Samtidig med at embedsmændene på Københavns Rådhus har planer om en forsøgsvis legalisering af cannabis i en treårig periode, melder også den liberale tænketank CEPOS sig nu på banen som tilhænger af en legalisering af det forbudte stof.
Det sker i form af et notat fra tænketankens chefjurist Jacob Mchangama, der overordnet konkluderer, at »forbuddet mod og kriminaliseringen af cannabis må siges at have slået fejl«.
Selv om VK-regeringen i 2004 og igen i 2007 har slået til lyd for en nultolerance-politik og skærpet strafferammen for besiddelse af selv en beskeden mængde cannabis til eget forbrug, så har der ifølge Mchangama aldrig været flere danskere end nu, der har prøvet at bruge cannabis. Den mest synlige effekt af forbuddet er derfor en styrkelse af de kriminelle strukturer, der profiterer af at levere det forbudte stof. Med en anslået omsætning på mere end milliard kroner har det voksende danske hashmarked, ikke mindst efter politiets rydning af salgsboderne i Pusher Street i Christiania i foråret 2004, således spillet en afgørende rolle for den bandekrig, der har udfoldet sig i det seneste års tid, vurderer CEPOS-notatet.
For CEPOS som liberal tænketank er det naturligvis borgernes personlige frihed og privatlivets fred, der står højt på dagsordenen. Her pointerer Mchangama, at hashrygere, der idømmes en betragtelig bøde selv for besiddelse af en beskeden mængde cannabis til eget forbrug, straffes, selv om de ikke skader andre med deres cannabisforbrug. Herved gør staten sig til »moralsk dommer over borgernes private, harmløse handlinger«, skriver chefjuristen og tilføjer:
»Der bør som udgangspunkt være tungtvejende grunde for at kriminalisere offerløse handlinger, da en sådan kriminalisering griber ind i den personlige frihed og autonomi. Når der henses til, at hash ikke er væsentligt mere skadeligt end alkohol, og at kriminalisering tilsyneladende ikke påvirker forbruget, synes sådanne tungtvejende grunde ikke at foreligge.«
Netop hensynet til borgernes personlige frihed har ført til, at både Argentinas højesteret, Columbias højesteret samt en appeldomstol i Brasilien har erklæret, at kriminalisering af besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug strider mod forfatningen. I Europa er der i Holland og Portugal sket en de facto afkriminalisering af cannabis.
- Når en liberal tænketank kan gå ind for legalisering, hvorfor er der især på højrefløjen så stærk modstand mod en legalisering af cannabis?
»Det er et godt spørgsmål. For værdikonservative er det vel et lov-og-ret synspunkt, fordi man anser cannabis for at være meget skadeligt, og derfor skal det også være meget kriminelt. Men i USA er f.eks. det stærkt konservative magasin National Review tilhænger af en legalisering, og det samme er i øvrigt den tidligere udenrigsminister under præsident Reagan, George Shultz,« siger Jacob Mchangama.
- Men de toneangivende danske politikere i dag er jo opvokset efter Beatles?
»Det er en holdning, man ser i mange andre land end Danmark, og den baserer sig måske på en følelse af, at hvis man legaliserer cannabis, så åbner man for sluserne og igangsætter en udvikling, som man ikke tror, man kan kontrollere.«
- Og til sidst Clinton-testen: Har du selv røget cannabis?
»I mine yngre dage, ja.«
- Jeg er nødt til at spørge: Inhalerede du?
»Det er jeg ikke sikker på… Pjat, selvfølgelig gjorde jeg det,« erkender Jacob Mchangama.