Nicaragua, Bolivia og Bangladesh bliver taberne, når regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter for årene 2010-14 vedtages med finansloven om få måneder. Det samme gør FN’s Børnefond, UNICEF, og FN’s Befolkningsfond UNFPA, der hver mister 25 millioner kroner.
Pengene skal i stedet gå til at følge op på regeringens højtprofilerede Afrikakommission, hvis forslag tilgodeser Afrikas private sektor. Selv om adskillige eksperter tidligere i Information har kritiseret regeringen for dens stigende støtte til den private sektor, ryger nu knap otte milliarder ekstra bistandskroner i lommen på den afrikanske privatsektor - det svarer til en fordobling frem mod 2014. Området er dermed det, regeringen prioriterer suverænt højest med deres nye strategi - den afrikanske privatsektor kan kalde sig vinderen.
Og det er udviklingsminister Ulla Tørnæs (K) godt tilfreds med.
»Afrika er det kontinent, der har størst behov for international bistand, hvis de skal have en mulighed for at nå FN’s 2015-mål,« siger Tørnæs og forklarer, at hele baggrunden for at nedsætte Afrika-kommissionen netop var at se på, hvordan Danmark kunne bidrage til økonomisk vækst i den private sektor.
Men ikke nok med, at regeringen netop har præsenteret de nye udviklingspolitiske prioriteter for de næste fem år. Den har nu påbegyndt et tiårseftersyn af den danske bistand og vil inden for de næste 10 måneder formulere en ny, overordnet strategi for Danmarks fremtidige udviklingspolitik. Og her lægger Ulla Tørnæs bl.a. op til endnu mere støtte til den private sektor:
»Økonomisk vækst drevet af den private sektor og med fokus på jobskabelse og fattigdomsreduktion var blandt Afrikakommissionens klare anbefalinger, som jeg mener bør få en markant placering i den nye strategi,« skriver ministeren i en kronik i Berlingske Tidende.
Men allerede nu, med regeringens nye prioriteter, der netop giver flere penge til den private sektor, fjernes pengene altså fra andre områder.
På spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigere at hjælpe afrikanerne frem for latinamerikanere og asiatere, der også lever i alvorlig fattigdom, lyder Tørnæs’ svar:
»Det er selvfølgelig en politisk beslutning. Vi kan ikke være alle steder - det giver størst effektivitet, hvis vi fokuserer vores indsats - Afrika sakker agter ud.«
Danmark giver da også to tredjedele af den bilaterale bistand til Afrika, men det kommer dog ikke på tale at hælde alle de danske bistandskroner i lommerne på Afrika. Danmark har nemlig selv interesse i at støtte flere u-lande:
»Den rolle bistanden spiller i den samlede udenrigspolitik er vigtig. Bistand kan åbne mange døre politisk og også erhvervspolitisk. Selv om formålet er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse, er det mere og mere indlysende, at vi i vores del af verden har en stadig stigende interesse i en mere retfærdig verden,« siger Tørnæs.
De ekstra bistandskroner skal især gå til at skabe flere jobs til Afrikas unge.
Og det kan da også være en fin idé at give penge til den private sektor i kampen mod fattigdom, siger leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Stig Jensen. Alligevel er han kritisk:
»At gå ind i den private sektor er ikke den bedste måde at udnytte pengene på. Det er et problem, hvis man tror, man kan løfte Afrika ud af deres fattigdom på den måde. Der er ikke noget, der viser, at investeringer i den private sektor hjælper de allerfattigste. Hvis det er formålet, så er denne slags støtte ikke vejen frem,« siger Stig Jensen, der synes regeringens strategi »smager lidt for meget af ideologi«.
Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, mener også, at det kan være en god idé at sætte gang i den afrikanske produktion. Men det er uhensigtsmæssigt at snuppe pengene fra de multilaterale organisationer som UNICEF og UNFPA, siger Engberg-Pedersen:
»Sådanne kriser kan kun håndteres af et stærkt internationalt system. Derfor er det afgørende vigtigt, at et lille land som Danmark har interesse for det internationale samfund. Det er uheldigt, at man vil hente pengene her.«
FN’s Befolkningsfond UNFPA beklager at være blevet reduceret på næste års finanslov med 25 millioner kroner.
»Det var naturligvis penge, vi bl.a. kunne have brugt til at mindske mødredødelighed og bidrage til ligestilling mellem mænd og kvinder,« siger chef for UNFPA’s nordiske kontor, Pernille Fenger. Over de sidste år har UNFPA dog modtaget øgede bidrag og oplever fortsat, at området har høj prioritet hos regeringen.
»Det, håber vi, fortsætter - ikke mindst i regeringens nye udviklingspolitiske prioriteter 2010-2014,« siger Pernille Fenger.
Engberg-Pedersen understreger desuden, at det er en forkert løsning at skære bistanden i Asien og Latinamerika. Man burde snarere omlægge bistanden, lyder hans anbefaling:
»I stedet for at reducere skulle man hellere støtte de kræfter, der trækker landet i den rigtige retning, som man f.eks. gjorde i Nepal.«
Desuden befinder verden sig i øjeblikket i en række internationale kriser.