En kvindelig salgskonsulent har lagt sag an mod Ikast Betonvarefabrik for at have givet hendes mandlige kolleger mere i løn end hende. Vinder hun sagen, står fabrikken til at skulle betale erstatning til hende på omkring en million kroner.
Sagen begyndte for ti år siden, da hun ved et tilfælde finder ud af, at hendes to mandlige kolleger tjener omkring 7.500 kroner mere om måneden end hende. Det undrer hende, da hun synes, de udfører samme stykke arbejde og er lige kvalificerede. Men lønsedlerne siger noget andet. Det får kvinden til at banke i bordet over for sin arbejdsgiver og kræve lønforhøjelse.
Firmaet, der dengang hed Unicon, men senere er blevet overtaget af Ikast Betonvarefabrik, mener ikke, kvinden har været udsat for forskelsbehandling. Forskellen i lønnen skyldes derimod faglige og individuelle forhold, mener firmaet.
Kvinden beslutter sammen med Teknisk Landsforbund og LO at lægge sag an mod arbejdsgiveren for lønmæssig forskelsbehandling og kræve lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft.
I retten har fabrikken skullet bevise, at lønforskellen ikke skyldes kvindens køn. Advokat Jakob Fastrup har ført sagen for Ikast Betonfabrik. Han forklarer, at der er særlige hensyn, som kan forklare lønforskellen.
»De to mandlige kolleger har en forhistorie som ledere i firmaer, som Unicon overtog. Derfor havde de nogle kundekontakter og en speciel viden om nogle produkter, Unicon planlagde at sælge.«
Hos Teknisk Landsforbund mener advokat Byrial Bjørst ikke, at der er en god faglig forklaring. Han peger på, at kvinden har samme uddannelsesniveau som sine mandlige kolleger.
»Hun stod for det næsthøjeste salg i afdelingen. Alt tyder på, at hun var mindst lige så god som sine kolleger,« siger Byriel Bjørst.
Den kvindelige salgskonsulent og landsforbundet har tidligere tabt sagen ved både By- og Landsretten. Dommerne fandt, at der var faglige argumenter for lønforskellen. Teknisk Landsforbund mener, at sagen har en stor principiel betydning og har derfor søgt om og fået tilladelse til at få sagen bragt for Højesteret.
Ifølge Byrial Bjørst er det første gang, at de centrale spørgsmål om ligeløn bliver prøvet ved Højesteret. Sagen vil derfor få stor betydning for fremtidige ligelønssager.
»Grundlæggende handler det om, hvilke argumenter en arbejdsgiver kan bruge til at lave forskel i lønnen. Hvis hun taber, bliver det meget svært at føre ligelønssager fremover,« siger Byrial Bjørst.
Advokat Jakob Fastrup vurderer, at det modsat vil have store konsekvenser for arbejdsgivere, hvis sagen falder ud til kvindens fordel.
»Hvis kvinden får medhold, vil arbejdsgivere, der indgår individuelle lønaftaler, løbe en risiko. Det vil være skadeligt for mobiliteten på det danske arbejdsmarked,« siger Jakob Fastrup.
Det er ofte tilfældigt, hvis en medarbejder får indblik i forskelle mellem mandlige og kvindelige lønninger.
»Man ved sjældent, om man har en sag eller ej. Folk kender ikke deres kollegers løn. Derfor ser vi meget få sager om ligeløn i Danmark,« siger Byrial Bjørst.
Mette Deding, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, mener, at kønsopdelt lønstatistik er et godt redskab til at se, om der er et problem med ligeløn i virksomheden:
»Lønstatistik gør det mere åbenlyst, at der er forskel på mænds og kvinders løn,« forklarer hun.
Ifølge HK er det kun cirka 2.000 ud af de cirka 300.000 danske virksomheder, der skal lave kønsopdelt lønstatistik. I august måned i år kritiserede FN’s ligestillingskomité i en rapport den danske ligestillingsindsats og de danske regler for lønstatistik. I Danmark er det kun firmaer, der har flere end 35 ansatte, og hvor mindst ti ansatte er mænd eller kvinder med samme arbejdsfunktion, der skal lave kønsopdelt lønstatistik. FN’s ligestillingskomité anbefaler, at kravet også skal gælde i de mindre danske firmaer.