“Den mandlige tjener udfører til tider orale tjenester for sin herre. Det praktiseres også mellem nogle borgere, der kender hinanden særdeles godt. Nogle kvinder i haremet placerer også deres munde på hinandens blomster”
-Kama Sutra
DET ER HOMOFOBI, der er nyt i Indien. Ikke homoseksualitet, skrev den indiske homoaktivist Vinay Chandran. Og ovenstående citat tyder også på, at den gamle civilisation har kendt til mere frimodige tider. Kama Sutra, klassikeren over alle guides til samlivets glæder, er skrevet mellem andet og femte århundrede. Men intet godt varer som bekendt ved. Den slags utilslørede uhumskheder kunne de britiske koloniherrer med den snerpede Dronning Victoria i øresneglen nemlig ikke leve med. Som en del af deres avancerede herskerteknikker blev de lokale eliters udenomsægteskabelige tilbøjeligheder kortlagt, og i 1860 indførte lord Macaulay paragraf 377 i den indiske strafferet. Herefter skulle; »enhver, som frivilligt har kødeligt samleje imod naturens orden med nogen som helst mand, kvinde eller dyr, straffes med fængsel«.
Først nu, 148 år senere har det indiske demokrati snøvlet sig sammen til at fjerne den paragraf. Bedre sent end aldrig. Et kæmpe hurra for det.
LOVEN VAR europæisk kultureksport, når den var værst. Homoaktivister i Mumbai sendte derfor sidste år et brev til britiske politikere, hvori de krævende en undskyldning på linje med dem, som den tidligere kolonimagt har givet for massakrer og stjålen kulturarv. Men de fik ikke undskyldningen. Og undskyldning skal de mennesker, som i Indien er blevet retsforfulgt for deres kærlighedsliv, nok heller ikke forvente.
DET ER GODT nok få, der er blevet dømt efter paragraffen de seneste 20 år, men loven er blevet brugt til systematisk at chikanere homoseksuelle. Ophævelsen har derfor enorm både praktisk og symbolsk betydning for Indiens homoseksuelle. Og det er en stor sejr for de homoaktivister, der de seneste år er gået på gaderne som forbilleder for det flertal, der holdt deres seksualitet skjult - i mange tilfælde bag heteroseksuelle ægteskaber. Men det er også et vigtigt kvantespring for Indien som sådan. Det land, der engang frembragte eksplicitte afhandlinger om elskovskunsten, og gav moderne queer-teorier baghjul med anerkendelsen af et tredje køn, eunukkerne Hijras , har på det seksuelle område udviklet sig til et aggressivt konservativt samfund - ikke mindst rettet mod kvinderne. At de siddende indiske politikere tør udløse de religiøses vrede ved at tale om rettigheder og sex tyder på, at den ofte modbeviste myte om, at økonomisk udvikling også fører til ligestilling, lige netop her har vist sig at holde stik.
Mere af det. Og mere Kama Sutra-spas mellem borgere, der kender hinanden særdeles godt.