Selv om der først afholdes valg til efteråret, kan det godt tre år gamle tyske Piratparti allerede nu fejre sit første sæde i forbundsdagen. Det skete, da SPD-politikeren Jörg Tauss i forrige weekend valgte at forlade den socialdemokratiske gruppe til fordel for Piratpartiet, der hidtil ikke har været repræsenteret i forbundsdagen.
Tauss’ partiskifte kom som en protestreaktion mod, at SPD i forrige uge stemte for vedtagelsen af en stærkt omdiskuteret lov, der skal forhindre udbredelsen af børneporno på internettet. Loven er blevet mødt med voldsom kritik af både politikere og internetaktivister, der frygter, at den kan misbruges politisk.
Under normale omstændigheder ville et partiskifte umiddelbart inden et forbundsdagsvalg være en bombe under SPD og partiets it-politik. Men allerede inden udmeldelsen var Tauss en færdig mand i det tyske socialdemokrati. Siden marts har han nemlig selv været i søgelyset for besiddelse af børnepornografisk materiale.
Den prekære sag tog fart, da en nordtysk mand blev anholdt for at distribuere børneporno. Mandens mobiltelefon røbede længerevarende kontakter med Jörg Tauss, herunder en udveksling af MMS-beskeder med inkriminerende billedmateriale. Det fik den tyske statsanklager til at ophæve Tauss’ parlamentariske immunitet og foretage ransagelser af hans kontor, hvor børnepornografisk materiale blev beslaglagt.
Tauss’ har erkendt besiddelsen af børneporno, men fastholder, at han som mediepolitisk ordfører og forkæmper for digitale brugerrettigheder har indsamlet det ulovlige materiale som led i sin egen personlige efterforskning.
»Som mediepolitisk ordfører for SPD’s gruppe i forbundsdagen har jeg altid arbejdet målrettet for at beskytte børn og unge på internettet imod børnepornografi. Samtidig har jeg også altid advaret mod at udnytte dette emne politisk med henblik på at indskrænke borgerlige frihedsrettigheder,« udtalte Jörg Tauss i en officiel kommentar til anklagerne.
Mens SPD-ledelsen sandsynligvis er lettet over afskeden med Jörg Tauss, der fortsat undersøges af politiet, har partiskiftet delt vandene hos de nye partikammerater i Piratpartiet.
Nogle frygter, at Tauss’ medlemskab vil stjæle fokus fra partiets mærkesag: de digitale bruger- og borgerrettigheder og et grundlæggende opgør med den gældende ophavsret. Andre glæder sig over det nyvundne sæde i forbundsdagen og fastholder, at Tauss bør betragtes som uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Selv har Tauss bekendtgjort, at han kun sidder perioden ud og derefter vil fungere som rådgiver for piraterne.
Tauss skifter til Piratpartiet i protest mod en omstridt lov, der pålægger det tyske kriminalpoliti (Bundeskriminal-amt) at forsyne internetudbydere med dagsaktuelle lister over ulovlige hjemmesider, som skal spærres for internettrafik.
Loven er indrettet på at komme børneporno til livs, men kritiske stemmer hævder, at den er en trojansk hest, der efter vedtagelsen kan misbruges politisk til at hæmme borgernes frie færden på internettet. Konservative politikere har givet næring til kritikernes skepsis ved at hilse loven velkommen som en juridisk platform, der kan benyttes som et afsæt for et forbud mod voldelige online-computerspil.
Mistanken om, at internetloven sniges igennem forbundsdagen for at censurere andet og mere end hjemmesider med børneporno, har affødt massiv folkelig og politisk modstand. Hovedarkitekten bag loven, familieminister Ursula von der Leyen (CDU), er i folkemunde blevet omdøbt til ‘Zensursula’, og Piratpartiet har arrangeret underskriftsindsamlinger og demonstrationer i flere tyske byer mod internetcensur. I forbundsdagen stemte oppositionspartierne De Grønne, Die Linke og det liberale FDP nej til loven, som de opfatter som et utidigt indgreb i retten til fri informationssøgning.
Vreden blandt lovens modstandere steg yderligere, da forbundsdagsmedlemmet Thomas Strobl (CDU) kort efter vedtagelsen bekræftede deres bange anelser. I Kölner Stadt Anzeiger greb Strobl loven som en anledning til at slå ned på voldelige computerspil, der spilles via internettet:
»Hvis der er evidens for, at dræberspil indvirker negativt på unges opførsel, kan internettet ikke være et retsfrit område.«
Strobls ønske om at forbyde de såkaldte »dræberspil« - ekstremt voldelige computerspil, som spilles online og opleves fra et førstepersons-perspektiv - kommer efter en række tragiske skoleskyderier i Tyskland, hvor socialt isolerede unge er gået amok med skydevåben og har dræbt skolekammerater og lærere. Seneste episode er fra marts, da den 17-årige Tim Kretschmer myrdede 15 mennesker på en skole i byen Winnenden, inden han tog livet af sig selv.
En chokeret tysk offentlighed har siden diskuteret, i hvilken grad ‘dræberspil’ påvirker og motiverer ustabile unge til at udføre skolemassakrer.
Psykiateren Bert te Wildt, fra Medizinische Hochschule i Hannover, har i avisen Die Zeit peget på, at de voldelige computerspil med stor sandsynlighed gør børn og unge mere tilbøjelige til at begå vold:
»Hos børn og unge, der i en tidlig alder begynder med den slags spil, påvirkes nervebaner på en måde, der i kombination med allerede eksisterende anlæg kan føre til øget tilbøjelighed til vold.«
På baggrund af sådanne ekspertudsagn har Bayerns indenrigsminister Joachim Hermann (CSU) plæderet for et totalforbud mod de voldelige computerspil. Modstandere af et forbud mod har til gengæld anklaget konservative politikere for at benytte skoleskyderierne som en tragisk anledning til at luske censur indad bagdøren.