Dobbelt så mange studerende med anden etnisk baggrund falder fra på universitetsuddannelserne som danske studerende.
Integrationsministeriets tal for de etniske minoritetsstuderende var startskuddet til, at professor Jens Hoff og forskningsassistent Memed Demirtas fra statskundskab på Københavns Universitet gik i gang med at undersøge, hvad årsagerne til det høje frafald er.
Knap 1.000 studerende på seks forskellige universitetsuddannelser har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og resultatet er langt fra så nedslående som ministeriets tal.
»Kun otte procent af de studerende, der har deltaget, er droppet ud af deres uddannelse, mens cirka 16 procent har skiftet studie,« fortæller Jens Hoff og understreger, at undersøgelserne ikke er sammenlignelige.
»Men vores tal er knap så bekymrende, måske fordi de i højere grad tager hensyn til studieskift, som universiteternes registre - og dermed også ministeriets tal - er ret dårlige til at opgøre,« forklarer Jens Hoff.
Halvdelen af dem, der er faldet fra, er oven i købet i gang med en kortere videregående uddannelse eller i arbejde.
»Så frygten for marginalisering er ikke blevet bekræftet via vores undersøgelse,« mener Jens Hoff.
For Jens Hoff er det mest bekymrende ved undersøgelsen, at de etniske minoritetsstuderende tilsyneladende har sværere at få et godt job, når de er færdige som kandidater.
Diskrimination er imidlertid ikke kun et problem på arbejdsmarkedet. 16 procent af de studerende, der er droppet ud af studierne, angiver diskrimination som årsag.
»Universitetet kan ikke sige sig fri for, at de har et problem med hensyn til diskrimination. Det, der betyder meget for den her gruppe af studerende, som der vil komme mange flere af i fremtiden, er, at der er god kontakt mellem lærer og studerende, gruppearbejde og gode vejlederressourcer. Det skaber mindre frafald, og de studerende føler sig mindre diskrimineret,« siger Jens Hoff.
Overraskende nok har det sociale miljø på studiet ikke nogen direkte effekt på frafaldet, selv om det kan medvirke til at øge den studerendes motivation. Når der bliver snakket om alkoholfrie rusture eller lignende, så har det efter Jens Hoffs mening ingen effekt på de etniske minoriteters tilhørsforhold:
»De sociale events har ikke nogen betydning. Det betyder meget mere at lave læsegrupper og give ordentlig information og vejledning.«
At den studerende bor hjemme øger imidlertid risikoen for at falde fra.
»Mange af de studerende kommer fra hjem, hvor der er mange mennesker og mangel på plads, så det kan være svært at koncentrere sig, og det kan gøre dem mere tilbøjelig til at falde fra,« siger Jens Hoff. En anden forklaring kan være, at det er de mest selvstændige studerende, der er flyttet hjemmefra, og derfor også dem, der er bedst disponeret for at fuldføre et studie.
Familie og venner har stor betydning for studieaktiviteten. Ligesom forældrenes uddannelsesniveau er vigtigt for den studerende.
»De økonomiske og personlige forhold spiller en større rolle for minoritetsstuderende end for de fleste danske studerende, derfor er det en særdeles dårlig ide at skære ned på SU’en, som Arbejdsmarkedskommisionen forslår, hvis vi vil have uddannet den her gruppe. Mange af de studerende med anden etnisk baggrund er i samme situation som danske studerende, der er mønsterbrydere, « siger Jens Hoff.
Undersøgelsens resultater kan derfor også bruges, når det drejer sig om de etnisk danske studerende, der er børn af ufaglærte forældre eller enlige forsørgere.
»Bundlinjen er vel, at de etniske minoriteter i 2. og 3. generation kommer til at ligne de danske studerende mere og mere,« siger Jens Hoff.
Et af de mere kuriøse resultater af undersøgelsen er, at studerende med dansk statsborgerskab oftere falder fra. Og det er netop, fordi de er begyndt at zappe uddannelse på samme måde, som de danske studerende gør, mener Jens Hoff.