I Informations dækning af den såkaldte Thor-sag, har der været en række mangler, som kræver en replik. Hvorfor undlader Informations journalist Ulrik Dahlin eksempelvis at oplyse, at Thors mor og far i marts i år blev dømt for grov vold mod hinanden? Moderen stak faderen i maven og armen med en kniv. Hun blev idømt otte måneders fængsel. Straffen blev gjort betinget, fordi hun var gravid. Thors far blev dømt for at have kastet en ølflaske i hovedet på moderen.
Vidner i retten kunne tillige oplyse, at der ofte er fysiske sammenstød mellem forældrene.
Disse foruroligende oplysninger kunne Ulrik Dahlin nemt have fået bekræftet gennem udskrifter af retsbogen, hvis han havde researchet bredt og sobert.
Oplysninger er naturligvis dybt relevante, når man skal have et samlet billede af forældrenes evne til at passe Thor, og når eksperter senere af Information bliver bedt om at udtale sig om rimeligheden af en tvangsfjernelse.
Ulrik Dahlin efterlader også læserne med det indtryk, at moderen umuligt kan være misbruger, fordi der kun spores cannabis i Thors urin.
Jeg har talt med en lægefaglig ekspert på området, som oplyser at halveringstiden på en række narkotiske stoffer er så hurtig, at de kan være svære eller helt umulige at spore i urinen.
Lægen skal endvidere vide nøjagtigt, hvilke stoffer der søges efter. Moderen oplyser i artiklen, at hun kun havde taget et eller to hiv af en joint knap to uger før fødslen. Ifølge min lægefaglige ekspert er halveringstiden for cannabis lang. Men han betegner det som tvivlsomt, at alene to hiv kan spores efter to uger.
Jeg bringer ikke dette eksempel frem for at påvise, at moderen så må være narkoman. Jeg vil udelukkende vise, at Dahlin tilbageholder og skævvrider væsentlige oplysninger, der svækker hans sag. Samtidig vil jeg opfordre Ulrik Dahlin til selv at finde en retsmediciner, han har tillid til, for at efterprøve ovenstående udtalelser.
Det fremgår også af artiklen, at »visse private oplysninger i sagen efter forældrenes ønske ikke er nævnt«. Det er yderst kritisabelt, at en journalist indgår sådanne aftaler med sine kilder. Især når de er hovedpersoner i en artikel, der nærmer sig et partsindlæg.
Hvilke oplysninger er tilbageholdt og hvor stor relevans har de for sagen? Er det måske oplysningerne om, at moderen stikker faderen ned med kniv?
Journalisten, der alene burde være læsernes repræsentant, har efter min mening afskrevet sin journalistiske frihed og troværdighed ved at efterkomme sådanne ønsker.
Ulrik Dahlin kritiserer stort set alle medier, der har beskæftiget sig med Thor-sagen, for nærmest af egen drift at have stemplet forældrene som narkomaner. Det er naturligvis dybt problematisk og beklageligt, hvis forældrene er stemplet med urette.
Men hvorfor fortæller Ulrik Dahlin f.eks. ikke, at den 3. juli udtaler vagtchef hos Syd og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, bl.a. til TV2.dk: »Barnet har svære abstinenser pga. morens narkomisbrug. Og hvis barnet ikke får mad, drikke og medicin er det i livsfare.«
Med så klare og entydige meldinger fra politiet, havde journalisterne på daværende tidspunkt naturligvis en større forpligtigelse til at medvirke til at få fundet Thor i tide, end at analysere om udsagnet er helt eller delvist korrekt.
Undervejs i sagen forklarer May Olofson, leder af familieambulatoriet på Hvidovre Hospital, til Ritzau om diarré, vejrtrækningsproblemer, dehydrering og ustabil hjerterytme, som blot er nogle af de fysiske symptomer, et lille spædbarn bliver født med, når mor er stofmisbruger.
Denne udtalelse er naturligvis med til at styrke omtalen og indsatsen for at få fundet Thor i live. Mig bekendt bestræbte alle de journalister, der dækkede sagen, sig på at komme i kontakt med Thors forældre hurtigst muligt, så man kunne få deres version frem.
Men det var jo selvsagt umuligt, når de var gået under jorden. Den del af journalisternes bestræbelser springer Dahlin behændigt over. I stedet tegner han et billede af et journalistkobbel, som nærmest konspiratorisk kun har tanke for at sætte forældrene i et dårligt lys. Det er jo rendyrket vrøvl.
Så snart forældrene vendte tilbage til Danmark, bragte bl.a. Ekstra Bladet et interview med moderen med overskriften: » Jeg har aldrig været narkoman.«
Dahlin, som ellers strør om sig med citater og overskrifter fra forskellige medier, undlader helt at bringe en sådan overskrift i sin gennemgang. Han glemmer også at fortælle, at medierne jo faktisk efterfølgende gav forældrene mulighed for at komme til orde, så snart dette var muligt. Indrømmet - det var sent i forløbet. Men det var alene forældrenes opførsel, der var årsag til forsinkelsen.
Grunden til, at Dahlin nu flere måneder senere kan komme et spadestik dybere ned i materien, er, at han har fået adgang til sagens akter hos myndigheder og hospital. Det kan han udelukkende ved hjælp af forældrenes tilladelse (mod at han ikke bringer visse private oplysninger, min fortolkning).
Sådanne muligheder fandtes ikke, mens forældrene var gået under jorden. Så bagklogskaben har fremmelige vilkår i Information.
Da jeg for nogen tid siden havde en samtale med Dahlin, lovede han mig udtrykkeligt, at jeg ikke ‘talte til citat’. Jeg forklarede ham, at jeg stort set ikke har været inde i dækningen af Thor-sagen på grund af udlandsrejser. Omvendt ville jeg gerne hjælpe en kollega med at belyse sagen, så godt som muligt.
Dahlin forklarede, at han udelukkende researchede og at han ville vende tilbage, hvis sagen blev til noget, og han fik brug for at citere mig.
Dahlin vendte aldrig tilbage. Alligevel bruger han et fragmentarisk og løsrevet citat fra mig i Information. Jeg kan forstå, at andre citerede kolleger har lignende oplevelser.
Hvornår er en sådan fremgangsmåde blevet god presseskik, Dahlin?
Claus Jessen er journalist på Ekstra Bladet