Dennis Christensen går ikke længere i byen for at score. Det gjorde han før i tiden, men nu har han fundet et bedre alternativ.
»Hvis jeg bare vil have noget hurtig sex, så bruger jeg computeren. Det er hurtigere, og det er nemmere. Man kan få en aftale på 10 minutter,« siger Dennis Christensen, som er bartender på homobaren Oscar. Han mener, at homomiljøet har ændret sig i takt med, at datingsites for homoseksuelle bliver mere og mere brugt.
»Folk går mindre i byen, især i hverdagene, og de fleste kommer bare for at hygge sig. Det betyder jo, at der er meget mindre lir på homobarerne,« siger Dennis Christensen, som især mener, at det går ud over de hardcore sexklubber og bøssesaunaer.
»Dem, som ikke lever åbent, synes jo, at nettet er meget mere anonymt. Det kræver et helt andet mod at gå hen på en sauna, hvis man vil have sex,« siger Dennis Christensen.
Det er ikke kun bøssebarerne, der er blevet virtuelle. Det er også helt almindelige modebutikker.
I Skanderborg har Charlotte Andersen til sin egen overraskelse fået succes med netbutikken www.agusta.dk, som sælger eksklusivt tøj til modebevidste kvinder.
»De mærker, jeg sælger, er nok lidt for specielle til Skanderborg, og jeg havde ikke lyst til at åbne en butik i Århus,« forklarer hun, som har kunder over hele landet.
»Netbutikkerne giver jo folk mulighed for at slippe for en eller anden ekspedient, som står og pådutter dem en bluse, som de egentlig ikke kan lide. Og så får de selvfølgelig også mulighed for at købe nogle tøjmærker, som de ikke kan købe i nærheden. Mange af mine kunder bor ude på landet,«siger Charlotte Andersen.
Og heller ikke de danske teenagere synes, at der er nogen særlig grund til at hænge rundt på gader og stræder. De har for længst vænnet sig til at gå på nettet i stedet for at mødes på det lokale bytorv.
»Teenagere skelner simpelthen ikke mellem, om de er sammen online eller offline,« siger Malene Charlotte Larsen fra Aalborg Universitet, som forsker i unges brug af networkingsites. »I mine undersøgelser definerer de også den tid, som de bruger på networkingsitet Arto som ‘at være sammen’. Jeg mener godt, at man kalde networkingsites en slags virtuel bytorv, hvor man har mulighed for at være sammen, se på hinanden og udveksle sladder og viden med bekendte og fremmede,« siger hun.
Ligesom homoseksuelle og modepiger vælger teenagere i stigende grad det fysiske byrum fra. Trafik og byplanlægningsforsker Henrik Harder har i sine undersøgelser tracket teenagere gennem et avanceret GPS system, og hans konklusion er entydig: Teenagerne i Aalborg bruger stort set lige så meget tid på nettets networkingfora som i Ålborgs bykerne. Hans resultater har gjort ham bekymret for byernes fremtidsudsigter:
»I et land som Danmark kan det fysiske byrum simpelthen ikke konkurrere med det virtuelle: Det regner, det tager tid at komme ind til centrum, og det er tilfældigt, hvem man støder ind i. Vores undersøgelse tyder på, at vi får en generation, som kommer til at bruge nettet til mange af de aktiviteter, hvor man før brugte byen,« siger Henrik Harder, som forudser, at de byer, som først taber konkurrencen til de virtuelle bytorve, er dem, som i forvejen er uattraktive.
»Københavns centrum med bøssebarer og specialbutikker skal nok overleve, men der er også over to millioner mennesker, som bruger København. Steder, som ikke kan tiltrække lige så mange mennesker, risikerer at miste fysisk liv. Aalborg centrum krymper for eksempel år for år og har efterhånden ikke andet end store kæder som Noa Noa og Baresso,« siger Henrik Harder, som har undret sig over, at byplanlæggerne generelt ikke er mere opmærksomme på den virtuelle by.
»Det er de færreste byplanlæggere, som egentlig interesserer sig for, hvad det er for funktioner, som begynder at flytte over på nettet. Det betyder, at de ikke planlægger med de erkendelser i baghovedet og dermed tager den nuværende byplanlægning slet ikke højde for problemet,« siger han.
En af de byplanlæggere, som faktisk har interesseret sig en del for, hvordan den virtuelle by kommer til at præge det fysiske byrum, er arkitekten Helle Juul fra arkitektfirmaet Juul og Frost, som blandt andet arbejder med at designe attraktive byrum.
»At have et aktivt byliv er blevet et konkurrenceparameter for de danske kommuner, og hvis man skal definere, hvad et aktivt byliv består i, er det jo ganske simpelt, at der er mennesker på gaden. Derfor er det paradoksalt, at ingen interesser sig for, hvad der trækker menneskerne væk fra byen,« siger Helle Juul, som mener, at internettet ikke bare tager os væk fra gaden, men også ændrer den måde, som vi går på gaden på.
