»Bandekriminalitet og meningsløs vold præger vores byer og gør flere og flere danskere utrygge.«
Med de ord begrundede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale i Folketinget i går, hvorfor den kriminelle lavalder skal sænkes.
Men utrygheden i befolkningen er ikke stigende. Tværtimod. Ifølge en kvartalsvis Catinét-undersøgelse fra sidste måned har antallet af danskere, der bekymrer sig ‘meget’ eller ‘en del’ for vold og kriminalitet, ikke været lavere i to år. Antallet, der bekymrer sig ‘meget’, er faldet stødt hele det forløbne år og udgør i dag 35,4 pct. Dét er under halvdelen af, hvad tallet var for ti år siden.
Tryghedsargumentet er bare ét af en række af regeringens argumenter for at ignorere advarslerne fra sin egen Ungdomskommission og nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år.
»Selvfølgelig gør det indtryk, når kommissionen siger det. Men vores opfattelse - i modsætning til i hvert fald visse kriminologers - er, at vi tror på, at straf hjælper,« siger justitsminister Brian Mikkelsen (K), der understreger, at beslutningen om lavalder er »en politisk beslutning«.
Både han og Lars Løkke Rasmussen forklarer en lavalder på 14 år med, at der er en stor forskel på de 13-åriges og de 14-åriges kriminalitet.
»Det er her, hvor springet virkelig er markant,« siger Brian Mikkelsen, mens Løkke taler om et »et accelererende kriminalitetsbillede« fra 14-årsalderen.
Men sådan er det ikke. Ifølge formanden for Ungdomskommissionen, politidirektør Johan Reimann, er der ikke noget knæk på kurven mellem 13-åriges og 14-åriges kriminalitet:
»Nej, kurven er ganske jævn,« siger Johan Reimann til Ritzau.
Også et helt overordnet argument for sænkningen af lavalderen møder modstand.
»Anmeldelser af grov vold begået af børn og unge er steget markant«, sagde Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale.
Men den konklusion holder ikke, siger et andet af Ungdomskommissionens medlemmer, Geert Jørgensen, der er formand for Børnesagens Fællesråd.
»Tallene viser jo netop, at der ikke er nogen nævneværdig stigning i antallet af anmeldelser for 10 til 14 årige for grovere kriminalitet de sidste mange år,« siger han.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af anmeldte lovovertrædelser, hvor den mistænkte er mellem 10 og 14 år, alene steget 1,6 procent fra 2000 til 2007. Og ser man på antallet af grove voldsforbrydelser, så er antallet på syv år steget med 12 tilfælde - fra 15 i 2000 til 27 i 2007.
For John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen, illustrerer statsministerens karakteristik af sådanne stigninger som »markante«, hvordan regeringen i dette tilfælde ignorerer faglige argumenter.
»Det er tankeløst. Grundlaget for politik forsvinder, når man ikke prøver at opsøge den bedst mulige løsning baseret på viden. Det er kedeligt, at regeringen prøver at spille stærk mand, når det har så kedelige konsekvenser, som det har,« siger han og betegner regeringens udspil som »et sørgeligt knæfald for Dansk Folkeparti, som går stik imod alle faglige anbefalinger.«
Geert Jørgensen er enig.
»Nu kan vi så bare vente på, at der en dag er en 13-årig, der begår en grov voldshandling, som kommer i medierne. Så skal den kriminelle lavalder jo sænkes endnu engang,« siger han.
Han henviser til en anden Catinet-undersøgelse fra tidligere på året. Her svarede kun én ud af ti danskere ja til, at den kriminelle lavalder skal sænkes.
»Det undrer mig, at man vil sende et signal til befolkningen, som befolkningen egentligt ikke ønsker,« siger Geert Jørgensen.
Et væsentligt argument for eksperterne er, at det direkte kan øge risikoen for, at de unge ender i kriminalitet igen, hvis man sætter dem i fængsel i en tidlig alder.
Men dé argumenter er justitsminister Brian Mikkelsen uenig i.
»Jeg er simpelthen politisk uenig med nogle af de kriminologer, der arbejder med det her. De mennesker, der begår kriminalitet, de har også en større tendens til at begå kriminalitet senere. Så man kan efter min mening ikke bruge den slags empiriske analyser til noget,« siger han.
Brian Mikkelsen og indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vil i dag præsentere regeringens samlede ungdomspakke.
Her vil man foruden ændringen af lavalderen komme med 39 andre forslag til at komme unges kriminalitet til livs. Ifølge Mikkelsen vil »de fleste være kriminalpræventive«.