylig kom de sidste svin under kniven på et større svineslagteri i vestjyske Holstebro, og inden længe lukker slagteriet i sønderjyske Rødding også. Og det stopper ikke her. Det vurderer alle i branchen heriblandt Kjeld Johannesen, som er administrerende direktør for Danish Crown, der dominerer slagteribranchen. Danish Crown stod for 82 procent af alle svineslagtninger i Dan-mark i 2008.
»Der vil blive færre beskæftigede på slagterierne i Danmark. Præcis hvor mange færre, tør jeg ikke sige, for det afhænger meget af de danske slagteriers konkurrencekraft i forhold til de udenlandske,« siger Kjeld Johannesen.
De fyringstruede slagteriarbejdere kan ikke hente trøst hos professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
»Pilen for beskæftigelsen på slagterierne peger entydigt nedad. En voksende del af svinene bliver kørt til Tyskland og slagtet der. Endvidere bliver mange slagteriarbejdere erstattet af robotter,« siger Flemming Ibsen.
Når der bliver længere mellem slagteriarbejderne i Danmark, hænger det sammen med hård konkurrence fra Tyskland. Her kan slagterivirksomheder betale østeuropæiske slagteriarbejdere langt mindre end i Danmark. Ifølge Fødevareforbundet NNF er de samlede lønomkostninger for virksomhederne på omkring 100 kroner pr. time til slagteriarbejdere i Tyskland, hvor den i Danmark ligger på omkring 240 kroner.
På baggrund af den store lønforskel mellem Danmark og Tyskland meldte Danish Crown i foråret ud, at lønomkostningerne på de danske slagterier skal ned med 20 procent. Næstformand for NNF og tidligere slagteriarbejder, Jens Peter Bostrup, afviser den store lønnedgang.
»Det redder ikke nogen arbejdspladser, at vi går ned i løn. Se for eksempel på SAS, hvor medarbejderne har accepteret lønnedgang, og alligevel bliver de fyret på stribe. Vi kan og skal ikke underbyde andre slagteriarbejdere, for hvor ender det? Man hører jo om kinesere, der gladelig arbejder for 10 kroner i timen her i EU,« siger Jens Peter Bostrup.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at NNF har valgt den rigtige strategi.
»Slagteriarbejderne i Danmark skal halvere deres løn, hvis de skal dæmme op for konkurrencen fra de polske kolonnearbejdere i Tyskland. Den vej er ikke værd at gå,« siger Flemming Ibsen.
Direktør Kjeld Johannesen fastholder, at der skal lavere lønninger til for at bevare job i Danmark.
»Hvis vi får lønomkostningerne ned med 20 procent, så vil det ubetinget redde arbejdspladser,« siger Kjeld Johannesen og forklarer, at lavere omkostninger på slagterierne vil resultere i, at landmændene kan få højere priser for deres svin og dermed blive motiveret til at producere og levere flere svin til slagtning i Danmark.
NNF forsøger nu at hjælpe sin søsterorganisation i Tyskland, NGG, til at presse på for bedre løn- og arbejdsforhold på slagterierne. Men reelt kan NGG ikke stille meget op, vurderer Flemming Ibsen:
»Den tyske fagbevægelse har ikke formået at få overenskomst på så meget som ét slagteri og kan derfor ikke gå ind og kræve højere betaling for de østeuropæiske ansatte, der som lønslaver går for en meget lav betaling. Den tyske fagbevægelse står ret magtesløs her.«
Jens Peter Bostrup fra NNF erkender, at det er op ad bakke for fagforeningskollegerne i Tyskland.
»Men vi vil fortsat hjælpe NGG og samtidig arbejde politisk på at få ændret EU’s direktiver. For det kan simpelthen ikke passe, at slagteribranchen i EU skal styres af, at østeuropæere - der har det dårligt hjemme - skal rejse rundt som stakler fra land til land og underbyde de indenlandske lønninger,« siger Jens Peter Bostrup.
