Den første dag i Ramadanen - lørdag den 22. august - oplevede Malis hovedstad, Bamako, den største demonstration, byen har set i mere end 20 år. Over 50.000 demonstranter samledes på byens internationale stadion for at manifestere deres utilfredshed med den nye person- og familielov, Loi de la Personne et de la Famille. Demonstranterne bar bannere med slagord som »Mali er ikke til salg«, »Nej til en lov skabt af Satan, feminister og fritænkere«, og »Den vestlige civilisation er syndig«. Demonstrationen mod den nye lov var arrangeret af Det Højeste Islamiske Råd og en række islamiske organisationer med generalsekretæren, Mohamed Kimbiri, i spidsen. Trods imamernes trusler om voldelige aktioner forløb demonstrationen, lige som lignende demonstrationer i flere større byer i Mali, fredeligt. Demonstranterne, deriblandt repræsentanter for de maliske migrantforeninger i Europa, sang religiøse korsange, hvis budskab blev understreget af korlederens råb: »Respekter Allah!« og mængdens svar: »Allah er stor!« Efter nogle timers sang, taler og fordømmelser af politikerne bag loven opløstes demonstrationen uden voldelige episoder. At lørdagens demonstration endte fredeligt, betyder dog ikke en ende på imamernes protest mod loven. Det Islamiske Råd har erklæret, at man vil fortsætte med at mobilisere befolkningen til modstand mod den. Man opfordrer til boykot af de dele af loven, der vedrører kvinders rettigheder, og man truer med at gribe til voldelige midler, hvis loven ikke annulleres.
Lørdagens demonstration er den foreløbige kulmination på flere måneders islamisk mobilisering over hele landet omkring et kontroversielt emne: Den nye familie- og individlov har været undervejs i mere end 10 år. I løbet af denne tid er den flere gange blevet præsenteret for parlamentet, men er hver gang blevet sendt tilbage med krav fra konservative islamiske kredse om revision. Skiftende regeringer har arbejdet for at undgå konfrontationer i parlamentet og opnå konsensus om en lovgivning, der er vigtig for hele det maliske samfund og dets udvikling. I det seneste års tid har en kommission - nedsat af regeringen og med repræsentanter fra civilsamfundet - arbejdet med at udforme et lovforslag, der kunne accepteres af alle grupperinger i parlamentet, også de islamiske medlemmer. Lovforslaget blev præsenteret i juni og endelig vedtaget i parlamentet den 3. august med et stort flertal på 117 medlemmer, (fem imod, fire undlod at stemme). For at loven er en realitet i Mali mangler nu kun, at præsident Amadou Toumani Touré signerer den. Det er det, som konservative islamiske kræfter forsøger at forhindre.
Hvad er det i loven, der udfordrer imamerne i den grad, at de truer med voldelige aktioner i et land, hvor religiøse eller etniske konflikter hidtil har været så godt som ukendte?
Imamerne understreger, at ud af den nye lovs 1.143 paragraffer kan de støtte langt den største del. Men de kræver, at de 10-12 paragraffer, der omhandler kvinders retsstilling, pilles ud af loven. Paragrafferne sikrer kvinders rettigheder i forbindelse med ægteskab og arvefølge. Ægteskabsalderen for piger sættes op til 18 år og ligestiller dermed unge mænd og kvinder. Loven introducerer begreberne »skilsmisse ved fælles enighed« og »ved langvarig afbrydelse af samlivet«, hvor begge ægtefæller kan kræve skilsmisse. Kvinden har ret til halvdelen af fællesboet, og hun kan kræve forældreret til børnene. Hvad angår arveret gælder det, at hvis der ikke foreligger testamente ved et dødsfald, er der lige arveret for døtre og sønner. Børn født uden for ægteskab arver på lige fod med børn i ægteskab. I arveretten er der dog en kattelem: Hvis den afdøde skriftligt eksplicit har udtrykt ønske om, at arven efter ham skal deles efter islamiske forskrifter, skal ønsket respekteres, og døtre arver i så fald halvdelen af den arv, der tilfalder sønner efter islamiske forskrifter.
Arve- og ægteskabsregler har hidtil været reguleret, enten af en 40 år gammel lov, eller af traditionelle og islamiske regler. Den nye person- og familielov, der inkorporerer de internationale menneskerettighedskonventioner, bl.a. FN’s Konvention om kvinderettigheder (som Mali har underskrevet), i Malis nationale lovgivning, betragtes af maliske kvindeorganisationer, f.eks. Femnet Mali og Cafo, som et stort fremskridt for kvinders retsstilling.
Oumou Touré, forkvinde i Cafo, kalder loven en demokratisk nødvendighed og siger, at den er et nødvendigt redskab for at hindre, at 10-12-årige piger giftes bort og risikerer at dø i barselsseng. Amnesty International skønner, at 60 pct. af maliske piger er gift, når de er 18 år.
Den nye lov understreger, at det kun er det civile ægteskab indgået på rådhuset, der har juridisk gyldighed, en særlig anstødssten for imamerne, der har kæmpet for at få ret til at foretage juridisk gyldige vielser.
Imamerne ser sig som vogtere af traditionelle maliske værdier, og de angriber den nye lov for at være udtryk for vestlige, ‘uislamiske’ holdninger. Loven er et udslag af Vestens pres og indflydelse på det maliske samfund, hævder de. Ifølge Mohamed Kimbiri, leder af Det Højeste Islamiske Råd, er den maliske regering kun stråmænd. Han hævder, at de egentlige ansvarlige for den nye person- og familielov er »donorerne, først og fremmest EU, som kun yder bistand på betingelse af, at der gennemføres visse sociale reformer som den netop vedtagne lov«.
På vegne af de islamiske organisationer sluttede Mohamed Kimbiri lørdagens demonstration med følgende opfordring til præsidenten: »Træk loven tilbage for at sikre fred og ro i vores land.«
Over alt i det maliske samfund venter man nu spændt og med ængstelse på udfaldet af denne første styrkeprøve mellem religiøse og sekulære kræfter. Det gælder ikke mindst Malis kvindeorganisationer, der ser mange års vellykkede indsats for at forbedre maliske kvinders liv truet.
Kvindeorganisationerne frygter nu virkningen af de smædekampagner, der rettes imod dem fra konservative islamiske kredse. En af de mange aktive kvindeorganisationer er Femnet Mali.
Mama Koite, forkvinde for Femnet Mali, siger: »Mali er et sekulært land, som har ratificeret alle menneske-, kvinde- og børnekonventioner. Hvis loven ikke bliver en realitet, vil det være et kæmpeskridt tilbage. Alle vores kampe vil have været forgæves.«
Malis kvindeorganisationer har mere end nogensinde brug for vores opmærksomhed og støtte til at fortsætte deres arbejde.
Hanne Liveng er seniorkonsulent hos Kvindernes U-landsudvalg