Under begravelsesritualet i går eftermiddag for det myrdede tjetjenske nygifte par, der blev dræbt mandag - angiveligt fordi hun arbejdede for en humanitær hjælpeorganisation for tjetjenske børn, var det unge pars hus omgivet af militære kontrolposter.
Trods denne magtdemonstration strømmede bekymrede venner og familie til, opsatte på at skaffe sig viden om de nærmere omstændigheder omkring drabene på de to.
Zarema Sadulaeva, den stiftende leder af den humanitære ngo Red Generationen blev i en tidlig morgentime fundet myrdet side om side med sin mand, Umar Dzhabrailov i parrets bil i Tjernoretjie, en forstad til Grosnij.
Parret, som begge arbejdede for Red Generationen var mandag eftermiddag blevet bortført fra deres kontor i Majakovskaja-gade i Grosnijs centrum.
Et øjenvidne fortalte til Zaremas venner og familie, at fem personer iført det lokale politis sorte og grønne uniform var dukket op i bygningen og havde ført parret med udenfor og derpå kørt af sted med dem imod et ukendt bestemmelsessted.
De samme uniformerede personer, fortalte øjenvidnet, vendte senere tilbage for at beslaglægge ofrenes mobiltelefoner og bil. Venner og familie kontaktede derpå omgående alle lokale politistationer og militærforlægninger i Tjetjenien for at forhøre sig om de kendte noget til, hvor parret nu befandt sig - ingen steder kunne man bekræfte deres anholdelse eller oplyse deres opholdssted.
Heda Saratova, som er journalist og ven af ofrene, fortalte Information, at betjentene havde sagt til hende, at de havde set spor af parret i flere af republikkens varetægtsfængsler under efterforskningen, men at de ikke havde været i stand til at finde frem til, hvor de befandt sig nu.
Bekymret for deres skæbne stormede en gruppe af parrets sympatisører mandag aften politikontoret i ROVD-bygningen i Grosnijs Leninski-distrikt og krævede en øjeblikkelig undersøgelse sat i værk.
Tilfældigvis befandt en af præsident Kadyrovs medarbejdere sig på politikontoret og kunne bekræfte, at præsidenten var underrettet om bortførelsen og personligt fulgte »efterforskningens fremskridt«.
Gruppen blev senere samme aften beordret til at forlade bygningen, og tog i stedet opstilling uden for ROVD-bygningen, hvor den forblev natten over.
Mordet kommer ikke bag på dem, som kendte parret godt. Til Information siger en nær slægtning, at de øjensynlig var ude efter Umar.
»Hans kone Zurema er sikkert blevet myrdet, fordi hun forsøgte at forhindre dem i at bortføre hendes mand. Borførelsen fandt endda sted på hans fødselsdag.«
Begge ofre havde mange sår og slagmærker som tegn på, at de havde været udsat for tortur eller stump vold, inden de blev dræbt. Zarema havde en tot hår i hånden fra en af gerningsmændene, som nu er blevet fjernet og som anklgeren fjernede, for at retsmedicinerne kan undersøge den.
En anden anonym kilde fra en tjetjensk organsiation har en anden teori: »Efter Natalia Estemirova fra ngo’en Memorial i Grosnij har andre været usikre på deres fremtid i netop den branche i Tjetjenien. Jeg vil ikke afvise den mulighed, at Sadulaeva blev dræbt for at vise, at ethvert ngo-relateret arbejde, der kunne bringe kritik af præsident Kadyrov, bliver bekæmpet med drastiske følger - ja, med likvidering,« sagde han.
Fuldstændig som i Estemirovas tilfælde krydsede gerningsmændene to vigtige militære check points med deres ofre - levende så vel som døde i bagagerummet - og de var endda så koldblodige (eller sikre på ikke at blive grebet i deres forehavende) at de turde vende tilbage til gerningstedet og aflevere ofrenes bil.
Zarema stod i spidsen for humanitært arbejde med fokus på tjetjenske børn, herunder især børn, der er handicappede eller de krigstraumer, som er så udbredte i Tjetjeniens unge generation.
I modsætning til den styrekritiske ngo’er Natalia Estemirova havde hun aldrig offentligt ytret kritik af Kadyrov, ej heller var hun politisk aktiv.
Tidligere var hendes mand, Umar, blevet idømt fire års fængsel for at have plejet forbindelser til oprørsbevægelsen - han fik tidligere på året amnesti.
Episoder som denne og mordet på Natalia Estemirova opnår en vis omtale i lokale og udenlandske medier, men udgør kun en brøkdel af de bortførelser og mord, som er daglig virkelighed i Tjetjenien.
Hidtil er over 60 personer i år blevet registreret som forsvundne, deriblandt kvinder og børn. Situationen er kun blevet værre efter drabet på Natalia Estemirova, som fik Memorial, den førende menneskerettighedsorganisation i Tjetjenien, til at indstille sine overvågningsaktiviteter i området.
Bare inden for de seneste par uger er en række bortførelser sket i Tjetjeniens Vedenskoje og Sjaliiski-distrikter, hovedsagelig af teenagere.
Liget af en 16-årig, Samhan Sjamilev, som blev bortført fra sit hjem af medlemmer af sikkerhedstjenesten for to dage siden, blev i morges fundet i udkanten af Serzan-Urt.
»Det, som er sket med Zarema og hendes mand i dag, er ikke just nyt i Tjetjenien. Bortførelser og udenomsretslige henrettelser har været praktiseret i Tjetjenien i stor stil siden 2000. I hele årtiet har disse episoder fundet sted i varierende grad af brutalitet. Det er tale om en fortsættelse af den langt udtrukne konflikt mellem civilsamfundet og silovki (repræsentanter for de sikkerhedsagenturer og politikorps, som har været involveret, direkte eller indirekte, i terrorismebekæmpelse), som har stået på i Tjetjenien siden 2000,« siger den fremtrædende tjetjenske menneskeretsadvokat, Dokka Itslaev til Information.
»Og som altid gider sikkerhedsstyrkerne end ikke at gøre sig den ulejlighed at mørklægge deres aktiviteter i regionen bare det mindste, da de føler sig absolut sikre på at være garanteret immunitet fra Kreml.«
Snesevis af sørgende og chokerede venner og slægtninge samlede sig i går foran den tjetjenske ombudsmand, Nurdi Nuhadsjievs kontor for at diskutere mordet på Zarema og Umar og anmode om en undersøgelse.
Skønt man fra kontorets side har lovet at stille førnævnte øjenvidne under sin beskyttelse og beskytte vedkommende imod alle tænkelige trusler, var atmosfæren langt fra håbefuld i går eftermiddag. Forventningen var, at dette mord - som så mange andre mord i Tjetjenien - vil forblive et mysterium og gerningsmændene aldrig blive identificeret.
Mari Bastashevski er russisk født fotojournalist og en tidligere nær kollega til den myrdede russiske menneskeretsforkæmper, Natalja EstemirovaOversat af Niels Ivar Larsen og Jens-Arne Sørensen