En ny prioritering af udviklingsmidler i regeringens finanslovforslag udløser bestyrtelse hos FN’s børneorganisation UNICEF og skarp kritik fra oppositionen.
I alt lægger regeringen op til at skære Danmarks bidrag til UNICEF med 25 mio. kroner - svarende til 14 pct. af den samlede danske støtte - og i stedet bruge dem på erhvervsudviklingsprogrammer i Afrika som foreslået af regeringens Afrika-kommission.
Nedskæringen kommer uden varsel, fortæller UNICEF Danmarks generalsekretær, Steen M. Andersen.
»Vi fik det først at vide, da vi læste finanslovforslaget. Det var noget af en overraskelse for os - og vi har ikke fået anden forklaring end det, der stod i bemærkningerne til forslaget,« siger Steen M. Andersen.
Selv om 25 mio. kroner måske ikke lyder af meget, svarer det til UNICEFs samlede indsats i det afrikanske land Togo - eller til mæslingevacciner til en femtedel af alle børn under fem år i verden.
»Vi har ingen problemer med Afrika-kommissionens anbefalinger. 25 mio. kroner mindre til børn kan ikke bortforklares. Netop i den nuværende situation med økonomisk krise ved vi, at behovet er ekstra stort hos verdens fattigste lande - og det er børnene, der bliver taberne,« siger Steen M. Andersen.
I oppositionen raser udenrigsordfører Jeppe Kofod (S) over beslutningen.
»Det er en skandaløs prioritering. Verdensbanken har opgjort, at op mod 400.000 børn vil dø om året på grund af krisen - og endnu flere vil blive ramt af klimaforandringer i de kommende år. Men alligevel skærer regeringen ned for at bruge pengene på erhvervsudvikling. Det er helt modsat af, hvad man gør i andre nordiske lande,« siger han med henvisning til, at Norge og Sverige i dag bidrager med over dobbelt så meget mere om året til UNICEF, end Danmark gør.
Samtidig har det danske UNICEF-bidrag siden 2002 - hvor regeringen skar det med 10 mio. kroner - været fastfrosset på samme årlige beløb: 180 mio. kroner. Dermed har inflationen udhulet det med op mod 15 procent.
I samme periode er det norske og svenske bidrag steget med henholdsvis 40 og 90 pct.
Hos SF ser udenrigsordfører Steen Gade en klar bevægelse i regeringens udviklingspolitik.
»Det er en bevægelse væk fra de små børn, sult og sygdomme og over mod erhvervsudvikling. Men det er jo to sider af samme sag - og bevægelsen er klart i modstrid med den erkendelse, som man har fået i for eksempel IMF og i Verdensbanken. Her har man allerede forkastet politikken fra 90’erne om entydigt at satse på det private,« siger han.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) forklarer beskæringen af UNICEF som en klar prioritering.
»Vi ønsker at følge op på Afrika-kommissionens anbefalinger om et øget fokus på økonomisk vækst og jobskabelse. Vil man det, så skal man selvfølgelig finde pengene et sted. Jeg er nået frem til, at det er UNICEF, som skal bidrage i denne her omgang. Og selv om vi skærer 25 pct. i UNICEFs bidrag, så ligger vi stadig meget højt,« siger hun.
Men nedskæringen af UNICEF-midlerne skyldes også, at organisationen ifølge Ulla Tørnæs har været »fodslæbende« i hele reformarbejdet af FN, der skal samle alle FN’s mange organisationer under én paraply.
»Det her, håber jeg, kan give anledning til at komme i en mere konstruktiv dialog med dem,« siger Ulla Tørnæs.
- Er det ikke en mærkelig måde at starte en dialog på - at starte med at skære i deres bevillinger?
»Vi har drøftet dette mange gange med UNICEF. Men jeg har behov for at fortælle UNICEF, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil arbejde frem mod ét FN,« siger hun.
Dén melding undrer UNICEF Danmarks generalsekretær, Steen M. Andersen. Han mener, at UNICEF for længst har indstillet sig på loyalt at bakke op om reformerne.
»De andre nordiske lande har i øvrigt fremført den samme kritik af UNICEF. Men de har gjort det modsatte af Danmark. De har sat deres statsbidrag op«, siger han.