Efter otte måneders ventetid og næsten 20.000 sider med juridisk argumentation er Al Franken blevet erklæret som vinder af et omtvistet sæde i Senatet i USA.
Sagen blev fulgt med kolossal opmærksomhed, fordi Franken er demokrat: Præsident Barack Obamas parti rådede i forvejen over flertallet i Repræsentanternes Hus. Pludselig står Demokraterne også - sammen med allierede - med et arbejdsdygtigt flertal i Senatet efter afgørelsen om den omstridte senatsplads fra delstaten Minnesota.
Tvisten stammer tilbage fra kongresvalget i november i fjor, der blev holdt sideløbende med præsidentvalget. Til forskel fra Repræsentanternes Hus er det i Senatet ikke nok at råde over halvdelen af pladserne, viser praksis. Der kræves 60 stemmer ud af 100 for at tilsidesætte forsøg fra oppositionen - læs: Republikanerne - på at blokere for lovgivning med såkaldte filibusters. Frankens sæde er nummer 60.
Der er udsigt til, at den 58-årige Franken - tidligere komiker, nu seriøs politiker - kan sætte sig i den ledige stol i Senatet på mandag. Det sker på et vigtigt tidspunkt for præsident Obama, som forsøger at få ambitiøse love om klimaændringer og almen sygesikring gennem Kongressen. Republikanerne er ikke fornøjet med nogen af udspillene. Desuden arbejder Obama på at få accepteret sin kandidat til Højesteretten i USA - Sonia Sotomayor, kvinde og af latinamerikansk herkomst.
Det er Senatets opgave at foretage godkendelsen, og de republikanske medlemmer er ikke begejstrede, fordi de opfatter hende som liberal. Dog hører det med til billedet, at partidisciplinen er løs i USA, og at Franken erklærer primært at ville kæmpe for Minnesotas interesser i Washington - i øvrigt i et parløb med delstatens anden senator. Obama medgiver, at Kongressen aldrig bliver et gummistempel uanset sammensætningen.
Godkendelsen af Al Franken som ny senator fra Minnesota skete sent tirsdag og kommer fra delstatens øverste retsinstans. Dommerne var enige om at afvise den siddende republikanske senator Norm Colemans sidste appel efter et drama, som siden valgdagen næsten udelukkende er foregået ved domstolene og har kostet millioner af dollar i sagsomkostninger.
Coleman havde et ubetydeligt forspring efter første optælling af stemmer. Derfor var en ny optælling påkrævet ifølge delstatens lovgivning. Og her skiftede så mange stemmer side, at Franken fremstod som vinder med få hundrede stemmer.
Uenigheden gjaldt i sidste fase, hvor mange brevstemmer der skulle godkendes. Ledende republikanere opfordrede Coleman til at gå videre til forbundsdomstole.
Men republikaneren, som må nøjes med én seksårig periode i Senatet, mener, at tiden er inde til at komme videre. Han konstaterer, at valget er historie. USA befinder sig ikke i 2008 længere.
ritzau