»Gennem det trådløse internet og mobiltelefonen har vi jo fået mulighed for at trække det private rum med ud på gaden på en helt ny måde. Og det gør os mindre åbne for kontakt med andre. Før talte man om, at byen var det sted, hvor man mødte den fremmede, men når man tjekker e-mails på sin mobil eller sidder med sin laptop i en park, kan andre forbipasserende ikke afgøre om man egentlig er åben for kontakt. Det betyder, at vi bliver langt mindre tilgængelige for overraskelser, og dermed får vi heller ikke det samme ud af byen som før,« siger hun.
At vi skulle have lyst til at blive overasket i byrummet, tvivler Henrik Harder nu stærkt på:
»I fritiden vil vi jo helst være sammen med dem, som vi deler smag og præferencer med, og der giver internettet jo gode redskaber til at styre uden om de anderledes. Det er også det, som teenagerne gør. De målretter deres aktiviteter og mødes så med nogle bestemte, efter at have aftalt det på nettet.«
Katinka Hauxner fra byplanlægningsfirmaet Hausenberg forudser en by, som ikke længere afspejler sine indbyggere direkte.
»Butikslivet er jo en af de nemmeste måder at aflæse en bys eller et kvarters indbyggere på. Hvilket tøj bliver der solgt? Er det Irma eller Netto, som indbyggerne køber ind i? Men hvis folk i fremtiden vil købe det meste over nettet, så vil vi også få nogle kvarterer, som bliver sværere at aflæse. Måske vil det betyde, at kvartererne vil afspejle deres gamle indbyggere i meget længere tid, fordi de nye indbyggere simpelthen ikke afsætter spor,« siger hun, som mener, at truslen fra det virtuelle bytorv vil få både borgmestre og butiksindehavere til at tænke anderledes.
»Når flere og flere køber på nettet, vil det til tvinge visse butikker til at iscenesætte shoppingoplevelsen ekstra meget,« siger Katinka Hauxner og henviser til netshoppen Årstiderne, som ud over deres onlinebestilling nu tilbyder kunderne særligt økologiske markedsdage, hvor der er fuld smæk på autencitet og oplevelse.
»Mon ikke, at der til sådan et arrangement vil være vadmelsforklæder og håndmalket mælk, fordi folk virkelig vil have noget ud af at handle ind på et økologiske marked,« griner hun og funderer så:
»Sådan en økologisk markedsdag vil jo kun tiltrække et særligt segment af mennesker, så man vil jo ikke møde andre end dem, som lige præcis er interesseret i økologi. Og så kan man så spørge sig selv, om supermarkedet nødvendigvis er et rum for demokratisk dialog,« siger hun, som også tror, at kommunerne vil blive nødt til at give sine borgere flere gode grunde til at bruge byens rum.
»I mange provinsbyer knytter man jo bylivet meget direkte til den kommercielle gågade. Og her vil den øgede nethandel få nogle provinsbyer til at erkende, at en gågade ikke er nok. De bliver nødt til at skabe nye byrum, som har fokus på andre ting end indkøb. Det er måske i virkeligheden en rigtig god udvikling.«
Internetsociologen Bert Mulder fra eSociety Instituut er en af de få, som har forsøgt at koble den fysiske og virtuelle byplanlægning i en række projekter i socialt belastede boligkvarterer i Holland. Han tror ikke, at internettet vil få os til at bruge byen mindre, tværtimod.
»Jeg køber jo ikke ind på nettet for at få mere tid til at sidde derhjemme. Jeg køber ind på nettet, så jeg kan få mere tid til at gøre andre ting i byen,« siger han, som derimod tror at nettet vil ændre vores måde at bruge byen på.
»Mange flere vil for eksempel arbejde delvist hjemmefra, og det vil give nyt liv til forstæderne og provinsbyerne. For når folk har siddet hjemme hele formiddagen, vil de få behov for at gå hen på en café og holde frokostpause. Måske vil dagligvarebutikkerne forsvinde, men så vil der komme et forøget behov for mødesteder og cafeer,« siger Bert Mulder, som har opdaget, at internettet faktisk er et glimrende medie til at skabe mere liv i forstæderne. Han har i de sidste år arbejdet sammen med kommunerne i Holland om at give de socialt belastede boligområder en virtuel identitet. Projektet har helt enkelt bestået af et computerværksted og en slags ‘facebook’ hjemmeside, hvor alle beboere kunne åbne deres egen hjemmeside.
»Vi har blandt andet haft et madlavningskursus for kvinder med anden etnisk baggrund, som lagde deres opskrifter online, og et kommunalt haveprojekt, som annoncerede for alle de grøntsager, som de havde i overskud, og en hjemmeside for kvarterenes kunstnere og musikere. Sådanne aktiviteter kombineret med alle beboernes individuelle hjemmesider betød, at folk lærte deres naboer at kende. De bankede på hinandens dør for at købe grøntsager eller kunst eller stoppede op på gaden, for at kommentere på hinandens blogs,« siger han og konstaterer:
»Sådan et projekt viser jo, at nettet kan give folk endnu flere grunde til at bruge deres by og lære deres naboer at kende. Hvis det bliver brugt konstruktivt, kan nettet simpelthen bruges til at komme noget af den urbane ensomhed til livs. For hvad er pointen med et aktivt byliv, hvis det bare består i fremmede, som passerer hinanden på vej ind i en butik?«