Andrea Camilleri, forfatter, Antonio Tabucchi, forfatter, Dacia Mariani, forfatter, Dario Fo, nobelprismodtager i litteratur og Franca Rame, skuespillerinde
De ting, der sker i Italien, har altid, på godt og ondt, haft en usædvanlig indflydelse på hele det europæiske samfund - fra den italienske renæssance til fascismen. Men de er ikke altid blevet opdaget i tide. For øjeblikket vier de europæiske aviser stor opmærksomhed til visse aspekter af krisen i Italien, men vi mener, at det er vores forpligtelse som italienere at henlede den europæiske offentligheds opmærksomhed på andre, mørklagte aspekter. Det drejer sig om visse forandringer i italiensk politik og lovgivning, som risikerer at skamfere Europas ansigt og medføre et tilbageskridt for menneskerettighedssagen i hele verden.
Berlusconi-regeringen har med borgernes sikkerhed som påskud pålagt parlamentet, som den har fuld kontrol over, at indføre diskriminatoriske regler i forhold til indvandrere, hvis lige man ikke har set i Europa siden racelovenes tid. Diskriminationens passive subjekt er ikke længere jøder, men indvandrere uden opholdstilladelse, dvs. flere hundredtusinde mennesker. Men racelovenes grundprincipper er uforandrede - f.eks. forbuddet mod blandede ægteskaber. Med dette forbud forhindrer man med nationalitet som argument, at borgerne kan gøre deres ret til indgåelse af ægteskab uden hensyn til religion eller etnicitet gældende. Det er en fundamental rettighed - som ikke blot udlændinge - men også italienere fratages. Med en regel, som er endnu mere skadelig for menneskelivets værdighed og kvalitet, er der endvidere indført et forbud mod, at kvinder uden opholdstilladelse kan få forældremyndighed over børn, de selv har født. På grund af en politisk beslutning truffet af et midlertidigt flertal bliver børn født af udenlandske mødre overladt til staten. Ikke engang fascismen gik så langt. Racelovene, som blev indført af det fascistiske regime i 1938, fratog hverken de jødiske mødre deres børn eller tvang dem til at få foretaget abort for at undgå, at staten konfiskerede deres børn.
Vi ville ikke henvende os til den europæiske offentlighed, hvis ikke disse tiltag overskred nationale grænser og krævede en ansvarlig reaktion fra alle, som tror på en fælles menneskehed. EU kan ikke tillade, at et af dets grundlæggerlande regrederer til et primitivt samlivsniveau og lovgiver i strid med de internationale love og retsprincipper, som den europæiske konstruktion baserer sig på. Det er i alles interesse og en æressag for alle europæere, at det ikke sker. Den demokratiske kultur i Europa må bevidstgøre sig om den italienske patologi for at forhindre, at den breder sig. Enhver må vælge, hvordan man bedst kan gøre sin modstand gældende.
Andrea Camilleri, forfatter, Antonio Tabucchi, forfatter, Dacia Mariani, forfatter, Dario Fo, nobelprismodtager i litteratur og Franca Rame, skuespillerinde
Oversat af Mads Frese