Havet omkring Antarktis er ekstremt produktivt, hvor biomassen i et af de trofiske lag er koncentreret i de enorme mængder af små lyskrebs, som også kaldes krill. Krillene bliver blevet ædt af de store havpattedyr med blåhvalen som den største, derefter især finhvalen, sejhvalen og endelig den lille vågehval, og blandt sælerne har den krabbeædende sæl (krillsælen, red. ), med sine specielle tænder, også formået at tage del i dette kæmpe ædegilde.
Og således var der balance i naturen indtil 1864, hvor nordmanden Svend Foyn opfandt harpunkanonen, som nu muliggjorde jagt på den store gruppe af de hurtige og stærke finhvaler (især arterne blåhval, finhval, sejhval og vågehval).
Som man under hvaloliejagten med sejlskibe i 1600-tallet havde ødelagt de store nordatlantiske rethvalbestande (nordkapere og grønlandshvaler), gentog historien sig nu med de store hvaler fra finhvalgruppen.
Først koncentrerede man jagten på blåhvalerne (max. 150 tons), så finhvalen (max. 70 tons), så sejlhaven (max. 25 tons) og så endelig begyndte man i 1960 at jage den lille vågehval på max. 10 tons - en hval man ikke tidligere ville have spildt en granat på.
Fangsten af blåhvaler kulminerede i 1932, finhvaler omkring 1960 og sejhvaler ca. fem år senere - og for alle tre arter brød bestandene sammen i årene straks derefter.
Et kæmpe spisekammer af næringsrige krill blev nu ikke længere besøgt af de store hvaler, så hva’ skete der? Den krabbeædende sæl tog over, så bestanden ifølge nogle kilder voksede fra tidligere 16 mio. dyr til i dag 60 mio. dyr.
Ligeså med bestanden af vågehvaler, der på grund af artens ringe størrelse, ikke blev skudt sønder og sammen. Den udnyttede også de store finhvalers fravær, til at udvide sit lebensraum , men hvor meget denne bestand er vokset, vides ikke.
Tilbage til overskriften. Lad os hjælpe den stakkels blåhval og dens lidt mindre fætre og kusiner med at tilbageerobre deres naturlige niche, så bestandene af de store hvaler igen kan blive sunde og robuste. Lad os udruste nogle Greenpeaceskibe med frivillige jæger og sejle ned og skyde 30 mio. krabbeædende sæler - sådan lige til at begynde med.
Og lad os også støtte japanerne med at reducere bestanden af vågehvaler, så denne art heller ikke konkurrerer mere end naturligt med de store hvaler i finhvalfamilien.
Men nu er tv-kanalen Animal Planet tilsyneladende begyndt at vise en udsendelsesrække med titlen ’ Whale Wars ‘, hvor man følger skibet Sea Shepard, mens det sejler rundt og kaster smørsyre ombord på de japanske hvalfangerbåde, der jager især vågehvaler. Reality-tv i sin absolut dummeste form.
Thyge Jensen er ansat på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og medlem af en arbejdsgruppe under ‘Dansk Havpattedyrsforening’