Den politiske styreform i landets fem regioner har indsnævret politikernes råderum i en sådan grad, at regionerne er godt på vej til at blive overtaget af embedsmændene. Sådan lyder konklusionen i en omfattende analyse af regionernes to første leveår.
»Det er helt klart, at det regionale demokrati er blevet indskrænket. Strukturreformen medførte, at der ikke længere skulle ligge en prioriteringsopgave hos de folkevalgte. Det betyder, at de rent faktisk ikke beslutter, hvad der skal ske med pengene,« siger forskningschef hos den liberale tænketank Cepos Henrik Christoffersen, der sammen med professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet står bag analysen. Ifølge analysen er regionerne ved at ende som rene driftsorganisationer, hvor den politiske overbygning spiller en meget beskeden rolle.
Med strukturreformen gled de gamle amter over i fem nye regioner. Regionerne mistede retten til at udskrive skat, og opgaveporteføljen blev væsentligt indskrænket. I dag er det især driften af sundhedsvæsnet, der udgør deres eksistensberettigelse.
En rundspørge blandt landets 205 regionspolitikere lavet af Mandag Morgen viser ligeledes, at knap fire ud af fem regionspolitikere er dybt utilfredse med lovgrundlaget for deres politiske arbejde.
Karsten Uno Petersen (S), regionspolitiker i Region Syddanmark, er enig i, at det regionale demokrati er ved at blive udhulet.
»Der er valgt 205 regionspolitikere. Men reelt er det kun de fem regionsformænd, der har kompetence. Det kalder jeg voldsomt demokratisk underskud.«
Han kritiserer især styreformens indretning, der blandt andet kun tillader, at man opretter ad hoc-udvalg og arbejdsgrupper for ét år ad gangen.
»Vi skal skifte om hele tiden, og vi får ingen mulighed for at opbygge en selvstændig kompetence. Derfor bliver embedsværket nødt til at finde tingene frem til os, og derfor får de en større indflydelse,« uddyber han.
Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er enig i kritikken.
»Det bliver sværere at have faglig sparring med embedsmændene, når politikerne ikke kan specialisere sig, og det betyder, at politikerne blindt må stole på embedsmændene.«
Både politikere og eksperter er enige om, at den nuværende indretning ikke fungerer.
Ifølge Henrik Christoffersen er det nødvendigt, at man omgående revurderer, hvordan systemet skal udformes.
»Den grundlæggende debat handler om, hvorvidt regionerne skal være et professionelt styre, eller om de skal afvikles. Jeg mener, det er højst nødvendigt, at regionerne bliver mere professionaliserede, fordi vores velfærdssektor er under så voldsomt et pres. Vi har brug for regioner, der kan løse den opgave, at producere mere velfærd for færre penge, og det er højtuddannede embedsmænd altså bedre til end deltidspolitikere,« siger Henrik Christoffersen.
Han mener, det er på tide, at man gør op med de hidtidige spilleregler i det danske velfærdssystem, der er baseret på lokale demokratiske prioriteringer.
»Dét rejser selvfølgeligt spørgsmålet om, hvordan vi så skal afbalancere embedsmændenes interesser. Der mener jeg, at staten og markedet helt naturligt kommer til at styre slagets gang.«
Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner, er lodret uenig.
»Vigtige velfærdsområder skal være underlagt politisk debat hele tiden, og det er altafgørende, at der er nogle regionspolitikere, der kan stå til ansvar for borgerne, fordi problemerne ikke er ens i Nordjylland og på Fyn. Vi risikerer, at det bliver embedsmænd, der styrer sygehusene, og på den måde bliver befolkningen ikke hørt,« siger han.
Kasper Møller Hansen bakker Bent Hansen op.
» Hvis man piller den politiske del ud af regionerne, vil det være deres endeligt. I stedet giver det mening at styrke den politiske overbygning. Det vil være nemt at gøre, bl.a. ved at ændre på udvalgsstrukturen,« siger han.
Netop udvalgsstrukturen er det store problem ifølge Bent Hansen.
»Man er nødt til at have udvalg, der kan sidde mere end ét år, så politikerne kan fordybe sig og træffe beslutninger på baggrund af viden. Som politikere vil vi gerne have større mulighed for at tage ejerskab over tingene.«
,