Vejrforholdene er optimale, det er vindstille, overskyet og køligt i luften over centre court, hvor tennislegenderne Björn Borg og Rod Laver har indfundet sig i den royale loge sammen med Hertuginden af Gloucester og Jarlen af Ulster, klar til at overvære den første af herrernes to semifinaler ved dette års Wimbledon.
Tommy Haas møder Roger Federer - the battle of the beautiful backhands - den står 6-5 til Haas i første sæt, Federer server for at fremtvinge en tie-break. Han sender en vinklet serv ud i Haas’ forhåndsside, tyskeren får returneret, og der følger en duel med det hele: smukke topspundne baghåndsslag, knivskarpe slice, frem til nettet, smash, tilbage igen, stillingskrig fra baglinjen, men så får Haas overtaget, Federer slår lidt for kort, og Haas træder frem for at sætte afgørende tryk på bolden med forhånden, han ved, det er den slags chancer, der skal gribes for at have en chance mod Federer, han sagde det selv inden kampen, nøglen til at vinde er at vinde de vigtige point, og det her er et af dem, men Haas overplacerer sit slag, bolden ryger ud over baglinjen, og Haas losser frustreret til den, da bolden sekundet efter kommer flyvende ned mod ham igen.
For helvede da også, det skulle have været en vinder.
Men det blev det ikke, det blev en uprovokeret fejl, og dem var der for mange af for den tyske veteran, der aldrig rigtig var i nærheden af at true en velspillende Federer. 7-6, 7-5, 6-3 endte kampen.
Spillerne talte til omverdenen på det efterfølgende pressemøde, dette er et udpluk derfra:
- Hvordan vil du opsummere dit spil i dag?
TH: »Jeg servede virkelig godt. Det gjorde min modstander også. Alt i alt er jeg godt tilfreds med mit spil. Der var bare en gang imellem, i de små dueller, der kunne have gjort en forskel, hvor jeg ikke helt slog til og lavede for lette fejl. Men alt i alt er jeg ret tilfreds.«
- Gik du ind til kampen med tanke på, at han nok ville vinde, eller var du fuld af selvtillid?
TH: »Jeg gik ind til kampen med en masse selvtillid. Jeg har spillet noget af mit bedste tennis på det seneste og slået nogle virkelig gode spillere på vej til semifinalen, så jeg havde følelsen af, at jeg kunne klare det, hvis jeg udnyttede mine chancer. Men han leverer bare varen. Han kan spille defensivt og så vende det til en offensiv hurtigere end nogen anden spiller, og det gør ham virkelig svær.«
»Og så har han været i de her situationer så mange gange, så jeg har på fornemmelsen, at han har en fordel i forhold til os andre, han føler sig godt tilpas og ved, hvordan han skal spille uden at tænke så meget over det. I modsætning til mig, jeg kom måske til at tænke lidt for meget over, hvad jeg skulle gøre, og det kan godt være en fejl.«
- Hvilket råd vil du give hans finalemodstander?
TH: »Jeg kommer ikke til at give noget råd, for jeg flyver hjem i aften.«
- Kan du opsummere din oplevelse ved årets Wimbledon?
TH: »Det har været fantastisk. Jeg kunne ikke være gladere.«
- Det så ud, som om alt kom let til dig i dag. Hvordan oplevede du det selv, nød du kampen, var der nerver på?
RF: »Ja, altså, de er aldrig lette, de store kampe. Men som regel spiller man bedre, når ens modstander også spiller godt. Tommy spillede rigtig godt, synes jeg. Jeg var ikke i nærheden af at bryde hans serv i næsten to sæt. Men jeg var rigtig glad for den måde, jeg spillede på i dag. Jeg fandt de rigtige ting frem, når det var nødvendigt. Det var en hård kamp, for Tommy spillede godt.«
- Hvordan har du det med al den snak om, at du er den største spiller nogensinde?
RF: »Altså, jo, jeg kan da godt lide at høre om det. Det betyder vel, at jeg gør et eller andet rigtigt. Og så alligevel … lad mig gøre min karriere færdig, så kan vi se på det. Jeg prøver bare på at have den bedst mulige karriere, som jeg kan kigge tilbage på med fantastiske minder.«
Og så er det i eftermiddag, damernes finale spilles, et regulært familieanliggende mellem søstrene Williams, der må siges at have gjort Wimbledon til deres egen private havefest i det snart forgangne årti. Det er fjerde gang, de to står over for hinanden på finaledagen, og det bliver ottende gang på 10 år, at en af dem kan løfte den forgyldte sølvbakke. Venus har prøvet det fem gange før, Serena to.
Sammen har de vundet doubleturneringen tre gange, og i aften, når de har fået pustet ud efter deres indbyrdes opgør, skal de tilbage på centre court og spille endnu en doublefinale. Jo, søstrene Williams befinder sig godt på græsset i det sydvestlige London.