Det er ikke fordi, det skal være lovligt for en avis at trykke en helt bog uden at have rettighederne til den. Men den voksende bevidsthed om ytringsfrihedens betydning har gjort det tydeligt, at ophavsretsloven ikke matcher nutiden. Det mener lektor i jura og ph.d. ved Københavns Universitet Morten Rosenmeier.
»I de her år ser vi en stigende tendens til, at ytringsfriheden tillægges en større og større betydning. Ytringsfriheden har vundet terræn i forhold til ophavsretten på en måde, vi ikke har set tidligere,« siger han og tilføjer, at det må få konsekvenser.
»Men det er ophavsretten, der bliver nødt til at indrette sig efter ytringsfriheden, og ikke omvendt«.
Morten Rosenmeier nævner flere udenlandske sager som eksempler på en tendens, hvor der bliver set gennem fingre med ophavsretskrænkelser med henvisning til ytringsfriheden.
»I en hollandsk dom anså man det for i orden, at nogle havde publiceret interne, ikke-offentliggjorte dokumenter om Scientology, selv om det ikke var lovligt i forhold til ophavsretsloven. Det var betragtninger omkring ytringsfriheden, der ledte til, at det var i orden,« siger Morten Rosenmeier og nævner også en østrigsk sag, hvor en mand var offer for en mediehetz.
»Manden lagde 16 artikler ud på sin hjemmeside for at vise, at han var forfulgt. Det var lodret ulovligt i forhold til ophavsretsloven, men han blev frifundet med henvisning til ytringsfriheden«.
Morten Rosenmeier nævner også en engelsk sag, hvor retten gjorde det klart, at der kan være situationer, hvor ytringsfriheden og ophavsretten kommer i konflikt med hinanden, og hvor man skal fortolke ophavsretten på en måde, der tager hensyn til ytringsfriheden.
Også sagen om Politiken, der har trykt en bog om en jægersoldats oplevelser uden forlagets tilladelse, er et eksempel på, at hensynet til ophavsretsloven og ytringsfriheden kan kollidere, siger Morten Rosenmeier.
Alligevel er der en især én forskel på sagerne fra udlandet og sagen med Politiken.
»Det kan godt blive svært for Tøger Seidenfaden at overbevise domstolene om, at han bare har stået vagt om ytringsfriheden. Det skyldes bl.a., at der jo har kørt en fogedsag, som han bare kunne have ventet på. Desuden vil nogle mene, at det ikke har noget med ytringsfrihed at gøre at trykke en hel bog,« siger Morten Rosenmeier.
Men det var præcis det, Politiken valgte at gøre. Og dermed rodede avisen op i en tidligere sag om en bog, der også blev trykt, uden0 at Politiken havde fået tilladelse til det. For 13 år siden valgte Politiken at trykke bogen ‘Kommissærens dagbog’, som var skrevet af daværende EU-kommissær Ritt Bjerregaard. Det endte med at koste chefredaktør Tøger Seidenfaden 20 dages betinget fængsel, og Politiken måtte betale en million kroner til Ritt Bjerregaard og hendes forlag.
»Grunden til, at Politiken trykte Ritt Bjerregaards bog var, at de ikke syntes, det var rimeligt, at den daværende kommissionsformand usagligt skulle kunne forlange, at den ikke blev trykt.
I tilfældet med jægersoldatens bog afspejler trykningen af bogen derimod en mistillid til det danske retssystem - tilsyneladende mente Politiken, at der var fare for, at der kunne komme et usagligt fogedforbud, og det prøvede man at komme i forkøbet ved at trykke bogen, siger Morten Rosenmeier og tilføjer, at Politiken begge gange valgte at sætte sig ud over ophavsretsloven under påberåbelse af ytringsfriheden.
Selv om Politiken skulle blive pålagt at betale erstatning ændrer det ikke ved, at ytringsfriheden også har været det primære argument i den sag. Det hænger sammen med, at ytringsfriheden bliver tillagt langt mere betydning end tidligere, fastslår Morten Rosenmeier.
»Det skyldes blandt andet at den Europæiske Menneskeretsdomstol har fået så meget magt, som den har. I en lang række domme har domstolen givet udtryk for, at menneskerettighederne - og herunder ytringsfriheden - er noget, man skal tage meget alvorligt,« siger han.
Morten Rosenmeier mener, at ophavsretten på sigt bør laves om, så den bedre tager hensyn til ytringsfriheden.
»Sagerne fra udlandet, hvor ytringsfriheden har undergravet ophavsretten, viser, at ophavsretten ikke er optimalt indrettet,« siger han og nævner et par eksempler på ændringer, som kunne blive tilføjet.
»Man kan f.eks. diskutere, om det er holdbart, at man ifølge ophavsretsloven først må citere fra dokumenter, når de er offentliggjort«.
Der er måske også behov for klarere regler om, at kunstnere må bruge brudstykker af andres værker i deres egne. For ikke så længe siden blev Bjørn Nørgaard f.eks. frifundet for ophavsretskrænkelse, selv om han havde brugt et billede af Den lille Havfrue i en collage.
»Vi, der troede, vi vidste noget om ophavsret, regnede med, at han ville blive dømt. Han endte imidlertid med at blive frifundet ved landsretten, der bl.a. sagde, at han måtte have lov til at bruge billedet af hensyn til sin kunstneriske ytringsfrihed,« siger Morten Rosenmeier og tilføjer, at det ville være hensigtsmæssigt med en klargørende ændring i ophavsretsloven, hvis undtagelser af den slags skal gælde fremover.
»Det handler om at tage hensyn til ytringsfriheden, fordi den spiller en langt vigtige rolle i sagerne om ophavsret. For 20 år siden var der ikke kommet så mange domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og det var simpelthen ikke på mode at henvise til ytringsfriheden dengang. Men det er det blevet nu,« siger Morten Rosenmeier.