Bruden er i brusende tyl med blomster i håret. Gommen i elegant sorte smokingbukser, hvid jakke og en pink rose i knaphullet, der matcher brudens buket. Vi står her i forsommeren foran Studenterkilden med champagne i glassene og ser ud over søen og Dyrehaven. Alt er romantisk og smukt. Akkurat som for fem år siden, da vores datter blev gift. Dengang knoklede vi rundt for at opfylde den engelske svigersøns ønske, om at finde et romantisk sted ved skov og sø. Det tog lidt tid at finde Studenterkilden. For der er ikke mange steder i yderkanten af København, der ligger så romantisk og samtidig kan huse 80 gæster.
For fem år siden var vi virkelig til eksamen, fordi over halvdelen af de 80 gæster var englændere og meget kritiske. Studenterkilden og de danske gæster tog dem dog med storm, dels fordi stedet var smukt, og der var fri bar (vin og øl), men også fordi danskerne er gode til at holde sjove taler med optræden. Måske fortrød Studenterkilden det med den ubegrænsede vin og øl, for kors hvor kunne de englændere dog drikke. Og de havde ingen fine fornemmelser, de tog fadøllen over på bordet sammen med vinen og drak af hjertets lyst. Solen skinnede, skoven var smuk og brudeparret kyssede hele tiden hinanden. Maden var sublim, og efter middagen blev der stadig danset så bindingsværkshuset i skoven ved søen gyngede, mens vi trætte forlod selskabet.
Nu er vi her igen fem år efter. Og vi er meget spændte på, om maden og stedet lever op til vores store forventninger. Det, der først betager os, efter at vi har sat os ved de festlige, blomstersmykkede borde i Studenterkilden, er tjenerne. Her er ikke noget med forvirrede, underbetalte, uuddannede unge mennesker. Alt kører super professionelt.
Vi bliver præsenteret for dem alle fire af restaurationschefen Mikkel, og det er en sand fryd at blive betjent af dygtige og effektive tjenere. Man falder til ro, der bliver sørget for en, glassene er aldrig tomme, der kommer hele tiden frisk vand, og da maden bliver båret ind, portionsanrettet, varer det kort tid, før alle har fået.
Mikkel er hele tiden i kontakt med toastmasteren, så der er ikke noget med at afbryde talerne eller lade gæsterne sidde mens saucen bliver kold og trækker skind. Man føler næsten, at man er placeret i et teater, hvor tæppet går op præcist, mens tjenerne flyver ind i susende fart og får klaret alle borde i en ruf. Kulissen er restaurationslokalet, skoven, travbanen og ikke mindst de trillende nattergale, der får os til at tie og lytte, når vi stjæler os til lidt frisk luft i den lune og lyse sommernat. Og vi er et vågent og taknemligt publikum, der nyder den yndige brud og ler af gommens og selskabets velforberedte taler.
Menuen begynder med tatar af tun med letrøgede grøntsager i en sprød manchegokiks, limedressing og krydderurtesalat. Tuntataren er grofthakket eller nærmere skåret i små terninger, hvilket giver den mere fylde. Den smelter på tungen og er så afgjort noget af det bedste, vi har smagt af slagsen. Hvidvinen, en Luc Dirlet - Langedoc Chadonnay 2008, er let og passer perfekt til den blide tunsmag. Dertil serveres hjemmebagt flute, der ikke på nogen måde dominerer retten. Og imens gommen går i gang med sin smukke tale, sørger tjenerne diskret for, at der hele tiden er vin i glassene.
Næste nummer på menuen er kalvefilet, omviklet med en fars af Seranoskinke, salvie og citron. Hertil løvstikkeglaserede grøntsager, bagte nye danske kartofler og en kalveglacé med skalotteløg. Anretningen er smuk i farverne og kalvefileten har, som ofte, en meget let smag, måske for let for nogle, men det bøder den krydrede fars på. Vi nyder de nye kartofler og ikke mindst de sprøde, løvstikkeglacerede grøntsager.
Rødvinen er en Ricordi fra Puglia, der selv om den er hentet helt nede i den italienske støvle passer fint til den danske kalv.
Aftenen skrider langsomt frem, toastmasteren sveder, der er mange taler tilbage. Der opstår spænding om det nu lykkes for brudeparret at få danset brudevalsen inden klokken 24. Gør de ikke det, siges det nemlig, at det betyder ulykke. Bruden blusser, hendes velformede bryster er ved at sprænge tylskjolens stramme korsage. Selskabet klapper og råber hurra i en uendelighed, og gommen er gået over til hede tungekys. Glassene fyldes, og restaurationschefen Mikkel forklarer toastmasteren, at den anden ombæring kun er for dem, der sidder ved bordene. Hvis rygerne skal have mere hovedret, må de holde sig til. Nu er der gang i den, og der er meget varmt i lokalet. Talerne fortsætter i en uendelighed, og nattergalene slår deres triller, og Mikkel er stadig mere og mere nervøs for, at vi ikke når det.
Desserten serveres. Det er jordbærcharlotte, mandelmazarin og aliancesorbet med myntemarinerede jordbær. Dertil et perlende glas Niades Torino Brachetto 2008. Broren til gommen, der sidder ved vores bord, siger, at der er prop i den mousserende, lyserøde drik. Flere har upåagtet drukket halvdelen, men tjeneren udskifter lynhurtigt alle glas og lukker uden yderligere dikkedarer en ny flaske op.
Toastmasteren forkynder, at klokken er 23.30, og der er endnu mange taler tilbage. Brudeparret er parate til at danse brudevals efter kl. 24.00. De er ikke overtroiske.
Så endelig klokken 00.30 er der god sort kaffe, cognac og småkager i lokalet ovenpå, mens tjenerne rydder af og gør plads til brudevalsen i restauranten.
Brudeparret gør deres bedste i valsen, vi klapper og giver dem 100 knus. Bruden er blevet lidt blegere, men holder ud. Vi får at vide, at stedet er bestilt til klokken 4, og at der snart er natmad. Det er miniquiche med røget kalvebacon og tomat med pesto.
Men vi er trætte og lister stille hen til bilen, mens hytten atter gynger af glade unge mennesker, der danser og drikker fadøl i den lyse sommernat.
Hele arrangementet var sat til ni timer - og det kostede 1.200 kr. pr. kuvert, inklusive vin, vand og øl ad libitum, kaffe og en avec.
Studenterkilden, Enghavevej 16, 2930 Klampenborg. Tlf: 39 90 39 71 Mail: nks@studenterkilden.dk