For ikke så lang tid siden var kriminalstoffet noget, man kunne læse i tabloidaviserne. Det var dengang, hvor en forbrydelse skulle være meget, meget spektakulær før TV-Avisen kunne overveje at nedlade sig til at vise noget så snusket som en kriminalhistorie.
På et tidspunkt kom TV 2 Nyhederne, men selv om de vendte koncepterne om og lavede ‘oplysning til samfundet om borgerne’, var det heller ikke kriminalstoffet, der fyldte skærmen.
Det tog B.T. og Ekstra Bladet sig af, medmindre der var tale om slemme seriemord, voldsomme kidnapninger eller andre meget store forbrydelser.
Vold, røveri, knivstik, overfald. Kriminalstoffet er sammen med gossip-stoffet det journalistiske stofområde, der er vokset mest markant i de sidste 10 år.
Det er et lille sideresultat fra undersøgelsen Hvor kommer nyhederne fra?, der udkommer om et par måneder.
Vi kan se de mange små forbrydelser hver aften i tv-nyhederne, og således også i denne uge.
Søndagens 18.30’er på DR har to kriminalhistorier: »Fireårig dreng frygtes bortført« og »Gadekampe i Hamborg«. TV 2 Nyhederne rapporterer om »Storbrand vest for Århus« og »Dreng fra Svendborg formodes bortført«. Mandag har TV-Avisen udvalgt »To indlagt efter brand på autoværksted« og »Camilla Broe skal blive i fængsel«. Der er også plads til historien »Brian Mikkelsen kan få råd mod bander på nettet«, men selv om interviewet med Brian Mikkelsen handler om bandekriminalitet, er det strengt taget ikke kriminalstof, men retspolitik. TV 2 Nyhederne viser »Brand i Frederiksværk« og »Camilla Broe til retsmøde i USA«.
Tirsdag i TV-Avisen kan vi høre, at »Landsret frikender betjente i Tilst-sag«. TV 2 Nyhederne har også Tilst-sagen på dagsordenen foruden tre andre kriminalnyheder: »Ung svindler vil tilstå, men blev afvist på politistationen«, »Holbæk-bande i skudopgør« og »Bortført dreng fra Svendborg befinder sig i Syrien«.
Onsdag nøjes TV-Avisen med et enkelt indslag om en dansk sømand, som har været gidsel hos pirater (senere vises der et helt program), og TV 2 har også kun en enkelt historie om domfældelse i en incestsag. Det var selvfølgelig også dagen, hvor historien om Politiken’s særtillæg om Jæger -bogen fyldte godt på dagsordenen.
Spørgsmålet er, hvorfor kriminalstoffet fylder så meget i tv-nyhederne, og om det overhovedet er et problem.
For det første giver kriminalstoffet garanti for fascination. Det er fascinerende at høre om ekstrem og normafvigende adfærd, og det er fascinerende at få billeder på, hvordan de ser ud, de der kriminelle, hvor slemt huset så ud, da det var brændt ned osv. Fascination er næsten en sikker publikumssucces.
Nogle kan lide hårde nyheder, andre kan lide bløde, nogle er mest til politiske historier og andre er mest til erhvervsnyheder. Men det er svært at frasige sig en næsten biologisk fascination af kriminalhistorier.
Hvis vi er for mange, der benægter, kan vi jo i fællesskab se på netavisernes lister over mest læste historier. Her taler fascinationen for kriminalhistorierne sit eget sprog.
For det andet er føljetonen et godt format, både for dem der producerer og for dem, der konsumerer medier. Føljetoner giver struktur på et flimrende nyhedsbillede, og vi lærer historien og personen at kende samt kan glæde os til den næste udvikling. Her på det sidste ser det ud som kriminalføljetonerne er blevet en fast del af nyhedsdagsordenen, og ikke kun et format der dukker op, når der er en speciel stor eller principiel kriminalhistorie. Føljetonen hed Stein Bagger i rigtig lang tid, og i øjeblikket hedder den Camilla Broe.
Føljetonerne har det med at fokusere på personen og på de minutiøse småudviklinger i sagen og slipper dermed ofte det principielle af syne. Ja, vi ved, at Camilla Broe er anklaget for noget med narko, men hvorfor var det nu lige, at en dansk statsborger skulle udleveres til rettergang i USA, og hvilke konsekvenser kan det få for vores retspraksis?
Selv om det kan være svært at måle, må de mange kriminalhistorier påvirke vores opfattelse af det samfund, vi lever i, og de mennesker, vi lever sammen med.
Nogle sociologer taler om ‘frygtsamfundet’ som en nutidig samfundstilstand. Alt andet lige giver kriminalhistorier ikke et repræsentativt billede af virkeligheden, og de bidrager nok ikke til at skabe større tillid eller tolerance.
Men frygten pirrer - og giver måske også flere seere eller læsere. Til gengæld er der mindre plads til at fortælle om store forbrydelser, hvis man vælger at bringe mange små forbrydelser.