Mange mennesker synes konspirationsteorier er spændende. Åbenbart også Mogens Buch-Hansen (MBH) i sin kronik i Information den 12. august. MBH’s konspirationsteori går ud på, at jeg som udviklingsminister udelukkende er interesseret i at kanalisere flest mulige skattekroner over i de private virksomheders lommer, mens jeg og hele Udenrigsministeriet ikke lytter til kritik. Jeg udstilles som den kyniske minister, der ikke har til sinds at gøre noget som helst for at hjælpe de fattige mennesker i u-landene.
Jeg må desværre skuffe MBH. Jeg har et oprigtigt og brændende ønske om at hjælpe Osman i Ghana til at få en bedre fremtid. En fremtid, hvor han ikke sulter, hvor han kan uddanne sig og leve trygt i et demokrati med sin familie. Jeg har også et oprigtigt og brændende ønske om, at Shakti i Bangladesh kan gå en fremtid i møde, hvor hun kan få rent drikkevand, får mulighed for at anmelde eventuel hustruvold og bygge sin egen forretning op ved hjælp af et mikrolån. Det er mennesker som Osman og Shakti jeg hver dag i mit arbejde som udviklingsminister kæmper for. > Men jeg har mod på at tænke udviklingsbistanden i nye baner og bruge de muligheder, der helt åbenbart ligger for vore fødder og som kan bidrage til at give Osman og Shakti en bedre levestandard.
Jeg tror på, at vi hjælper de fattige lande bedre på langt sigt, hvis vi kommer bort fra det gamle bistandsmantra om, at fattigdomsbekæmpelse og inddragelse af den private sektor ikke hænger sammen. Jeg er så ærgerlig over, at en gruppe kritikere har så fastgroede holdninger og at de åbenbart ikke evner at se og anerkende de muligheder, der ligger lige foran os. Lad mig straks understrege, at jeg bestemt ingen intentioner har om at bruge bistandskroner til at forgylde det danske erhvervsliv, sådan som det ofte hævdes. Men jeg synes, det er tåbeligt, hvis man på grund af ideologiske kvababbelser ikke vil se den private sektor som det indlysende aktiv det rent faktisk er. For det er jo i den private sektor, jobmulighederne findes. Derfor skal vi gennem øget fokus på den private sektor i udviklingslandene med vores bistand bidrage til at understøtte jobskabelse. Den jobskabelse som vil kunne give Osman og Shakti en chance for at komme ud af fattigdom.
MBH beskylder mig for at forsøge at lukke munden på kritikere som han selv ved ikke at brede Afrikakommissionens fokus ud til også at handle om statens og civilsamfundets rolle. Lad mig i første omgang understrege, at jeg finder det gode arbejde, der sker på stats- og civilsamfundsniveau ekstremt vigtigt.
Men Afrikakommissionens smalle sigte var et bevidst valg om at se isoleret på, hvordan vi kan understøtte økonomisk vækst og jobskabelse. Afrikakommissionens medlemmer var fra starten enige om, at det ikke ville bibringe meget nyt at få lavet endnu en bred analyse a la Tony Blairs udmærkede Afrikakommission. Vi ville i stedet tænke nyt og komme med konkrete forslag.
At kritik ikke skulle være velkommen er helt fremmed for mig. Selvfølgelig lytter jeg og Udenrigsministeriet til de erfaringer, folk gør sig og er åbne for at få nye indspark og forslag til forbedringer. Jeg ved, at mange danskere gør en fantastisk indsats, hvor Danmark er involveret. Men selvfølgelig er der altid ting, der kan gøres anderledes eller bedre. Men at lytte til kritik er ikke det samme som at være enig i kritikken. Og jeg forbeholder mig retten til at være uenig.
Ulla Tørnæs er udviklingsmininster (V)