En nation, der på skift spejder efter mere eller mindre varme, kan ingen tv-station stå for, og vi udsættes derfor for et nærmest ukristeligt antal vejrudsigter, der til overflod hele tiden bliver både længere og mere poppede. Det virker ærlig talt temmelig anstrengende, og også i år synes især DR kampberedt med en særlig sommervejrs-udgave, der indbefatter enfoldige badeforholdsregler, en quiz på et vidensniveau, et spædbarn ville kunne bestå, og speedede værter, der frem for ro og oplysning mest synes optaget af egen starquality . Det kan simpelthen ikke være meningsfuldt at bruge sommeren på den slags, så herfra skal lyde et enkelt og velment råd: Sluk for skidtet og brug sommeren på noget bedre end vejrudsigter og overgearede værter.
Det giver selvfølgelig det lille problem, at man ikke kender vejrudsigten, når man skal på vinindkøb, men den slags løser ‘dråbefangst’ på sædvanlig lavpraktisk vis ved at introducere en vejrbestandig vinpakke, der kan klare de fleste situationer. Så kan man trygt nyde vejret ude i stedet for at sidde og studere det inde foran tossekassen.
Første flaske i vejrpakken skal selvfølgelig være hvid. En sydafrikansk Steenberg 2006 på Sauvignon Blanc. Den ret pæne julirabat skaber fin sammenhæng mellem pris og kvalitet, og man får en tør, temmelig elegant og frugtrig vin, hvis hyldeblomstsmag gør den mere end velegnet til terassemad på rigtig varme sommerdage.
Ikke mindre end to roseer skal også med. I tilfælde af pludseligt vejskifte nytter det ikke med elegante og blege sydfranske kvalitetsroseer, så i stedet bliver det ‘rosado’ fra Spanien. Mas Rabell 2007 lavet på Carignan og Grenache er robuste druer til robust vin. Der er fin sødme i de spanske roseer, og smagen er skøn. Som hyggevin eller til sommerens mange salater er den særdeles velegnet med sin let krydrede smag, og den flotte bouquet fuldender nydelsen. Den anden er Castillo de Almansa 2006 lavet på Syrah. Der er mange ligheder med Mas Rabell, men vinen er lidt mere elegant og vil for rosénydere nok smage lidt mere velkendt - det vil sige lidt mere fransk.
Den fjerde og sidste flaske er en Château Boucarut 2007 fra Lirac i Frankrig. Lirac lyder formentlig i mange danskeres ører ikke som nogen vindersag, men det er forkert. Godt nok kommer der meget kedelig bordvin fra området, men enkelte, inklusive denne, er skønne og store oplevelser. Det er en kraftig sag, som på de varme dage skal vente til noget efter solnedgang, men som på kølige dage helt vil annullere behovet for at hente en ekstra trøje. Man kan smage solen i hver en dråbe, tørheden er slående, men behagelig, og til grillet lammekølle eller en ordentlig bøf kan det ikke gøres meget bedre. Der skal nok være de, der synes, den er for tung i sommervarmen, og at 14,5 procent er for brutalt, men når duggen falder, og roséflasken er tom så bare se; den er hver en stjerne værd.
Med denne lille hjælpekasse vil det således være aldeles overflødigt at se flere vejudsigter, og herregud, de kan som regel ikke bruges til noget alligevel. I klummistens barndom kunne man endnu grine af vitsen med ‘vejrudsigten siger, at der er godt vejr i sigte. Tø-hø, så vil jeg gerne til Sigte’, og meget mere præcist er det ikke blevet i mellemtiden. God weekend - uanset udsigten.