I de senere år har der været en markant vækst i eksporten af levende svin fra Danmark. Fra 1,4 millioner styk i 1999 til 6,1 millioner i 2008. Det er mere end en firedobling på ti år.
Det er især såkaldte smågrise, der bliver kørt over grænsen til Tyskland. Her kan de danske svinelandmænd nemlig få en højere pris end i Danmark. Sammen med eksporten forsvinder slagtninger og arbejdspladser ud af Danmark.
Eksporten af smågrise vil dog højst sandsynlig fortsætte med at stige, vurderer formanden for Danske Svineproducenter, Torben Poulsen.
»Vi er nogle af de bedste i Europa, når det gælder produktion af smågrise pr. so, og jeg ser faktisk vores eksport som en succes. Jeg tror, eksporten fortsat vil vokse markant, og at der sideløbende vil blive opfedet færre og færre svin til slagtning i Danmark. Udviklingen kan gå stærkt, medmindre lønomkostningerne på de danske slagterier kommer ned, og vi får bedre priser for vores slagtesvin,« siger Torben Poulsen.
Fagforeningsmanden Jens Peter Bostrup håber og tror, at trafikken med smågrise til Tyskland kommer ned i gear.
»Vi har haft en usædvanlig lang periode med højere priser for smågrise i Tyskland end i Danmark, og det får vel en ende på et tidspunkt. Der er også et spørgsmål om dyrevelfærd i det her. For hvor smart er det, at danske smågrise skal tilbringe op til otte timer på en lastbil for i nogle tilfælde at blive transporteret 1.000 kilometer syd for grænsen? Uden at lyde pladderromantisk så må landmændene da have en smule empati med de dyr, de har med at gøre,« siger Jens Peter Bostrup.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen slår fast, at slagteriarbejderne ikke skal forvente hjælp fra svineavlerne. De har fokus på, hvor de kan tjene mest på deres svin og ikke uden grund. Svineavlerne har i gennemsnit haft underskud i 2007 og 2008, og selv når det går godt, er overskuddene for mange relativt små.
»Reelt set har slagteriarbejderne ikke mange muligheder for at bremse konkurrencen fra Tyskland. De østeuropæiske arbejdere kan bevæge sig frit rundt i EU, og man kan frit køre rundt med svin. Så kan NNF selvfølgelig bruge argumentet om dyrevelfærd, men to-tre timers transporttid får altså ikke politikere i EU til at stejle,« siger Flemming Ibsen.
I Folketinget har Socialdemokraternes fødevareordfører, Bjarne Laustsen, argumenteret for at lægge en miljøafgift på 100 kroner på hver smågris, som eksporteres. Afgiften skal bremse luftforurening, give dyrene mindre transporttid og bevare slagtninger i Danmark.
Bjarne Laustsen har imidlertid været nødt til at opgive sin idé.
»Desværre bliver levende dyr betragtet som en handelsvare på linje med døde ting. Så reglerne om EU’s indre marked gælder, og vi kommer ikke videre med miljøafgiften,« siger Bjarne Laustsen.
Ifølge ham skal den tyske fagbevægelse støttes mere i sin kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår på slagterierne. Og politikerne bør hjælpe til.
»Slagterierne i Tyskland bør som minimum tvinges til at opfylde den internationale arbejdsorganisation ILO’s minimum-standarder for løn- og arbejdsvilkår. Det vil udløse en timeløn på 103 kroner til de polske arbejdere og tage noget af brodden af lønkonkurrencen,« mener Bjarne Laustsen.
Venstres fødevareordfører, Henrik Høegh, mener, at Danmark står i et dilemma i forhold til de lavt betalte østeuropæere på de tyske slagterier.
»Vi har fra dansk side anmodet tyskerne om at leve op til ILO’s standarder. Men vi kan jo ikke gå foran og tvinge dem, for vi ønsker jo heller ikke, at andre EU-lande skal blande sig i vores arbejdsmarkedsregler. Så vi er lidt handicappede her, og der er ikke nogen nem løsning,« siger Henrik Høegh. inf