Danske dagblade, de regionale TV 2-stationer og Danmarks Radio har alle det til fælles, at de er afhængige af massiv støtte fra staten i form af den såkaldte mediestøtte.
Men nu skal kortene blandes. For første gang er der lagt op til en gennemgribende reform af den danske mediestøtte, der ifølge eksperter bygger på utidssvarende lappeløsninger. Specielt den teknologiske udvikling gør, at støtten fordeler sig skævt mellem de enkelte medier:
»Mediestøtten har løbende udviklet sig siden Anden Verdenskrig, men er aldrig rigtigt blevet gennemtænkt.
Dengang var der jo hovedsageligt aviser at tænke på, og senere klarede man tv’et ved hjælp af licensen. Nu bliver avisen som medie udfordret af internettet, og derfor bliver mediestøtten taget op til revision,« forklarer Mark Ørsten, lektor og studieleder på Journalistik på Roskilde Universitet.
I forbindelse med det nuværende medieforlig blev der derfor i 2007 nedsat en forskergruppe hos Rambøll Management under ledelse af professor på Copenhagen Business School Anker Brink Lund. Første del af arbejdet blev fremlagt sidste år og bød på en kortlægning af den nuværende mediestøttes fordeling, mens forskernes bud på forskellige scenarier for en fremtidig støtte fremlægges nu på fredag.
»Grundsynspunktet er, at den nuværende mediestøtte i sin grundsubstans bygger på en medievirkelighed fra 60’erne eller 70’erne. Den er lavet til et helt andet mediebillede, der ikke eksisterer i dag,« siger vært på P1-programmet Mennesker og Medier, Lasse Jensen, der har fulgt debatten om mediestøtten tæt.
De store poster udgøres groft sagt af 3,3 milliarder kroner i licens til DR og 400 millioner kroner til TV 2-regionerne, mens dagbladene får 1,1 milliarder kroner i momsfritagelse, den såkaldte nulmoms, samt omkring 400 millioner kroner i distributionsstøtte.
Alt sammen penge, der er en helt integreret del af mediernes økonomi og i mange tilfælde livsnødvendige for, at de overhovedet eksisterer. At mediestøtten grundlæggende er oppe til debat har resulteret i travlhed blandt lobbyisterne i de forskellige interesseorganisationer, der skal forsøge at sætte sig igennem over for kulturministeren. Men magtspillet begynder først for alvor på fredag, og varer frem til næste medieforlig indgås i januar 2010:
»Rapportens forfattere har den frihed, at de hverken skal tage hensyn til Danske Dagblades Forening, DR eller staten. De skal i princippet kun tage hensyn til, hvad der er til offentlighedens bedste. Det er formålet med at sætte en uafhængig enhed til at lave rapporten,« siger Lasse Jensen.
Netop hensynet til offentligheden står centralt i begrundelsen for mediestøtten, som der står i det seneste medieforlig:
»Det overordnede formål er at opretholde og styrke den demokratiske debat i samfundet«.
Ifølge professor på Institut for Informations- og Medievidenskab, Frands Mortensen, handler det grundlæggende om at sikre et mangfoldigt medielandskab, da det ikke kan lade sig gøre udelukkende på markedsvilkår.
»Mediestøtten er etableret, fordi man ikke skønner, at markedet er i stand til at levere det indhold, som politikerne er interesseret i. Danmark er et lille land, og de ressourcer, der er på markedet, er begrænsede,« siger han.
Begrundelsen fra ministeriets side er ifølge flere eksperter ikke dækkende og står sammen med selve støtten også over for en overhaling.
»Det er meget uklart, hvad man egentlig får ud af medie-
støtten. Man har ikke tjek på det, for ifølge Kulturministeriets forordninger handler det bare om at bidrage til demokratiet og den demokratiske debat. Og det må jo siges at være en relativt vag formulering,« siger Mark Ørsten.
Ifølge Informations oplysninger står specielt to konflikter centralt, når opgøret om støtten officielt skydes i gang på fredag. For det første spørgsmålet om hvor meget Danmarks Radio skal fylde i mediebilledet. Her er både dagbladene og internetmedierne utilfredse med DR’s tilstedeværelse på internettet, som de mener tager markedsandele fra dem og ødelægger mulighederne for et sundt kommercielt marked på nettet.
Den anden centrale konflikt handler om, hvordan et medie overhovedet kan gøre sig fortjent til mediestøtte. Her er specielt internetmedierne og specialmedierne utilfredse med den milliardstøtte, dagbladene får i form af nulmoms og distributionsstøtte. Den støtte gør det umuligt for dem at konkurrere med dagbladenes journalistiske produkter, mener de.
Samtidig er der ingen formel begrundelse for, hvorfor netop internetmedierne ikke bidrager til den »demokratiske debat« og dermed ikke får andel i dagbladenes pengepulje.
Et forsøg på en officiel begrundelse fra politisk side kom tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen med, da han i fagbladet Journalisten i januar 2009 lovpriste dagbladenes funktion i demokratiet og sendte følgende besked til de danske internetmedier:
»Jeg tror, internetmedierne klarer sig godt på nettet, hvor de for eksempel nyder godt af en gratis distribution,« sagde han og fredede ved samme lejlighed støtten til dagbladene.
Da intet tyder på, at den samlede pulje bliver større, er det store spørgsmål derfor, om politikerne tør røre ved enten dagbladenes eller DR’s pengepulje i en tid, hvor stort set samtlige medier er i krise.
»Jeg troede indtil for en måned siden, at det her ville blive det store radikale opgør med mediestøttens indretning. Nu er jeg lidt mere usikker,« siger Lasse Jensen, der vurderer, at den helt store omfordeling kan blive udskudt med yderligere fire år.
Ifølge medieforsker Mark Ørsten er der ingen, der kan vide sig sikre, da støtten før eller siden skal reformeres.
»Der er ingen, der er urørlige, heller ikke dagbladene. Man bliver også nødt til at diskutere DR’s størrelse, og om det kun er dagbladene, der kan defineres som et medie, eller om niche- og internetmedier også kan gøre sig fortjent til støtte,« siger han.
segj@information.dk