En chokbølge bevægede sig onsdag og torsdag ind igennem Rusland som en tsunami ved meddelelsen om, at endnu en kendt journalist og menneskerettighedsforkæmper – Natalia Estemirova – var blevet brutalt myrdet.
Denne gang i den tjetjenske republiks hovedstad Grosnyj, hvor Natalia Estemirova blev kidnappet om morgenen og senere på dagen fundet død ved skud i hovedet og brystet i naborepublikken Ingusjetien.
Estemirova, enlig mor på 50, var oprindeligt journalist ved den undersøgende avis Novaja Gazeta og arbejdede tæt sammen med den i 2006 myrdede Anna Politkovskaja og den ligeledes myrdede menneskerettighedsforkæmper Stanislav Markelov, som blev dræbt i januar. Alle arbejdede de med at afsløre korruption, drab, terror og kidnapninger begået af myndighederne i Tjetjenien.
Det strømmede i går ind med fordømmelser fra hele Verden, og EU og USA opfordrede kraftigt de russiske myndigheder til at få denne og de andre sager opklaret og de skyldige stillet for en dom-stol. De internationale og russiske menneskerettighedsorganisationer peger næsten entydigt på, at de skyldige skal findes i den prorussiske tjetjenske topledelse med præsident Ramzan Kadyrov i spidsen.
En af lederne af Ruslands nok vigtigste menneskerettighedsorganisation Memorial, Jurij Orlov, peger direkte på Kadyrov som den skyldige i dette bestialske bord og talrige andre, som er blevet begået imod hans kritikere, journalister og tidligere oprørere. Kadyrov kører med Moskvas støtte et benhårdt og brutalt regime, og hans private milits slår ned på enhver kritik.
Ingen af sagerne bliver opklaret. Kadyrov fordømte selv i går mordet og lovede personligt at lede og gennemføre en opklaring, men ingen tror ham.
Valentina Melnikova, der er en af lederne af menneskerettighedsorganisationen Soldatermødrene, siger til Information, at hun er fuldstændig enig med Memorial i fordømmelsen af Kadyrov og hans terrorregime, som bliver støttet fra Moskva:
»Jeg har kendt Natalia Estemirova i over 10 år og har arbejdet sammen med hende i flere sager, en dygtig, modig og bundhæderlig person og det er uhyrligt, at dette kunne ske. Den skyldige er vores stat, som ikke er i stand til at forhindre stribevis af mord på hæderlige mennesker som Natalia. Og det værste er, at mordene på disse journalister, advokater og menneskerettighedsforkæmpere sker så åbenlyst og demonstrativt. Det er, som om nogen vil sige til os: Se, vi slår jer ihjel, hvis I kommer for tæt på, og der er ingen, der vil røre en finger for jer, vi bliver aldrig straffet.«
Også Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, har udtrykt ’raseri’ over mordet og beordret en grundig efterforskning, som statsadvokat Jurij Tjajka står i spidsen for. En gruppe topefterforskere fra Moskva er allerede rejst til Groznyj. »Men«, siger Valentina Melnikova over telefonen fra Moskva, »det betyder ingenting, for Medvedev har, ligesom Putin heller ikke havde det som præsident, ingen til underordnede, som er i stand til at udføre ordren og gennemføre en ordentlig efterforskning. Ingen! Så Medvedev kan have alle de rigtige og gode intentioner, men han kan intet gøre, for den russiske stat er svag og kan kun klare sig via statsterror. Den almindelige borger, for slet ikke at tale om kvindelige journalister, har ingen retssikkerhed, får ingen beskyttelse fra staten. Som Putin ikke kunne redde Politkovskaja, så kunne Medvedev heller ikke redde Estemirova.«
Mordet skete samme dag, som Medvedev, som den første russiske leder nogensinde, havde et stort anlagt møde med muslimske religiøse ledere fra hele landet. Her lovede han at gøre alt for at normalisere situationen i Nordkaukasus, som han kaldte »meget kompliceret.«
Andre kalder situationen katastrofal og på randen af en tredje krig i Tjetjenien, som allerede har bredt sig til naborepublikkerne Dagestan og Ingusjetien. For kort tid siden blev Ingusjetiens præsident hårdt såret af en selvmordsbombe og Dagestans indenrigsminister dræbt af en snigskytte. Samtidig med mordet på Estemirova blev to betjente og to soldater dræbt under skudvekslinger med oprørere i Tjetjenien. I Dagestan er mindst syv blevet dræbt i skudkampe alene i denne uge.
»Der er fortsat krig i den russiske del af Kaukasus,« siger Valentina Melnikova, »og hvilken krig! Det er en krig, som dem vi kender fra Latinamerika med halvofficielle dødspatruljer, dødslister, politi og soldater, som er ude af kontrol og aldrig bliver straffet for deres forbrydelser. Men det mest beskidte ved denne krig er, at forbrydere ustraffet, ved højlys dag og så demonstrativt kan myrde kvindelige og mandlige journalister på stribe, blot fordi de forsøger at gøre godt, finde frem til sandheden, og udbrede denne sandhed. Det er beskidt og modbydeligt, og det er en skændsel for den russiske stat, for Rusland, for os alle.«