Hussein blev torsdag tvangshjemsendt til Irak, selv om han har kone og barn i Danmark, og selv om hans familiesammenføringssag endnu ikke var blevet færdigbehandlet.
Mandag henvendte Information sig til Integrationsministeriet for at spørge, hvorfor man således har valgt at gå imod ministeriets egne retningslinjer, der foreskriver, at man ikke udsender personer til lande uden for Europa, såfremt de har børn i Danmark, og deres familiesammenføringssager stadig verserer.
Det skete omkring kl 13.30. På det tidspunkt fik Information at vide, at en af ministeriets jurister straks ville se på sagen og ringe op inden for en halv time. Efter flere rykkere blev Information ringet op omkring kl. 16.30. Og beskeden var, at ministeriet ikke ønskede at kommentere den konkrete sag.
I mellemtiden faldt der imidlertid afgørelse i sagen, viser det sig nu. Husseins advokat, Finn Roger Nielsen, erfarede tirsdag morgen, at hans kontor havde modtaget en fax med afgørelsen kl 16.00 mandag. Her giver Integrationsministeriet afslag på opholdstilladelse til Hussein. Som der står i skrivelsen til advokaten, er det nemlig ministeriets vurdering, at Hussein og hans kone ikke har større tilknytning til Danmark end til Irak, »hvorfor Deres klient og Deres klients ægtefælle kan henvises til at udøve familielivet i Irak«.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at ministeriet er gået imod deres egne retningslinjer i behandlingen af Husseins sag.
»Hussein blev tvangshjemsendt, før ministeriet havde truffet en afgørelse. Så ministeriet har altså ikke fulgt reglen om, at hans verserende sag burde have haft opsættende virkning på udsendelsen,« siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnesty International.
Han hæfter sig endvidere ved, at ministeriet omtaler Irak som ethvert andet land.
»I formen fremstår afgørelsen, som om den er i orden. Overvejelserne om tilknytningsreglen er juridisk betragtet helt ok,« siger han.
»Men alligevel er afgørelsen problematisk og holder for mig at se ikke. Ministeriet går nemlig helt uden om det faktum, at det er enormt vanskeligt at etablere sig i Irak, når man kommer tilbage og ikke har nogen bolig, ikke har noget arbejde, og ikke har noget netværk. Det fremgår netop af Udlændingeloven, at særlige omstændigheder kan tages i betragtning udover tilknytningskravet. Og man må sige, at situationen i Irak er en særlig omstændighed.«
En god måde at forklare problemstillingen på er ifølge Claus Juul at se på, hvordan afgørelsen var faldet ud, hvis der havde været tale om en forældremyndighedssag:
»Hvis de to forældre skændtes om, hvem af dem, der skulle have barnet, kan man være helt forvisset om, at den af de to, der fik lov at blive i Danmark, ville få forældremyndigheden. Lige meget, om det så var manden eller kvinden. For det er jo helt åbenlyst urimeligt at sende et lille barn til Irak, som situationen er nu.«
Integrationsministeriet har selv givet grønt lys til Rigspolitiet, før Hussein blev deporteret til Irak i overensstemmelse med den aftale, Danmark har indgået med den irakiske regering.
Information ville gerne have spurgt Integrationsministeriet, om det har spillet nogen rolle for deres afgørelse i sagen, at Hussein som en af de første seks irakere allerede er blevet tvangshjemsendt under stor bevågenhed, og at et tilsagn om familiesammenføring ville være ensbetydende med, at Danmark måtte tilbagetage ham.
Men ministeriet ønsker ikke at kommentere sagen.
Information ville også gerne have spurgt Integrationsministeriet, om opmærksomheden fra pressen har spillet nogen rolle for, hvor hurtigt ministeriet har behandlet sagen. Om ministeriet måske ligefrem har forsøgt at lukke sagen hurtigst muligt.
Men Integrationsministeriet vil altså ikke kommentere den konkrete sag. Det vil til gengæld gerne oplyse, at deres gennemsnitlige klagebehandlingstid i familiesammenføringssager er fem måneder.
I Husseins tilfælde tog sagsbehandlingen fire dage. Onsdag den 24. juni, dagen før han blev deporteret, modtog ministeriet en klage fra hans advokat over afslag på familiesammenføring fra Udlændingeservice. Mandag den 29. juni traf ministeriet afgørelse i sagen.