KABUL - Den travle topdiplomat med den skarptskårne profil tager imod på FN’s Compound B, der ligger forskanset bag tre-fire meter høje betonbarrikader i Kabuls centrum. Bag murene, vagterne og den døgnbemandede sikkerhedsscanner blomstrer roserne foran et idyllisk palads i fransk kolonistil.
Kai Eide slår sig rastløst ned i sofagruppen på sit store, lyse kontor og kaster dagens tiende kop kaffe ned. Få mennesker har mere at skulle have sagt i dette land end denne verdensberømte nordmand. Som FN’s øverste chef i Afghanistan sidder Kai Eide i en nøgleposition mellem præsident Hamid Karzai, NATO, USA og det internationale donorsamfund. Information har spurgt ham, hvordan han vurderer udviklingen i Afghanistan, hvor sikkerhedssituationen forværres dag for dag og Karzai-regeringen beskyldes for at have gjort Afghanistan til et af de mest korrupte lande i verden.
- Stadig flere sætter spørgsmål tegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at få Afghanistan på fode igen. Hvad mener du?
»Som jeg ser det, haster det med at få vendt udviklingen i Afghanistan. Vi har ikke råd til flere fejltagelser, og det er alle parter klar over. Det næste halvandet år bliver afgørende for, hvordan det kommer til at gå. Vi skal have rettet skuden op, både politisk og militært,« siger han.
- Men kan det lade sig gøre?
»Det ligger ikke til mig at være optimistisk, men det er jeg faktisk med hensyn til Afghanistan. Der sker rigtig mange gode ting her i øjeblikket. Vi er nået til et vendepunkt, og der er på mange planer en voksende vilje to get it right. Både fra den af-ghanske regerings side og fra det internationale samfunds side,« siger han.
- Hvad bygger du din optimisme på?
»F.eks. har den afghanske regering på det seneste fået flere nye, stærke ministre, der er villige til at bekæmpe korruptionen og i stand til at planlægge langsigtet. En af dem er den nye indenrigsminister, Mohammed Hanif Atmar. Han har fyret flere hundrede korrupte politifolk og grebet ind over for de illegale vejspærringer, politifolkene stiller op for at få bilisterne til at betale bompenge. Den nye landbrugsminister, Mohammad Asif Rahimi, har også vist sig handlekraftig. Han har netop fremlagt landets første langsigtede udviklingsplan - og alle er begejstrede. Den vil både øge høstudbyttet og skabe masser af arbejdspladser, når den føres ud i livet.«
- Men hvordan vurderer du Karzais regering mere generelt. Alle siger, den er ekstremt korrupt og ineffektiv?
»Det er rigtigt, at den af-ghanske regering har problemer med korruption, og det skal der gøres noget ved. Men det er ikke så slemt, som rygtet siger. Det er helt naturligt, at der er en vis korruption i et land, der pludselig får så mange penge mellem hænderne.«
- Ifølge ngo’ernes paraplyorganisation, ACBAR, går en meget stor del af den internationale bistand til spilde?
»Det er et vist spild ja, men det en myte, at størstedelen af bistandspengene forsvinder. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Det har vi undersøgt nøje, og jeg kan garantere, at de allerfleste penge lander, hvor de skal.«
- Men hvem er så ansvarlig for det spild, der er?
»En stor del af spildet skyldes faktisk donorlandene selv. Det er f.eks. en stor fejl, at mange af genopbygningsopgaverne gives til udenlandske firmaer, der kun er interesseret i at tjene så mange penge som muligt. Vi har undersøgt priserne, og der er himmelvid forskel på, hvad udenlandske og afghanske entreprenører tager for at bygge en skole eller en vej.«
- Hvad bør der gøres?
»Princippet bør være, jo mere afghansk arbejdskraft, jo bedre. Det giver både job og giver de afghanske byggefirmaer erfaring. Og så bør en større del af bistanden kanaliseres gennem den afghanske regering.«
- Trods korruptionen?
»Ja, for det er den eneste måde at øge tilliden til regeringen på.«
- ISAF har netop offentliggjort tal, der viser, at antallet af sikkerheds-episoder er steget med 40 procent i forhold til sidste år. Hvordan ser du sikkerhedssituationen?
»Jeg mener ikke, den er så kritisk, som det ofte fremstilles. I modsætning til, hvad de fleste tror, viser tallene ikke, at Taleban er blevet stærkere. De viser kun, at temperaturen stiger. Begrebet ‘sikkerhedsepisoder’ omfatter jo både oprørernes angreb og de angreb, som ISAF eller den afghanske hær foretager mod Taleban.«
- Men Kabul minder jo mest af alt om en fæstning, hvor ingen udlændinge tør gå uden for en dør?
»Det er faktisk paradoksalt, for Kabul er i virkeligheden et eksempel på, at udviklingen går den rigtige vej. I vinters fik vi at vide, at Kabul var omringet af Taleban og deres allierede. Men sandheden er, at Kabul - og de nærliggende provinser -de seneste måneder er fredeligere, end de har været længe.«
- Hvis du tager krigen med Taleban og problemerne med ansvarlig regeringsførelse i betragtning, hvornår kan Afghanistan efter din mening klare sig selv?
»Det spørgsmål får jeg tit, men det er lige umuligt at besvare hver gang. Man kan ikke sætte tidsfrist på politiske processer,« siger Kai Eide, før han gør sig klar til næste punkt på sin tætpakkede kalender; et møde med en anden af Afghanistans hovedrolleindehavere, USA’s nye øverstkommanderende i Afghanistan, general Stanley McChrystal.